Observationer

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Observationer

I søgen efter det ypperste . . . . . 10.000 timer/Ej sætte sit lys under en skæppe/X-faktor

I søgen efter det ypperste . . . . .10.000 timer/Ej sætte sit lys under en skæppe/X-faktor
CC BY 2.0

Det er med beundring, at jeg har set, hvor flittige de Bornholmske feltornitologer er og har været.

Jeg har derfor udarbejdet en artikel ”I søgen efter det ypperste – 10,000 timer”, der bl.a. indeholder en top10-liste over de flittigste feltornitologer på Bornholm. Jeg mener ikke, ”at man skal sætte sit lys under en skæppe”, men derimod, at man skal stå ved, at man kan noget og har lært det ved mange timers arbejde.

Artiklen er også en reaktion på tidens tendens, som X-faktor er et udtryk, nemlig at mange tror, at man blot med få timers øvelse kan nå det ypperste inden for sport, kunst, musik, videnskab etc. Intet er mere forkert.
Du kan hente artiklen her.

Klaus Flemløse

Svalerede overtaget af gærdesmutte - foto David Nestved

Svalerede overtaget af gærdesmutte – foto David Nestved

Vores vognport har gennem flere år været hjemsted for redebyggende Landsvaler og af en eller anden grund har svalerne ikke genbrugt nogen af rederne endnu, så den ene flotte rede hænger ved siden af den anden flere forskellige steder i vognporten.

Imidlertid har en ihærdig og kraftigt insisterende Gærdesmutte taget initiativ til en ombygning af en af svalerederne, så den ligner en dårlig efterligning af den berømte arkitekt Hundertwasser’s ofte meget besynderlige bygninger.

Nu venter vi spændt på, om der skulle være en hungærdesmutte, der evt. vil falde for dette temmelig smarte trick!

David Nestved

Christiansø sulen på foderbrættet

Christiansø sulen på foderbrættet

Den snart meget berømte Sule fra Christiansø ses nu jævnligt i Svaneke, hvor den viser et for suler aldrig tidligere set adfærdsmønster.

Den opsøger foderbrædder hvor dens livret er Sardiner i Olie hvis der da ikke lige serveres
Ruths kryddersild. Dette indikerer at det er Christiansøsulen der er tale om.

Den store og kraftige fugl har ikke problemer med at holde Gråkrager eller andre lækkersultne konkurrenter væk.

DOF-OK Snegom

Nordisk tone og stemning på Bornholm.

Tidligere end registreret de seneste år hørtes den første syngende Perleugle en stjerneklar nat med tiltagende måne den 4. februar i år. Da de samme gunstige betingelser var tilstede næste aften tog nogle medlemmer af uglegruppen ud for at lytte flere steder samtidig. Resultatet var, at der formodentlig var hele fire syngende hanner samtidig forskellige steder, uden at alle muligheder dog er prøvet.

Frem mod og omkring fuldmåne den 15. februar har alle denne mulighed. Tag cyklen eller gå en tur ad Lindsvej i Paradisbakkerne, gennem Rø Plantage eller en af de andre Plantager eller i Almindingen. Disse steder har Uglegruppen i DOF Bornholm indtil videre opsat 53 Perleuglekasser og hvis der er en territoriehævdende han, kan han på en stille aften høres på kilometers afstand.

På vedhæftede links kan du høre hvordan Perleuglens sang lyder, der er også kald og særlige paringslyde. Det er endnu meget tidligt på året, så der kan også være muligheder omkring næste fuldmåne. Den kan også synge en aften der slet ikke er måne, men fortryllelsen er størst en måneklar aften. Hvis du hører eller ser en Perleugle må du gerne give besked til Uglegruppen ved Hanne Tøttrup – telefon 56441158 eller på e-mail: hanne.toettrup@c.dk

Perleugle – sang

Perleugle – kald

Perleugle – kald fra hun

Klik her for at høre mere sang og kald af Perleugler

Mogens T. Kofod

Halsringmærket Sangsvane - foto Hans Fæster

Halsringmærket Sangsvane – foto Hans Fæster

I denne vinter har der været usædvanlig mange sangsvaner på Bornholm. Flere gange i december er der konstateret mindst 100 og måske i alt 120 rastende, især syd og nord for Rønne. Og på et af billederne fra Højegårdsvej lyser 83 op på en af de korteste eftermiddage.
Siden den 21. januar er der nu også dukket en halsringmærket sangsvane op, mørkeblå ring 3H59. – Og jeg har prøvet å finde et mønster i den historie som de indtil videre 35 aflæsninger af denne ring (jf. http://www.geese.org/Ganzen/index.jsp?language=DK) kan fortælle.

Det viser sig at den er blevet ringmærket ved en lufthavn i Litauen 11. august 2011. Datoen angives som dens fødselsdag, så dens forældre er vel lokale ynglefugle. Den blev samtidig forsynet med en metalring om det ene ben, – og man konstaterede åbenbart også dens køn: det er han.

