Turreferater

På denne tur, med Hanne Tøttrup og David Nestved som ledere, så vi næsten ingen fugle, slet ingen ugler, men vi fik et indblik i turledernes store erfaring med og engagement i en af Bornholms kryptofugle, den lille Perleugle.

Vi mødtes kl. 17.30 ved Pedersker Jagthytte, nu genopstået som et fint shelter. I skæret fra bålet og med passende social afstand fik vi en kulinarisk oplevelse i form af medbragte madpakker, mens Hanne fortalte om Pedersker Plantages historie. Det var ærgerligt at høre historien om bortskydningen af den gode bestand af (indførte) Tjur. Det havde ikke været så ringe endda med Tjur i Pedersker Plantage og Urfugl i Åremyr (= Orre-myr).

Spisning i Pedersker Jagthytte – foto David Nestved

Da snedækket holdt stand, og det var ret koldt, måtte vi desværre undvære koret af de tidlige sangfugle. Efter madpakken trak vi mod fugletårnet på Rømersvej. Undervejs fik vi udpeget en perleuglekasse, model træstamme. De heldige fik også et glimt af en udfarvet han Blå Kærhøg. Ved Rømersvej fik alle set flere Traner i skumringen, og en enkelt deltager hørte en Skovsneppe i territorieflugt (men fortalte det ikke til nogen før nu).

Tilbage ved jagthytten fortalte Hanne om Perleuglens historie som bornholmsk ynglefugl, en sideeffekt bl.a. af Sortspættens tid på øen, og om Uglegruppens arbejde, videreført primært af Hanne og David, for at fastholde den minimale bestand, som konstant balancerer på kanten af udslettelse.

Det var nu blevet mørkt og vi kørte mod lokalitet X, hvor der skulle være chance for at høre Perleuglens sang. Desværre var uglen fuldstændig tavs, forhåbentlig fordi det allerede var lykkedes den at tiltrække en hun. Selv om turlederne selvfølgelig var lidt skuffede over, at det ikke lykkedes at høre Perleuglen på denne tur, var det alligevel en stemningsmættet oplevelse for os alle.
Det er indlysende, at uden Hanne og Davids samt uglegruppens utrættelige arbejde gennem mange år, havde vi ikke kunnet regne Perleuglen for en bornholmsk ynglefugl i dag.

Der var ca. 15 deltagere på turen. To yngre doffere trykkede den ellers høje gennemsnitsalder nedad. Før vi igen forsvandt, ikke kultveilteneutralt, ud i natten, takkede vi turlederne for deres planlægning af en instruktiv tur og for at dele ud af deres enestående viden om Perleuglen.

Jesper Møller

Det blev en tur med i alt 26 deltagere, som mødte op i det dejligste solskinsvejr, men med en kold blæst på 6 grader. Der var koldt i skyggen!

Vores ledere var Hanne Tøttrup og vores formand Carsten Andersen. Hanne bød velkommen på P-pladsen og fortalte lidt om Rø Plantages historie. Plantagen er anlagt i 1865-1875 som en såning med skovfyr, rødgran, lærk og birk. Området var før da lyngbakker, lyngmoser og klipper.

Hanne havde med vanlig grundighed gået turen igennem dagen før. Turen var på ca. 6 km og nogle steder lidt mudret, så vores fodtøj blev inspiceret og godkendt før vi gik afsted. Vi blev bedt om selv at sørge for at holde den nødvendige coronaafstand undervejs, hvilket deltagerne selvfølgelig overholdt.

Forventningsfulde deltagere og vores 2 turledere – foto Ole Pedersen

Allerede før afgang var en Svaleklire blevet spottet ved Borgedalssøen. I granerne ved parkeringspladsen hørte vi Bogfinker og Sortmejser. Carsten fortalte spændende, hvordan den første del af Bogfinkens sang er nedarvet, men den sidste del er tillært fra forældrene. De bornholmske Bogfinker ender deres sang lidt anderledes, så man kan høre forskel på lokale og trækkende Bogfinker.

Der hørtes og sås Stor Flagspætte, Kernebider, Blåmejse, Rødhals, Ravn, Sangdrossel, Trane, Musvåge, Skovskade, Lille Korsnæb, Hvid Vipstjert, Jernspurv, Fuglekonge og mange andre arter. Vi var blevet lovet 25 forskellige arter, som der var tvivl om vi kunne nå. Når de var nået, mente Carsten, at vi bare kunne gå hjem! Det blev til 33 arter, så det havde vi megen morskab af.

