Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling på Bornholm
Der er konstateret et større udbrud af højpatogen fugleinfluenza i Holland og Tyskland. De første fugle er også fundet i Danmark, hhv. en vandrefalk ved Guldborgsund og fire bramgæs og en hættemåge fra Højer. Der er også fund på den tyske side af Østersøen.
Fødevarestyrelsen anmoder derfor alle, der finder døde fugle, om at anmelde fundet via en app kaldet FugleinfluenzaTip.
Denne app kan hentes både til Android og IOS baserede telefoner (Samsung/Huwai/Sony mm og iPhone)
Eilif Bendtsen holdt den sædvanlige månedstur, denne gang til 3 forskellige steder på kysten. Det blev en tur med i alt 10 deltagere, som heldigvis slap igennem uden regnvejr, selv om skyerne hang tungt. Alle deltagere gode gamle kendinge, som hyggede sig vældigt med hinanden.
Vi startede ved Hasle Sydstrand. Her så vi en del Sølvmåger, Stormmåger og enkelte Svartbag og Hættemåger på det flade vand.
Her var der også Gråænder og flere Pibeænder. Et par Knopsvaner og adskillelige Toppede Skallesluger. Vi bevægede os sydpå langs stranden og her kom et træk Grågæs på ca. 20 stykker. Vi stoppede, for længere nede havde en lystfisker indfundet sig med sin ønskekvist. Tilbage på parkeringspladsen manglede vi halvdelen af selskabet. Da de ankom fortalte de, at de havde set en Spurvehøg jagende langs klinten meget tæt på dem.
Turen gik videre til Teglkås. Her så vi flere Store Skalleslugere, Sølvmåger og Knopsvaner. Langs kystvejen var godt med Gråænder. Over klinten jagede Gråkrager med en Musvåge. I krattet var der Rødhals, Musvit og Solsort.
Ud at vende ved Gines Minde og så ad bjergvejen opad. Her var vi heldige ikke at møde modkørende biler, for så havde vi kunne hygge os længe med at bakke! På vejen derefter en fantastisk udsigt over havet, samt en lille flok på 5 Stillits til underholdning.
Ved Næs i Allinge – foto Ole Pedersen
Videre til Næs Strand i Allinge, hvor vi så kæresteparret den hvide Tamgås og Kanadagåsen. De holdt som altid tæt sammen. På billedet ser vi hvordan Eilif passer sine fugle, mens en del af selskabet er mere interesseret i, hvordan Ida uheldigvis trådte i en stor hundebæ. Vi synes selvfølgeligt, at det var meget synd for hende. Heldigvis kørte hun alene i sin bil i dag!
Eilifs megen spejden over havet gav resultat. Langt ude på havet fandt han en flok Toppet Skallesluger til os.
Ved Stranden var der Knarænder, Pibeænder og Gråænder (Rapænder som en deltager kaldte dem). Godt udtryk for en Gråand. En meget fin Hættemåge med lidt rødligt bryst blev meget beundret.
På turen så vi i alt 23 arter. Et godt resultat på en skyet efterårsdag. Det var en glimrende tur, godt planlagt og ledet af Eilif. Selskabet og tonen kan ikke være bedre.
En del af selskabet sluttede af med spisning af madpakke i Hammerhavnen.
Ole Pedersen
Grundet corona-situationen og de ændrede forsamlingsrestriktioner udsættes mødet torsdag d. 19. november på ubestemt tid. En ny mødedato annonceres, når forholdene tillader det.
Indtil videre gennemføres vores ekskursioner udendørs i små grupper med ekstra turledere som i foråret. Følg med på hjemmesiden for at holde dig opdateret på foreningens forholdsregler.
Vi kan glæde os over at bo på Bornholm, hvor vi altid trygt kan nyde vores herlige natur på egen hånd. Hvorfor sidde inde når alt håb er ude?!
