Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling på Bornholm
Vi bliver desværre nødt til at aflyse vores 2. tur til Svartingedalen den 14. februar 2021, grundet Covid 19.
Vi håber at kunne gennemføre turen ”De 4 årstider i Svartingedalen” til april, blot med et tidligere start tidspunkt kl. 7.00.
Mere information om dette senere.
Klaus og John.
Stor Skallesluger hun med 7 dununger ved Sorthat Odde 07-05-2017 – foto Kell Olsen
I forsættelse af indlæg på hjemmesiden om Eilif´s yndlings fugl, er min yndlings fugl Stor Skallesluger. Havde det været yndlings fugl(e), havde jeg tilføjet henholdsvis Trane og Isfugl.
Stor Skallesluger (Mergus merganser) er en dykand, med slankt, savtakket næb med næbkrog designet til at fastholde byttet. Kroppen er slank og bådformet. Hannen i pragtdragt har et hoved der changerer i sort og mørkegrønt, og ”håret” er kort med fyldig nakke. Øjet er sort. Hals, bryst, flanker og bug er hvide. Ben og fødder er lysende orangerøde. Hunnen har brunrødt hoved med skarp overgang til hvid hals. Overkrop og overarm er lysegrå med hvidt håndsvingfjerfelt.
Stor Skallesluger er fiskeædende, og kan jage i flok, hvilket gør dem til ret effektive fiskere.
Stor Skallesluger er en sjælden dansk ynglefugl. Størstedelen af den danske bestand yngler på det sydlige Sjælland, Lolland-Falster og Møn, samt i Sønderborgområdet og på Bornholm. Det vil sige at Bornholm er et af kerneområderne for ynglende Stor Skallesluger. Ifølge DOF´s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle er ynglebestanden i 2018 opgjort til 140-150 par i hele Danmark.
Stor Skallesluger han ved Helligpeder den 07-05-2020 – foto Carsten Andersen
De danske farvande er desuden et vigtigt overvintringsområde for Stor Skallesluger. Op mod 10 % af den nordvesteuropæiske vinterbestand på knap 20.000 fugle overvinter i de danske farvande. Stor Skallesluger oversomrer almindeligvis ikke i Danmark, og de trækkende fugle forsvinder som regel i løbet af april.
Stor Skallesluger yngler naturligt i huller og hulrum i træer. Men den hurtige fjernelse af døde træer, der har foregået som et led i den effektiviserede skovbrugspraksis, har betydet at antallet af tilgængelige, naturlige redepladser er blevet reduceret betydeligt.
Opsætning af redekasser har medvirket til, at antallet af ynglende Stor Skallesluger i Danmark er stigende. Ynglebestanden var i 1970’erne nede på omkring 20 par.
DOF-Bornholm har i alt opsat 51 redekasser (10 nye i december 2020) i kystområdet på Bornholm. 10 nye agtes opsat i løbet af 2021. Ved det årlige kassetjek i begyndelse af maj måned 2018, var der yngleaktivitet (æg eller rugende hun) i ca. 30 af de opsatte 41 kasser. I maj 2020 havde vi æg og unger i kun 14 kasser af de 41. Der var 8 kasser med æggeskaller omkring i 2020.”
Ungerne hopper selv de flere meter ned fra reden og bliver herefter ledt til det nærmeste vand af hunnen, som bliver hos ungerne de følgende måneder under fældningen. Hannerne fælder i store flokke på op til 40.000 individer ved bl.a. Norges kyster.
Vi glæder os til at se om opsætning af de nye redekasser, lever op til vores forventning og der bliver flere ynglefugle af Stor Skallesluger i fremtiden på Bornholm.
Kell Olsen
Som omtalt i slutningen af januar, har vi set os nødsaget til at ændre generalforsamlingens afvikling.
Valget er faldet på at udskyde mødet til vi atter kan ses under trygge rammer. Denne helt usædvanlige situation er som nævnt sket med DOFs samtykke. Der indkaldes til generalforsamling så snart vi ved hvornår det er muligt.
Vores ture er ligeledes på standby. En turleder med højst fire deltagere og to meters afstand mellem alle giver ikke mening. Vi glæder os til vi atter kan træffes i felten til fælles fugleoplevelser. Dette sker dog tidligst efter 28. februar.
Følg med her og på lokalafdelingens facebook-side.
Så er det på mandag den 1. februar 2021 vi går i gang med vores hjemme-felt-projekt Matrikel-fugle.
Hvis at I har glemt reglerne så står det stadig på hjemmesiden. Der kan man hente skemaet – klar til overførsel til pc eller til udskrivning. Så hent skemaet og vær klar til på mandag.
Håber at I får nogle gode obs. timer på matriklen.
Mvh.
John Holm
I skrivende stund er det usikkert, hvornår det atter bliver muligt at forsamles til fysiske møder.
Derfor er DOF-Bornholm udfordret med hensyn til afvikling af ordinære generalforsamlinger, som ifølge vedtægterne skal afholdes hvert år inden udgangen af februar måned.
Der er tale om force majeure og lokalafdelingens bestyrelse er derfor blevet bemyndiget til at beslutte, at vente med at afvikle generalforsamling til corona-reglerne atter gør det muligt af mødes fysisk. Sidstnævnte vil utvivlsomt medføre at generalforsamlingen bliver forsinket.
Følg med på hjemmesiden og lokalforeningens Facebookside.
Lomvier og enkelte Alke på Græsholmen – foto Sune Riis Sørensen
318.000 fugleobservationer fra Ertholmene er nu uploaded til DOF-basen, så de er tilgængelige for alle!