Siden er halsringen blevet aflæst mange gange, og det viser sig den i sine første to år har pendlet mellem Litauen og Lolland-Falster:
Efter fire aflæsninger i Litauen i efteråret 2011 (med den sidste 30. oktober) dukkede den 29. februar 2012 op ved Marrebæk på Falster, hvor ringen også blev aflæst 1. marts. Fra 13. marts var den tilbage i Litauen, hvor den blev set yderligere ti gange frem til 18. maj. Og 28. maj var den sammen med en flok “trækkende” sangsvaner i Virolahti i det sydøstligste hjørne af Finland.
Hvor de var på vej hen og hvor 3H59 opholdt sig hele sommeren og efteråret i 2012, melder historien ikke noget om. Men 21. 12. 2012 dukker den igen op i Danmark, denne gang på Lolland hvor den er meldt i alt 11 gange i løbet af vinteren og foråret, sidste gang 18. marts 2013. – Og 14. april er den tilbage i Litauen.

Rastende Sangsvaner på en mørk vinterdag ved Højegårdsvej - foto Hans Fæster

Rastende Sangsvaner på en mørk vinterdag ved Højegårdsvej – foto Hans Fæster

Hele sommeren og efteråret 2013 er der igen ingen meldinger. Men jeg gætter på at den havde været i Litauen – og været “hjemme” – siden april, (og måske også var der de sidste syv måneder af 2012). For 19. december 2013 og 16. januar 2014 er den meldt præcis samme sted i Litauen som i april.

Fem dage senere viser det sig at 3H59 at har forladt Litauen og brudt mønsteret fra sine to første vintre ved ikke at flyve helt til Lolland-Falster, men at den lige nu pendler – mellem Sorthat og Udkæret:
21. januar blev den set af Carsten Andersen i Udkæret, 22. januar af mig ved Højegårdsvej i Sorthat, og igen af mig den 23. januar i Udkæret.
Det ændrede mønster kan hænge sammen med at det i år først blev rigtig vinter efter nytår. Og 3H59’s historie kan vel bidrage til en forklaring på hvorfor så mange af dens artsfæller har slået sig ned her på øen denne vinter.

Se i øvrigt Carsten Andersens historie om en halsringmærket pibesvane mellem 31 andre i Udkæret den 14. april 2013: http://www.dof-bornholm.dk/observationer/en-mellemlanding-ved-udkaeret/

Hans Fæster

Vild Hr. Munk i badet - foto Mogens T. Kofod

Vild Hr. Munk i badet – foto Mogens T. Kofod

Efter morgenens regn, kunne jeg sidde ude og spise min frokost få meter fra mit fuglebad. Foruden hvad der ellers var af Fluesnappere og andre fugle, var der 11 badegæster i det fuglebad salig Elmer lavede til mig i en af familiens gravsten. Fem gærdesangere, fire sortmejser, en gransanger og en løvsanger.

Tre Munke, hvor Hr Munk var meget voldsom. Husrødstjert, Rødstjert, Blåmejse, og Musvit. Vigtigheden af fuglebade kan slet ikke undervurderes.

Her er en stribe billeder jeg tog mellem mine fem halve.

Svaneke Nordskov 13 september 2013-09-14

Mogens T. Kofod

Unge Vandrefalke - foto Carsten Andersen

Unge Vandrefalke – foto Carsten Andersen

Jubelen kender ingen grænser. Nu har vi lige opdaget, at parret i Stubbeløkken har fået en unge i al hemmelighed.
For 14 dage siden tog vi en sejltur langs nordvestkysten, og da opdagede vi, at parret ved Mulekleven ud for Slotslyngen, var flyttet til Kongestolen ud for Hammerknuden – lidt længere mod nord.

I søndags var vi igen ude at sejle. Mens vi stod og ventede i Hammerhavnen kom en vandrefalk flyvende forbi, og det viste sig til alles overraskelse at være en ungfugl.
Det var en meget forventningsfuld flok, der stævnede mod nord, og det varede da heller ikke længe før vi så en nylig udfløjen unge, og kort derefter så vi endnu to unger. De lavede de mest fantastiske flyveøvelser lige over vores hoveder.

Unge Vandrefalke - foto Carsten Andersen

Unge Vandrefalke – foto Carsten Andersen

Det betyder, at vores ”gamle” par fra Mulekleven har fået tre unger igen i år. Parret er i al hemmelighed flyttet nordpå, og det har snydt alle gamle og garvede ornitologer, og de har ynglet i al hemmelighed.

4 bornholmske falkeunger i to kuld i 2013, det er da ikke så dårligt, når der ikke var forventninger om nogen unger overhovedet.