Carsten
Turlederne Klaus Hermansen og John Holm startede turen med at byde de 22 fremmødte velkommen på en forblæst parkeringsplads på Kirkedalsvej 25. Turen er en af 4 årstidsture i Svartingedal.
Klaus Hermansen står for arbejdsgruppen, der udfører frivilligt arbejde i Svartingedal.
Vi kom skyndsomst ned i læ på stien igennem dalen. Meget vand var der ikke i Baggeåens begyndelse, men en lidt fedtet sti alligevel.
Allerede på P-pladsen blev set en flok Bramgæs på marken, en Ravn fløj forbi, en lille flok Hulduer fløj ind i dalen.
Den første del af dalen er privatejet. Den nylige østenstorm havde vælte flere store asketræer over stien. Det klarede de friske deltagere nemt, med lidt hjælp til at komme over og under de store stammer. Hans-Jørgen hev sin sav i lommekniven frem for at hjælpe, men Klaus orienterede om, at vi ikke måtte skære i de privatejede stammer!
I den første del af turen blev vi passeret af en flok Blisgæs. Fuglekonger underholdt med deres spæde pip. Solsort, Vindrossel, Musvit og Gransanger gav sig til kende. Heldigvis havde vi nogle af de rigtig skrappe mennesker til fuglestemmer med på turen. Ellers havde vi ikke fået så mange arter i bogen.
Klaus viste nogle af arbejdsgruppens værker i form af opsætning af bænke, rydninger på eng, opskæring af væltede træer, ringning af træer samt friholdelse af elhegn.
Efterårstur i Svartingedalen – foto Ole Pedersen
Bornholms Regionskommune hjælper arbejdsgruppen meget, hvis der er store eller farlige træer der skal fjernes.
Engene græsses af geder og der forventes indsat køer. Det betaler Fugleværnsfonden hvert år 30.000 kr. for.
Fugleværnsfonden betaler også arbejdsredskaber og materialer, som arbejdsgruppen bruger.
På den videre tur sås og hørtes Gærdesmutte, Rødhals, Grønsisken, Spurvehøg. Vi så nogle af de 42 fuglekasser arbejdsgruppen havde opsat. Resultatet heraf hører vi om på en senere tur.
På vejen ned i dalen fulgte vi stien neden om Jættebujl, som er en stor sten oppe på dalsiden. Ikke mange havde mod på den stejle nedgang fra stenen i det fedtede føre, selv om der er opsat reb til at holde i. Den ca. 25 tons tunge sten blev kastet af troldtøj mod Klemensker kirke, siger sagnene. Der blev vist kastet mange store sten efter kirker i det danske land!
Videre så vi Kvækerfinke, Pibeand, Stillits, Bjergirisk, Bjergvipstjert, Sjagger.
Stillits i Svartingedalen – foto Ole Pedersen
Vi gik op i det gamle stenbrud, hvor arbejdsgruppen har lavet bænke og borde. Her kunne vi se gedernes arbejde. Ørnebregner og Japansk Pileurt må arbejdsgruppen fjerne. Det klarer gederne ikke. Der er planer om at lave en sti på sydsiden af en del af dalen, så man ikke skal gå ad samme sti tilbage hele vejen.
I stenbruddet var Gulspurv, Musvåge, Grågæs, Gråsisken. Rågerne fløj snakkende omkring. Vi gik lidt videre ned i dalen og vendte om for at gå tilbage samme vej, som vi var kommet.
Vi havde en glimrende tur, først i lidt småregn, men på vejen tilbage tittede solen frem. En meget vel gennemført tur hvor vi kunne glæde os over det store stykke arbejde en gruppe frivillige gør, for at give os andre gode fugleoplevelser.
Halvdelen af deltagerne mistede vi til Jættebujl på vejen tilbage. Heldigvis beholdt Jættebujl dem ikke, så de dukkede lidt senere op på P-pladsen. Her var den først ankomne halvdel næsten blæst væk. Det hjalp med underholdning af en flok Bramgæs og Grågæs på en mark i nærheden.
