Sjældne fugle

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Sjældne fugle

Havørn - foto Carsten Andersen

Havørn – foto Carsten Andersen

Bornholm har fået en ny ynglefugl – og det er ikke en hvilken som helst fugleart, men en af de allerstørste. Et Havørnepar har i år fået én unge, og den er netop blevet flyvefærdig og har forladt reden.

Der vil i den kommende tid være gode muligheder for at møde familien og få en uforglemmelig oplevelse især i og omkring Ølene samt ved Hundsemyre.

Den danske Havørnebestand er vokset fra 1 par i 1995 til ca. 75 par i 2016, hvilket må siges at være en gigantisk succeshistorie. Fremgangen skyldes især at forfølgelse og belastning af sværtnedbrydelige miljøgifte stort set er ophørt.

Udviklingen er den samme i både Sydsverige og Nordtyskland, som den danske bestand har kontakt med.

Yderligere oplysninger:
Jens Christensen
Tlf. 61330425

I 2015 kunne vi glæde os over, at et par Vandrefalke efter mange års pause atter havde slået sig ned ved Helligdomsklipperne. Ret hurtigt blev ringene på den tillidsfulde hunfalk aflæst og det viste sig hun stammede fra et Slovakisk udsætningsprojekt. Sæsonen forløb fint til trods for deres valg af en ret eksponeret redehylde og de fik en unge på vingerne i løbet af sommeren.

Vandrefalk til røntgen - foto Annette B. Olesen

Vandrefalk til røntgen – foto Annette B. Olesen

I marts fandt Jens Lund Hansen imidlertid en død Vandrefalk netop ved Helligdommen. Den lå på hvad man må betegne som en plukkeplads og der var ædt af brystkødet, lige som der var hul ind til bughulen i venstre side.

Det viste sig at være vores østeuropæiske hunfalk. Det var en stor ærgrelse – ikke mindst for Merete Mortensen som har fulgt parret nøje for foreningen. Samtidig opstod frygten for, at der kunne være tale om en kriminel handling. Der findes jo stadig rovfuglehadere rundt omkring.
Fuglen blev derfor i første omgang røntgenfotograferet på Åkirkeby Dyreklinik. Heldigvis var der ingen hagl i kroppen på den. Kadaveret blev herefter indsendt til Veterinærinstituttet for videre undersøgelse.

Nu har vi så fået svar herfra. Svaret lyder bl.a. vingefang: 108 cm. Længde: 46 cm. Fuglen var af normalt huld, uden degeneration af brystmuskulaturen og med sparsomme fedtdepoter. Fjerdragten var upåfaldende men manglede dog på venstre side. Der fandtes tegn på ydre vold. Der sås blodkoagel i mundhulen. Hjerte og respirationsorganer fandtes upåfaldende. Leveren fandtes af normal størrelse, farve og tekstur. Forandringer i kirtelmave og kråse skyldes tilstedeværelse af parasitter. De øvrige organer fandtes upåfaldende. Der var ingen tegn på alvorlige smitsomme sygdomme eller på forgiftning.

Altså en ret sund Vandrefalk som ikke er død af naturlige årsager. Det ser dog ikke ud til, at det er mennesker, der står bag. Fundstedet peger på, at en anden rovfugl har været på spil her. Det kunne selvfølgelig have været en Duehøg. Det er nok den eneste art, som kan måle sig i styrke og adræthed med Vandrefalken.

Vandrefalk hun fra Helligdommen - foto Torben Kure

Vandrefalk hun fra Helligdommen – foto Torben Kure

Personligt tror jeg dog, at det er en anden Vandrefalkehun, der er synderen. Det er slet ikke uhørt blandt rovfugle, at artsfæller slår hinanden ihjel. Mistanken bestyrkes af, at Merete få dage efter det triste fund kunne se hanfalken parre sig med en ny hun! Dette er siden sket flere gange og den nye hun er sammen med hannen ved at etablere sig på lokaliteten.

Mon ikke hun simpelthen har ryddet en rivalinde af vejen, for at kunne flytte ind på dette attraktive sted? Den nye fugl har i øvrigt ingen synlige ringe og virker mere sky og ser altså ud til at være en vild fugl. Måske ikke noget dårligt bytte trods alt?

Carsten Andersen

Præsentation af vandrefalkene i Vangbruddet - foto Carsten Andersen

Præsentation af vandrefalkene i Vangbruddet – foto Carsten Andersen

På grundlovsdagen blev publikum inviteret til Vang granitbrud, og omkring et halvt hundrede bornholmere og turister fandt vej til vandrefalkenes yngleplads. Vejret var utrolig godt, og de voksne falke var stort set til stede hele tiden.
Derimod var ungen stort set usynlig det meste af tiden. Redehylden var bevokset med højt græs, og ungen pressede sig ned mod jorden.

