Kunstprojektet med Ben Woodhams 23. april

findsmiley

Kunstprojektet ”Land” med Ben Woodhams tirsdag d. 23. april kl. 19.00 på Rønne Bibliotek (salen).

Mød op til en spændende aften, hvor Ben Woodhams vil fortælle og vise billeder fra sit nye kunstprojekt LAND. Medbring selv lidt at spise og drikke.

Ben skriver om projektet og aftenen på Rønne Bibliotek:

LAND

LAND er navnet på et nyt kunstprojekt, som jeg arbejdede på gennem hele 2023. Baseret på mine tidligere projekter KYST (2018) og ERTHOLMENE (2021), blev LAND også en ’opdagelsesrejse’ gennem tid og rum.

LAND var en vandretur rundt på Bornholm i 52 etaper - hver fredag startede turen ved solopgang og sluttede ved solnedgang, uanset hvor dårligt vejret blev, og hvor lang dagen var. Fra starten den 6. januar 2023 fra Saltuna gik jeg indenøs, over marker, på stier og gennem skove - og malede alt det jeg så. LAND blev til en tur på over 800 km ind til Bornholms hjerte, hvor jeg besøgte nogle af øens mest fantastiske naturområder - men jeg brugte også rigtig mange timer i det barske bornholmske kulturlandskab.

En gang imellem lykkedes det mig at se på fuglene og at male nogen af dem. Til foredraget på biblioteket vil jeg gerne fortælle om hele projektet, men også fokusere på mine fugleoplevelser.

Jeg slutter foredraget med en quiz - hvor vinderen få en signeret KYSTbog.