Tusind tak til Mikkel Lausten og Timme Nyegaard. Samtidig står vores ringmærker Anton Liebermann på spring til at genopstarte ringmærkningen den 5. marts 2021, men vi mangler stadig medlemmer for at få det til at løbe rundt økonomisk.
Bliv medlem af CHNF for blot 150 kr. og støt ringmærkningen i foråret og alle disse andre gode initiativer!
Læs mere her: Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation
Rødhals – foto © Francis C. Franklin / CC-BY-SA-3.0, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
Det er såmænd den charmerende Rødhals. Efter min mening er den bare så køn og tillidsfuld, at man kun kan holde af den. Den tilhører drosselfamilien. Har store kønne mørke øjne, orangefarvet strube og lange ben.
Den følger efter en i haven på nært hold, den synger sjovt, og den kan være nok så sød, men også en lille hidsigprop. Den tåler faktisk ikke andre artsfæller på sit yngleterritorium. Der yngler i øvrigt mindst 15.000 par i DK.
I træktiden derimod, så kan der være rigtig mange Rødhalse på et lille område. Således fangede og ringmærkede jeg på een dag 105 Rødhalse på Nordlangeland i 60-erne.
Dens sang kan høres næsten hele året. Det skulle lyde som en korkprop man gnider ad en rude/glas. Gå ud i haven ved aftenstid, for den er allerede begyndt på sin forårssang i denne milde vinter.
Til børnene fortæller jeg, at om vinteren kan man også kalde den Rødkælk. Kommer sikkert af det tyske navn Rotkehlchen.
Eilif Bendsen
Matrikelfugle – foto Chris Wood (User:chris_j_wood)., CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
DOF Bornholm lancerer hermed et nyt feltprojekt som kan udføres hjemme fra stuen-udestuen-altanen-haven – altså fra matriklen.
Vi skal tælle de fuglearter vi kan se eller høre fra matriklen. Man må gerne bruge kikkert og/eller teleskop – bare man opholder sig på matriklen.
Skemaet der skal benyttes til tællingen vil ligge på hjemmesiden – klar til at udskrive eller overføre til egen pc. Venstre side af skemaet er udfyldt med de mest almindelige arter vi ser omkring os. Højre side af skemaet er klar til at notere de arter, man observerer og som vi ikke har taget med i venstre side.
Skemaet er udført til en måneds observation fra matriklen. Vi observerer et år ad gangen, d.v.s. december bliver sidste optællingsmåned.
Skemaet sendes elektronisk til john.holm23@hotmail.com eller afleveres i min postkasse på Gudhjemvej 81.
I vælger selv om I vil aflevere pr. måned, eller samle sammen og aflevere ultimo december måned.
Skemaet kan findes her:
John Holm
Den 18 december gik 5 gamle DOF gubber ud og hængte 10 nye kasser op.
Det blev til 2 kasser ved Hammersøen, 4 nye ved Pyritsøen, hvor vi havde 2 i forvejen, samt 4 på Galløkken.
Kasseophængning ved Pyritsøen – foto Ole Pedersen
Vi har nu 51 kasser oppe, nogle af dem i dårlig stand. Dem vil vi reparere på eller tage ned ved en senere lejlighed.
Vi har 10 nye kasser mere under produktion, som vi ikke forventer at have færdige til kommende ynglesæson. Da vi ikke har kasser hængende på sydkysten, er det nok der de nye skal hænge. Nu har vi en ynglesæson foran os, hvor vi kan få flere erfaringer med ynglesucces de forskellige steder. Det kan måske ændre vores planer.
Ole Pedersen
I 2019-20 fik vi rigtig gang i lokaliseringen af aktive rovfuglereder på Bornholm.
Rovfuglegruppen har været ude og se efter reder fra de almindelige rovfugle som vi ser hver dag på øen. Det er Musvåge-Rød Glente-Duehøg-Spurvehøg og Tårnfalk.
Nede i Dueodde området er der blevet registreret 1 par ynglende Lærkefalk i 2019 og 2020.
Hvepsevågen har vi stadig ingen sikre redefund på.
Der er ikke tilgået Rovfuglegruppen nogle oplysninger om sikre ynglefund for Rørhøg.
Af ynglende reder har Rovfuglegruppen registreret:
5 par Duehøg
2 par Spurvehøg
9 par Musvåge
2 par Rød Glente
Undersøgelses områderne har hovedsagelig været på Nordbornholm i stats og private skove.
I 2021 vil vi opprioritere Rød Glente. Vi har kun registret 2 aktive reder, som hver sendte 2 unger på vingerne. Med det antal Rød Glente, man ser når man bevæger sig rundt på øen – så vil et antal på 15-20 ynglende par være realistisk.
Fra ca. medio marts påbegyndes anlægning af reden. I den periode vil man ofte kunne se parret sammen i en radius af 5-10 km fra reden. Overlap af fouragerings områder kan sagtens finde sted mellem flere par.
Det vi vil se efter nu og frem til redebygningen, er deres fælles overnatnings områder. Der kan sagtens være op til 10-12 Røde Glenter der går til ro i det samme område. Så hvis at I har observationer af flere Røde Glenter, der søger mod det samme område for overnatning eller når rede byggeriet kommer i gang i marts måned, må I meget gerne kontakte mig på nedenstående mobiltelefon/email.
Vi kender til flere reder i Ølene men hvor mange unger der er kommet på vingerne har vi ikke kendskab til. Der yngler flere Rørhøge rundt omkring på øen, så hvis nogen er interesseret i at prøve at kortlægge ynglende Rørhøge til næste år 2021, må I meget gerne kontakte mig på mobil eller mail.
Mobil: 28 66 77 49 eller
Mail: john.holm23@hotmail.com
John Holm