For de fleste besøgende var det helt nyt at se vandrefalke i virkeligheden, og de fleste reagerede på samme måde, når de så falkene i teleskopet: “Nej, hvor er de flotte”
Ind imellem lettede en falk og lavede en fantastisk flyveopvisning, og ind imellem så vi på de andre fugle som sildemåge, huldue, lille lappedykker og lille præstekrave. Spørgelysten var stor og det var en rigtig hyggelig dag, så de fleste gæster kunne tage hjem med en rigtig god oplevelse.

Christian Lau

Storke ved Bräkneryd - foto Berit Cavallin

Storke ved Bräkneryd – foto Berit Cavallin

Tirsdag den 19. maj blev jeg ringet op af en bekendt kl. 15.59, at der gik fire storke på en mark ca. 1 km nord for Aakirkeby, kun knap en km fra Davids, min mands, og min bopæl. Vi kørte til det angivne sted med det samme og kunne se storkene på ca. 100 meters afstand. Tre af storkene var uden ring, mens den sidste var ringmærket med en gul/sort/gul plasticring på højre ben og en mørk metalring på venstre ben. I teleskop med 60x forstørrelse kunne jeg aflæse, at der på langs af benet stod 1121 og på tværs af benet SVS.
Klokken 16.30 måtte vi forlade stedet, da jeg skulle på arbejde, men David kørte derud igen kl. 17.45. Da var storkene imidlertid fløjet, måske grundet forstyrrelser fra en stor sprøjtemaskine, der kørte på marken tæt op ad, hvor storkene havde gået.
Storkene var tilsyneladende kun fløjet ca. 1 km mod nordøst, for fra 17.33-18.20 så Hans Fæster samme dag de fire storke ved Sletteenge, hvor de rastede på braklagt areal og de var der stadig, da han forlod stedet kl. 18.20.

Om aftenen den 19. maj skrev jeg en mail til Berith Cavallin fra det svenske storkeprojekt, da jeg mente, at den ringmærkede stork nok kom derovre fra.
Berith var hurtig til at melde tilbage og skrev, at 1121, en han, blev født i 2009 i indhegningen ved Karups Nygård og blev sluppet løs 26. marts 2014 fra indhegningen nær Simrishamn sammen med sin partner 1124. I 2014 gjorde de et sent og mislykket yngleforsøg på taget af indhegningen. I 2015 har Berith mange gange set 1121 ved Karups Nygård, men ikke hans partner, så Berith tror, at hun måske er omkommet.

Berith har en formodning om, at de tre storke uden ring kan have været i Skåne og har ”hentet” 1121, som næppe ville have begivet sig ud over havet alene.
Den 24. maj ses 1121 igen af Hans Fæster, men denne gang uden de 3 andre storke. 1121 blev set på en nyslået græsmark vest for Udkær, hvor den spankulerede rundt fra kl. 20.22 – 20.37, hvorefter den lettede og fløj mod vest mod Vestermarie.

Siden er den ikke indrapporteret her på øen, men måske er den her endnu?

Hanne Tøttrup

Fem fine perleugleunger på parade - foto Hanne Tøttrup

Fem fine perleugleunger på parade – foto Hanne Tøttrup

I år er der indtil videre kun konstateret et ynglende perleuglepar på Bornholm.

Hunnen blev aflæst den 15. april og den 7. maj var det tid til, at ungerne skulle ringmærkes.
Som den 15. april tog Klaus Dichmann fra Sønderjylland turen til Bornholm for at foretage ringmærkningen.

Anders Hartmann havde en uge tidligere ved brug af hulkameraet kunne se 5 store unger på billederne samt en, der var tydeligt mindre.
Den lille havde ikke klaret den, så resultatet blev, at 5 næsten lige store unger – 2 vejede 126 g og 3 116 g – blev ringmærket, så vi kan følge dem i årene fremover.

Hanne Tøttrup

Perleugle hun - foto Hanne Tøttrup

Perleugle hun – foto Hanne Tøttrup

Perleuglen yngler også i år på Bornholm, selv om det indtil videre kun er med et enkelt par. Ved gennemgangen med hulkamera i marts/april blev der ikke fundet hunner i de tre ynglekasser fra sidste år, men derimod lå der en hun i en ikke tidligere benyttet kasse.