Hanne og Carsten stod nu for de fleste opdagede arter, meget naturligt med deres store viden og evne til at se og høre fuglene. Hanne fortalte om de 6 perleuglekasser opsat 2003 og 2008, og nogle af dem blev fremvist undervejs. Vi havde en lokal fugleekspert med, nemlig Theodor, som viste os ynglende Grågås på reden og kunne fortælle, hvor han normalt så fuglene. Stor tak til ham!

Undervejs fortalte Carsten om Sortmejserne, som yngler i musehuller, og som kan blive spist af hugorme. Vi så, hvordan skovmyrernes boer havde huller og talte om, hvad der havde lavet dem for nylig. Det ville normalt være Sortspætter, men dem har vi ikke mere på Bornholm. Jo måske, for en nabo til skoven mente at have set og hørt Sortspætten. Hvad kunne ellers have spist myrer? Carsten gættede på Stor Flagspætte, Ravn og måske Skovskade. En vittig deltager mente, at de sorte myrer måtte blive spist af Sortspætten, de røde af Rødspætten!

Undervejs gjorde vi en afstikker fra ruten, fordi Carsten så en Stor Tornskade. Vi kunne ikke genfinde den og pludselig siger Ole Ratzer: ”Derovre i den tørre gran”. Godt set Ole, for den Store Tornskade kom efterfølgende fint frem bag stammen, hvor den havde været delvist skjult, så alle så den flotte fugl. Victoria, som er nyt medlem, havde en 800mm linse med og tog et flot billede af fuglen.

Stor Tornskade. Foto: Victoria H. H. Johansen

Vel tilbage til P-pladsen gik nogle af deltagerne til bænkene ved Borgedalssøen for at spise madpakken. Her spottede Carsten en Duehøg fulgt af 2 Spurvehøge og lidt senere også en Rørhøg. Vi havde tidligere hørt 2 Duehøge kalde til hinanden.

En skøn fugletur, som vi siger tak til vores dygtige værter for at have gennemført, så vi alle havde haft en fantastisk informativ og dejlig tur. Det var som altid en meget fornøjelig tur, hvor der blev talt på kryds og tværs. Det sociale er særlig i disse coronatider meget vigtigt. ”Gopler ældes baglæns” af Nicklas Brendborg, citat fra side 303: ”En af de ting, vi får allermest lykke ud af, er andre mennesker”.
Her har DOF-Bornholms ture også en vigtig mission.

Ole Pedersen

Turlederne Klaus Hermansen og John Holm startede turen med at byde de 22 fremmødte velkommen på en forblæst parkeringsplads på Kirkedalsvej 25. Turen er en af 4 årstidsture i Svartingedal.
Klaus Hermansen står for arbejdsgruppen, der udfører frivilligt arbejde i Svartingedal.

Vi kom skyndsomst ned i læ på stien igennem dalen. Meget vand var der ikke i Baggeåens begyndelse, men en lidt fedtet sti alligevel.
Allerede på P-pladsen blev set en flok Bramgæs på marken, en Ravn fløj forbi, en lille flok Hulduer fløj ind i dalen.

Den første del af dalen er privatejet. Den nylige østenstorm havde vælte flere store asketræer over stien. Det klarede de friske deltagere nemt, med lidt hjælp til at komme over og under de store stammer. Hans-Jørgen hev sin sav i lommekniven frem for at hjælpe, men Klaus orienterede om, at vi ikke måtte skære i de privatejede stammer!

I den første del af turen blev vi passeret af en flok Blisgæs. Fuglekonger underholdt med deres spæde pip. Solsort, Vindrossel, Musvit og Gransanger gav sig til kende. Heldigvis havde vi nogle af de rigtig skrappe mennesker til fuglestemmer med på turen. Ellers havde vi ikke fået så mange arter i bogen.

Klaus viste nogle af arbejdsgruppens værker i form af opsætning af bænke, rydninger på eng, opskæring af væltede træer, ringning af træer samt friholdelse af elhegn.

Efterårstur i Svartingedalen – foto Ole Pedersen

Bornholms Regionskommune hjælper arbejdsgruppen meget, hvis der er store eller farlige træer der skal fjernes.
Engene græsses af geder og der forventes indsat køer. Det betaler Fugleværnsfonden hvert år 30.000 kr. for.
Fugleværnsfonden betaler også arbejdsredskaber og materialer, som arbejdsgruppen bruger.

På den videre tur sås og hørtes Gærdesmutte, Rødhals, Grønsisken, Spurvehøg. Vi så nogle af de 42 fuglekasser arbejdsgruppen havde opsat. Resultatet heraf hører vi om på en senere tur.