I alt blev 38 fuglearter set og hørt. Mange tak for god ledelse og godt selskab. Vi glæder os til næste årstidstur.
Da jeg på vejen hjem ad Rosendalevej så en vandrefalk komme jagende, blev turen mere end fuldendt.
Ole Pedersen
13 friske ornitologer mødte op på havnen i Rønne lørdag den 5. september, idet vi skulle med 06:30 færgen. Vi fordelte os i fire biler. Desværre skulle vi bære mundbind, når vi ikke spiste. Aldrig har jeg været så langsom til at indtage morgenmaden ombord, for jeg bryder mig ikke om mundbind.
Planmæssig ankomst til Ystad efter en stille og rolig sejlads. Herefter blev kursen sat mod vest ad kystvejen til Falsterbo, der var første lokalitet, idet vi håbede på fint fugletræk. Men – men. Det begyndte at regne ret meget. Fuglefolk var ved at forlade stedet. Vi trak i regntøjet og håbede på snarligt tørvejr. Vi begav os ud mod fyret og så ret mange Vipstjerter på golfbanerne. De fleste hvide, men også en del gule. Carsten mente, at een af dem kunne minde om en Citronvipstjert med 2 tydelige vingebånd og den så noget slank ud. Vender jeg tilbage til.
Ved fyret på Falsterbo – foto Ole Pedersen
I fyret kunne man købe kaffe og kanelsnegle. Herligt. Og nu stoppede regnen. Det klarede fint op. Vi obsede Stenpikker, Skovpiber, Hvinand, og mindst 1000 Grågæs i det fjerne. Nogle Spurvehøge kunne ses trække mod sydvest. Men det vrimlede ikke med trækfugle, hvorfor vi begav os til bilerne og kørte til Skanør Ljung. Og her var en del fugle. Men næsten lige så mange fuglekiggere – mindst 135!
Skanør Ljung – foto Niels Jul Nielsen
Her lige et interessant regnestykke, hvis det overhovedet er muligt. Jeg siger mindst 135 håndkikkerter, der nok koster 10 tusinde kr. pr. styk i gennemsnit. Hertil næsten lige så mange scooper, der sikkert koster mindst 15 tusinde kr. i gennemsnit. Og glem så ikke den fine vognpark i nærheden. Mindst 100 biler der måske koster omkring 350 tusinde kr. i gennemsnit. Jo, det er dyrt, når ornitologerne stimler sammen med masser af udstyr. For 50 år siden beskidte og langhårede ornitologer med en Kowa kikkert til højst 500 kr. Nå, det var bare lige nogle tanker i mit 75 årige hoved.
Vi opholdt os på stedet i mindst 2 timer. Spiste og hyggede os. Klaus Malling Olsen var der med et hold fuglefolk fra København. Han kunne ikke godkende Citronvipstjerten ud fra vores beskrivelse. Det var nok en alm. Hvid Vipstjert – men pyt med det. En del rovfugle trak hen over os. Således en meget gammel Havørn, Tårn- og Lærkefalke, Hvepse- og Musvåger, Røde Glenter og Rørhøge. Storspover og Lille Kobbersnepper blev spottet. Og så var der lyden af en Grønspætte, som vi desværre ikke kunne få øje på.
Ved Børringe – foto Ole Pedersen
Herefter til den lille p-plads øst for Børringe. Herfra sås 2 Havørne og Røde Glenter. Oluf Lau var her. Han var på en Skånetur. Bor i Skagen, men savnede Bornholm en hel del, indrømmede han.
Næste lokalitet var den lille fine sø ved Grønalund. Også her sås en Havørn, en masse ande- og vadefugle. Sølvhejre, Knar- og Gråand, Hvin- og Skeand. Flere hundrede Grågæs, Toppet Lappedykker, Brushøns, Dobbeltbekkasiner og ryler.