Christian Lau

Øens blot 3. rødhovedet tornskade blev i dag fundet af Jens Lund Hansen kl 8.30 på hedearealet lige øst for Salomons Kapel ved Hammeren.
Få minutter efter var nyheden om fuglen sendt rundt via sms og flere nåede heldigvis at nyde skønheden i enebuskene deroppe. Fuglen viste sig desværre lidt ustabil idet den midt på dagen ikke blev set. Regnvejr i nat lover dog godt for at den er pp i morgen torsdag.
Imens kan du nyde synet af den på video optaget af Hans Fæster i morges her:

Pibesvane sammen med sangsvaner - foto Carsten Andersen

Pibesvane sammen med sangsvaner – foto Carsten Andersen

Søndag eftermiddag d. 14. april besøgte jeg Udkæret efter en lang dag i felten. Her stod bl.a. en fin flok Pibesvaner bestående af 32 individer. Det er ikke almindelig med større flokke af rastende pibesvaner her på øens og dette var faktisk den bare tredje flok på mere end en snes eksemplarer siden århundredeskiftet.

Det viste sig ved gennemsyn af flokken, at en af svanerne bar en gul halsring. Desværre puttede netop denne svane straks efter hovedet under vingen for at hvile sig. Jeg nåede således ikke at få aflæst halsringen. Der var ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og se hvornår den vågnede.

Det gjorde den efter tre kvarter, hvor hele flokken lavede en fin lille opvisning af kurtiseringsadfærd med stemningsfuld lyd på. Endelig kunne nummeret 090E aflæses.

Pibesvanens opholdssteder - foto Carsten Andersen

Pibesvanens opholdssteder

Vel hjemme igen indberettedes nummeret, til den gruppe som står for ringmærkningen. Det sker på siden www.geese.org, som er en fælles indberetningsportal for en række organisationer, som bl.a. tæller DMU i Danmark. Siden kan i øvrigt læses på fire sprog – heriblandt dansk! Når man har indtastet fuglens data, gives der med det samme mulighed for at få fuglens historie. Her viste det sig, at pibesvanen fra Udkæret var mærket i december 2008 på sit vinterkvarter på Texel i Holland. Her vendte den tilbage de to næste vintre og blev flere gange aflæst.

I vinteren 2011/12 opholdt den sig imidlertid i det vestlige Letland, mens den slet ikke blev aflæst i 2012. Midt i januar i år dukkede den så pludselig op i Holland igen. Den er enkelte gange tidligere observeret under forårstrækket i hhv. Nordvesttyskland, Halland og Estland. Dette stemmer fint overens med, at arten yngler på den vidtstrakte øde tundra i det nordlige Rusland – hvor den naturligt nok endnu ikke er aflæst.

Bornholm ligger med andre ord midt i trækkorridoren mellem Holland og Nordrusland. Siden den blev mærket i Holland for næsten 4½ år siden, har den bemærkelsesværdigt nok tilbagelagt mindst 30.000 km. frem og tilbage mellem yngle- og overvintringsområderne. Det svarer til tre fjerdedel af jordens omkreds.

Pibesvane sammen med sangsvaner - foto Carsten Andersen

Pibesvane sammen med sangsvaner – foto Carsten Andersen

Pibesvaneflokken ved Udkæret var i øvrigt sent på den. Normalt topper returtrækket midt i marts og der ses procentvis meget få fugle i Danmark efter 10. april. Den langvarige vinter har uden tvivl en finger med i spillet her. Jeg vil med interesse følge med i, om der bliver indsendt flere iagttagelser af 090E i de kommende måneder og år.

Pibesvaner kan blive op mod tyve år, så der kommer forhåbentlig mange observationer endnu. Og hvem ved – måske den har fået smag for at mellemlande her på øen, så vi atter kan nyde synet af denne smukke lille svane.

Carsten Andersen

Jagtfalk 2k ved Dueodde. Klik på foto for forstørrelse. Foto Hans Fæster

Jagtfalk 2k ved Dueodde. Klik på foto for forstørrelse. Foto Hans Fæster

Øens blot 4 fund af jagtfalk blev gjort den 30. januar 2013 af Hans Fæster. Hans fandt fuglen i grænsen mellem klitter og strand, få hundrede meter vest for der, hvor gangbroen ender på stranden ved Dueodde (den lange gangbro ved Kiosken og P-pladsen). Fuglen sad her på en af de højeste pæle. Dagen efter besøgte bla. Sune stedet og havde her en storfalk på samme pæl og selvom denne kun blev set i modlys er der med stor sandsynlighed tale om samme. Sune tabte fuglen af syne lavt i klitterne mod vest langs stranden. Under pælen sås ekskrementer. Nu på tredje-dagen (1. feb.) ml kl 9 og 10 ser Mogens Kofod og Eilif B. den igen på samme pæl som to foregående dage men den letter og stryger mod vest hen mod lagunen og de ser den ikke igen. Mogens og Eilif finder også ekskrementer under pælen. Seneste nyt er her kl 10.45 hvor Hans Fæster ser falken lette fra en gruppe træer nede ved lagunen. Fuglen har valgt et ret befærdet sted og det opfordres til at udvise respekt og holde afstand så fuglen kan nyde Dueodde så uforstyrret som muligt
På linket her finder du Steen Jensens opgørelser over bornholmske fund af Jagtfalk

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »