I år kan DOF Bornholm fejre et halvt århundrede med fugle, fællesskab og naturglæde. Det markerer vi med en festlig jubilæumsdag lørdag den 24. oktober i Folkets Hus, Hovedgade 12, Snogebæk – og alle medlemmer er hjerteligt inviteret.
Et program fyldt med fugle og fællesskab
Eftermiddagen starter kl. 14.00–16.00, hvor Naturbutikken kigger forbi med et udvalg af kikkerter, teleskoper og andre gode varer til fugleturen. Kl. 15.00 tager vi på en hyggelig fugletur i området omkring Snogebæk – en oplagt mulighed for at opleve efterårets fugleliv sammen.
Om aftenen kl. 18.00 byder vi på en lækker festmiddag med buffet, dessert, kaffe og te. Menuen byder blandt andet på laks, kylling og linsebøffer, og der vil være mulighed for at købe drikkevarer til rimelige priser.
Festlige indslag og fuglehyggge
Aftenen byder på taler og underholdning:
-
Festtale ved Jens Christensen, formand for DOF Bornholm
-
Festtale ved Vicky Knudsen
-
Præsentation af DOF Bornholms 50‑års jubilæumsskrift
-
Småfilm fra Dueodde og Christiansø fra “gamle dage”
-
Og selvfølgelig masser af fuglehyggge og gode samtaler
Tilmelding
Tilmelding sker til Hanne Tøttrup senest 1. oktober på hanne.toettrup@c.dk. Pris pr. deltager: 300 kr. Ungdomsmedlemmer: 150 kr. Betaling til kontonummer 1551 4720435233 (HUSK NAVN).
Medlemmer er meget velkomne til at komme med indlæg – det vil vi elske at høre om ved tilmelding.