Ved Børringe – foto Niels Jul Nielsen
På vej mod Ystad kørte vi til den store sø ved Næsbyholm. Her var fugle overalt på vandet i form af mange andearter og Grågæs naturligvis. En Sortkrage blev set, og det var faktisk dagens mest sjældne fugl, idet den ikke ofte ses her i Skåne.
I Ystad var færgen desværre 3 kvarter forsinket, så det var måske meget godt, at vi havde bestilt 16:30 færgen, selv om det kunne synes tidligt – det blev jo først mørkt ved 20-tiden. Alt i alt en glimrende fugletur ledet af John og Carsten. Tak for det. Hvor mange fuglearter vi så? – Tja, mon ikke det blev til 65.
Eilif S. Bendtsen.
Viber ved Udkæret – foto Sune Riis Sørensen
Viberne har alle dage været et meget synligt element i oplevelsen af forår i det åbne land med deres sangflugt og karakteristiske stemme. Men …. DOF’s Punkttællingsprojekt har desværre påvist en voldsom tilbagegang for Viben sammen med en lang række andre agerlandsfuglearter. Viben er på landsplan gået ca. 70% tilbage siden 1975, primært på grund af ændret landbrugsdrift. Siden 1998, hvor vi her på øen sidst talte Viber (Stange & Christensen 1998), er vibebestanden i hele Danmark reduceret med ca. 40%.
På den baggrund, og fordi vi også her lokalt syntes, at der var blevet meget langt mellem Viberne, besluttede vi i DOF-Bornholm at gentage vibetællingen fra 1998 for konkret at se, hvor slemt det står til her på øen. I 1998 fandt vi 85-93 ynglepar langs de optalte ruter. Hvor mange er der i dag?
56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.
Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012
Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene, som kan ses i tabeller og grafer, se link (hentes som regneark i Excel format). Tabeller og grafer ses bedst på computer, idet smartphones og tablets kan have visse begrænsninger og ikke viser det samme som på afsenderens skærm, grundet bl.a. begrænsede mængde lagerplads og evt. installation af en særskilt app.
Udviklingen af bestandene kan ses i tabellerne og graferne, se link (hentes som regneark i Excel format)
Du kan også hente dette indlæg som pdf dokument inkl. tabeller og grafer.
Af tabellen fremgår bl.a., at der i alle årene er registreret i alt 118.451 fugle fordelt på 169 arter hen over årene. Heraf er 60 arter og 117.016 fugle registreret i alle årene. Året 2013, er stadig det år der er blevet registreret flest fugle, i alt 14.790 og flest arter med i alt 106 arter. I år blev der til sammenligning registreret 12.838 fugle fordelt på 92 arter, hvilket er næstlaveste år, kun overgået af 2018 med 90 arter.
Nøglearter er de arter der tidligere har været offentliggjort i Gaddisijn og er typisk registret i alle årene, på nær Lundsanger der ikke blev observeret i 2016 og 2018.
Lige som for vinterkystfugletællingen for 2020, har vi medtaget en tabel der omfatter dette års sommerobservationer fordelt på strækningerne hele øen rundt. Strækningerne er anført over rutenumrene med start- og slutpunkt på ruten.
Der er udarbejdet grafer for de arter der er observeret i alle 9 år og enkelte mellem 7–8 år vi har talt, både vist med antal individer og indekstal, dvs. procentvis. For flere af arterne er der lavet sammenligning med udviklingen på landsplan i forhold til DOF’s Ynglefugleindeks 1975–2019(1). Sammenligningerne skal dog tages med et vis forbehold, for DOF’s indeks er baseret på Punkt-tællingsprogrammet, hvor der observeres 5 minutter af gangen på hvert punkt, ligesom der er restriktioner mht. vejrlig, hvor vores observationer er foretaget kontinuerligt mens vi går langs kysten og søerne på strækningerne uanset vejret.
Hvis man vil finde grafen for en bestemt art, så brug søgefunktionen (kikkertikonet på værktøjslinjen eller genvejstast Ctrl+B). Denne funktion kan også bruges under Obs tabel 2012 2020 samt Tabel 27 ruter. Her kan man også vælge filterfunktionen, den lille piletast i række 1
En af graferne skal specielt nævnes her, er grafen for Stær(2), som viser en stor stigning fra 2019 til 2020 på i alt 586 fugle. Det højeste antal der er observeret i alle årene og en stigning på ca. 274 %. Årsagen hertil er uvis.
Modsat er obs. af sangfugle faldet: 10 af vores alm. sangfugle, der er set mellem 8–9 år der er talt, er faldet fra 746 obs. i 2019 439 obs. i 2020 i alt med 306 obs. eller ca. 41%. Set i forhold til 2012, hvor vi startede sommerkystfugletællingen, er der dog sket en stigning på 98 obs.
Ederfugl er faldet fra 2.416 obs. i 2019 til 1.588 obs. i 2020 i alt med 828 obs. eller ca. 34%. Heri indgår faldet af ællinger med 635 eller ca. 84%, idet der henvises til særskilt artikel på hjemmesiden(3)
Som forberedelse til næste års tællinger 2021, vil vi bede jer om at indberette ederfuglene i Dofbasen med hanner, hunner og ællinger hver for sig, allerede i maj, når I færdes langs Bornholms kyster. Fuglekiggere på Christiansø har oplyst at ungerne er klækket over en periode på ca. fem uger med en overvægt midt i maj. Det kan have været årsag til det lave antal i år pga. vind og vejr samt prædation, da vi først har talt ca. 3 uger efter. Mere herom når tid nærmer sig.
Ligesom for vinterkystfugletællingen for 2020 har vi medtaget et søjlediagram over totale observationer for perioden 2003–2020
Det er vores håb at I vil gøre brug af materialet. Det er nu 4. sæson vi afrapporterer og præsenterer vinter- og sommerkystfugletællingerne på denne måde. Vi modtager gerne forslag og gode ideer, hvis der er noget I savner.
Samtidig skal der hermed bringes en tak til alle der har deltaget i årets tællinger.
Mogens T. Kofod og Erik Jensen
For nogle år siden vedtog DOFbase-gruppen på landsplan nye principper for DOF-basen, blandt andet for angivelse af lokaliteter. Nogle lokalforeninger er færdige med arbejdet, andre er undervejs, mens vi på Bornholm først nu så småt er ved at komme i gang.
De første mange år var lokaliteter angivet med en prik, og det var så meningen, at man som observatør skulle vælge den lokalitet, der lå nærmest der, hvor fuglen blev observeret. Det har vist sig, at det i praksis ikke altid er nemt. Man kan se på data, at der er (for) mange eksempler på misvisende valg af lokalitet. I mange tilfælde er det ikke den lokalitet, som ligger nærmest, der er blevet valgt. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, når man efterfølgende skal bruge data.
Derfor har DOF-base-gruppen på landsplan valgt, at at den præcise afgrænsning af lokaliteterne skal vises på kortet, og dermed vil der ikke være tvivl om, hvilken lokalitet man skal vælge for sin observation.
Læs resten af dette indlæg »Selv om vejret så lidt truende ud ved start var 12 deltagere mødt frem til turen. Cirka 15% af deltagerne benyttede en CO2 neutral transportform.
Turens leder var Carsten Andersen, der havde allieret sig med en lokal guide, Jesper Møller. Vi gik først til Udkæret, hvor vi så det endnu ufærdige fugletårn. Faktisk blev vi skyld i at fugletårnet bliver en smule forsinket fordi tømreren måtte forlade sit arbejde for at forklare os om konstruktionen. Når det er færdigt, bliver det et førsteklasses fugletårn. Ved Udkæret var der bla Bynkefugl, Brushane, Tinksmed og et stort antal Grågås.