På vejen ned i dalen fulgte vi stien neden om Jættebujl, som er en stor sten oppe på dalsiden. Ikke mange havde mod på den stejle nedgang fra stenen i det fedtede føre, selv om der er opsat reb til at holde i. Den ca. 25 tons tunge sten blev kastet af troldtøj mod Klemensker kirke, siger sagnene. Der blev vist kastet mange store sten efter kirker i det danske land!
Videre så vi Kvækerfinke, Pibeand, Stillits, Bjergirisk, Bjergvipstjert, Sjagger.

Stillits i Svartingedalen – foto Ole Pedersen

Vi gik op i det gamle stenbrud, hvor arbejdsgruppen har lavet bænke og borde. Her kunne vi se gedernes arbejde. Ørnebregner og Japansk Pileurt må arbejdsgruppen fjerne. Det klarer gederne ikke. Der er planer om at lave en sti på sydsiden af en del af dalen, så man ikke skal gå ad samme sti tilbage hele vejen.

I stenbruddet var Gulspurv, Musvåge, Grågæs, Gråsisken. Rågerne fløj snakkende omkring. Vi gik lidt videre ned i dalen og vendte om for at gå tilbage samme vej, som vi var kommet.

Vi havde en glimrende tur, først i lidt småregn, men på vejen tilbage tittede solen frem. En meget vel gennemført tur hvor vi kunne glæde os over det store stykke arbejde en gruppe frivillige gør, for at give os andre gode fugleoplevelser.
Halvdelen af deltagerne mistede vi til Jættebujl på vejen tilbage. Heldigvis beholdt Jættebujl dem ikke, så de dukkede lidt senere op på P-pladsen. Her var den først ankomne halvdel næsten blæst væk. Det hjalp med underholdning af en flok Bramgæs og Grågæs på en mark i nærheden.

I alt blev 38 fuglearter set og hørt. Mange tak for god ledelse og godt selskab. Vi glæder os til næste årstidstur.
Da jeg på vejen hjem ad Rosendalevej så en vandrefalk komme jagende, blev turen mere end fuldendt.

Ole Pedersen

Selv om vejret så lidt truende ud ved start var 12 deltagere mødt frem til turen. Cirka 15% af deltagerne benyttede en CO2 neutral transportform.

Turens leder var Carsten Andersen, der havde allieret sig med en lokal guide, Jesper Møller. Vi gik først til Udkæret, hvor vi så det endnu ufærdige fugletårn. Faktisk blev vi skyld i at fugletårnet bliver en smule forsinket fordi tømreren måtte forlade sit arbejde for at forklare os om konstruktionen. Når det er færdigt, bliver det et førsteklasses fugletårn. Ved Udkæret var der bla Bynkefugl, Brushane, Tinksmed og et stort antal Grågås.

Vi returnerede til parkeringspladsen og fortsatte ind i Almindingen. Den lokale guide førte os ad en noget overgroet rute, sti kan man ikke kalde det, nedenfor klippen gennem uberørt skov domineret af avnbøg og gamle ege.

Samtlige deltagere tog udfordringen op med smittende positive attituder og her var da også en speciel stemning af et glemt hjørne af Bornholm. Sangfuglene var ikke længere så aktive, men vi registrerede Sangdrossel, Munk, Skovsanger, Løvsanger, Rødhals, Kernebider og enkelte påstod endda at de kort hørte en Nattergal på den forkerte side af Sankt Hans. Der blev også set blåvinget pragtvandnymfe, kejserkåbe, eng- og græsrandøje, og flere lidt specielle planter, alt sammen lige til at indberette til Danmarks fremtidige artsportal, arter.dk.

Ved et mirakel slap alle deltagere uskadt ud af urskoven til en åbenbaring af et panorama ud over Ekkodalen.

På Egholmen var det som om de første bornholmere igen var tilstede på deres boplads.

Vi krydsede Ekkodalen ved Jægerhuset og gik op ad 100-trins trappen. Ved Dronningestenen forklarede Carsten om Naturstyrelsens ufatteligt vidunderlige planer for genskabelse af et højkvalitets fugleområde. Fugleforåret 2021 i Ekkodalen og Vallensgårdsmose bliver af en helt anden kvalitet end det har været de sidste måske 100 år!

Lettere svimle over det fremtidsperspektiv vaklede vi tilbage til udgangspunktet og så undervejs Nordisk Halemejse i familieflok.

Jesper Møller