Vi returnerede til parkeringspladsen og fortsatte ind i Almindingen. Den lokale guide førte os ad en noget overgroet rute, sti kan man ikke kalde det, nedenfor klippen gennem uberørt skov domineret af avnbøg og gamle ege.
Samtlige deltagere tog udfordringen op med smittende positive attituder og her var da også en speciel stemning af et glemt hjørne af Bornholm. Sangfuglene var ikke længere så aktive, men vi registrerede Sangdrossel, Munk, Skovsanger, Løvsanger, Rødhals, Kernebider og enkelte påstod endda at de kort hørte en Nattergal på den forkerte side af Sankt Hans. Der blev også set blåvinget pragtvandnymfe, kejserkåbe, eng- og græsrandøje, og flere lidt specielle planter, alt sammen lige til at indberette til Danmarks fremtidige artsportal, arter.dk.
Ved et mirakel slap alle deltagere uskadt ud af urskoven til en åbenbaring af et panorama ud over Ekkodalen.
På Egholmen var det som om de første bornholmere igen var tilstede på deres boplads.
Vi krydsede Ekkodalen ved Jægerhuset og gik op ad 100-trins trappen. Ved Dronningestenen forklarede Carsten om Naturstyrelsens ufatteligt vidunderlige planer for genskabelse af et højkvalitets fugleområde. Fugleforåret 2021 i Ekkodalen og Vallensgårdsmose bliver af en helt anden kvalitet end det har været de sidste måske 100 år!
Lettere svimle over det fremtidsperspektiv vaklede vi tilbage til udgangspunktet og så undervejs Nordisk Halemejse i familieflok.
Jesper Møller
Eilif havde samlet 18 deltagere til sin tur til Hagemyr, Ølene og Lynggårdsskoven.
Det var gode gamle kendinge, men også nye ansigter var at se. Både fra Jylland og Sjælland. Vejret var overskyet og ind imellem med lidt støvregn, men det forhindrede ikke den gode deltagelse.
Ved afgangen i Almindingen – foto Ole Pedersen
Eilif havde meldt ud, at det nok mere var en botaniktur end en fugletur. Der var mange fugle trods det tunge vejr. I Hagemyr så og hørte vi 20 arter. Der var svaleklire, lille lappedykker, ravn, rørhøg, rødrygget tornskade og mange andre.
Jeg lærte, at en bogfinke siger anderledes i Midtjylland end på Bornholm. Meget interessant med dialekter!
På vejen til Hagemyr fra bilerne, så vi mange forskellige blomster. F.eks. 3 forskellige tidsler, kærtidsel, horsetidsel og agertidsel. Andre planter var skjolddrager, alm. brunelle, prikbladet perikon, hvid snerre og mange andre spændende planter.
Vi kørte derefter til Ølene ved den nordlige P-plads. Fra vejen så og hørtes 9 arter, rørhøg, grågås, hvid vipstjert, musvåge med flere.
Derefter gik turen til Lynggårdsskoven og madpakken. Under vejs sås et glentepar svæve over mark og skov.
Som altid en god tur med spændende naturoplevelser oplevelser sammen med dejlige mennesker. Eilif havde som altid tilrettelagt en fin tur og han har en meget stor viden, som han glædeligt deler med os andre.
En af deltagerne fortalte, at han skulle samle kantareller på hjemvejen. Det var et godt tips, så på hjemturen kunne aftensmaden ganske gratis indsamles. Tak for det Jørgen.
Horsetidsel – foto Ole Pedersen
Eilif ville høre fra en deltager, hvad den mest spændende fugl og plante i dag havde været. Svaret var svaleklire og skjolddrager. Vi fik også lært, at det hedder en skjolddrager, fordi blomsterbægeret ligner et skjold.
Ole Pedersen