Onsdag den 15. april var tidspunktet kommet, hvor hunnen skulle ringmærkes eller aflæses, hvis hun allerede skulle være ringmærket. David Nestved, den lokale ringmærker, var i år ikke i stand til at ringmærke uglerne, da han er langtidssygemeldt, så derfor var Klaus Dichmann fra Sønderborg hidkaldt.

Hunnen i kassen viste sig at være en god gammel kending. Hun blev i 2013 ringmærket som unge i en kasse i statsskoven. Året efter var hun fløjet godt 5 km over i Poulsker Plantage, hvor hun ynglede i en kasse der og her i 2015 nøjedes hun med at flytte sig 1 km til en ny ynglekasse. Under hunnen var der 5 små unger, som blev vurderet til at være fra 2 til 10 dage gamle og derudover lå der to mus i kassen. Det er jo sådan, at Perleuglen lægger æggene med 2 dages mellemrum og da hun begynder at ruge med det samme, klækker æggene også med 2 dages mellemrum.

Perleugle hunnen vejes - foto Hanne Tøttrup

Perleugle hunnen vejes – foto Hanne Tøttrup

I begyndelsen af maj skal ungerne ringmærkes og derefter må vi se, om hunnen, som vi 2 gange før har oplevet med andre hunner, flyver videre og finder en ny han, så hun kan nå at få endnu et kuld unger i år.
I nærområdet sidder der en enlig syngende han og mangler en hun og på Nordvestbornholm er der tilsyneladende 3 hanner, der er i en lignende situation.

Fra 2011 til 2015, hvor vi har fanget perleuglehunnerne, er 3 hunner blevet ringmærket og 7 hunner er blevet aflæst, dvs. at de allerede har været ringmærket og alle her på Bornholm.

TV2-Bornholm var med på lokaliteten og på mandag den 20. april kommer der et indslag fra ringmærkningen i naturprogrammet ”Ekko”.

Hanne Tøttrup

Perleugleunge - foto Hanne Tøttrup

Perleugleunge – foto Hanne Tøttrup

I 2014 har Perleuglen igen ynglet på Bornholm og det er så 6. år i træk, vi har vished for det.

Allerede fra starten af februar var medlemmer fra uglegruppen ude for at lytte i de bornholmske skove og 4 Perleugler blev hørt i Almindingsområdet samt en på Nordvestbornholm. En af uglerne blev endog allerede den 4. februar hørt synge den vedvarende på-på-på-på-på-sang, der høres fra hanner, der sidder i kassehullet for at lokke hunnen ind i kassen.
I marts måned blev kasserne gennemgået med hulkamera og som i 2013 var der ved første hulkameragennemgang hunner i kasserne to steder, bl.a. i den kasse, som hannen havde sunget fra, og det var de samme to steder, hvor Perleuglen ynglede med succes i 2013.

Den 25. april var dagen, hvor de to hunner skulle håndfanges af David Nestved og det viste sig, at begge var ringmærkede. Den ene hun, der var meget aggressiv, blev ringmærket som unge i 2013 i Almindingsområdet og var altså ny hun i kassen i forhold til året før. Afstanden mellem den kasse, hun var opfostret i og kassen hun ynglede i året efter er ca. 5,5 km. Hunnen i den anden ynglekasse var den samme hun, der ynglede i kassen i 2013. Hun var i 2012 blevet ringmærket som unge i en kasse ca. 4 km fra, hvor hun nu ynglede.

Perleugleunge - foto Hanne Tøttrup

Perleugleunge – foto Hanne Tøttrup

Den 12. maj skulle perleugleungerne så ringmærkes og i de to kasser var der henholdsvis 4 og 3 flotte, store unger, som snart derefter var parate til at flyve fra kasserne. Vægten på ungerne lå det ene sted mellem 125 og 150 g og det andet sted mellem 125 og 170 g.
Den 13. juni gennemgik Anders Hartmann endnu en gang et udsnit af perleuglekasserne og sandelig, om der ikke var gevinst igen, denne gang i en kasse, der var opsat godt en kilometer fra en af de andre ynglekasser. Hunnen var ret så aggressiv, hvilket hun også havde været i den kasse, der var ynglet i godt en kilometer derfra. Da kassen blev kontrolleret med hulkamera den 25. juni, var kassen imidlertid tom og der lå noget ubestemmeligt nede i bunden af kassen. Da kassen stadig var tom den 28. juni, satte vi en stige til den 3. juli og på bunden lå der 4 halvstore døde unger og derudover adskillige ådselsbiller, larver og fluer. Hunnen må altså uheldigvis være gået til af en eller anden ukendt årsag.

Desværre var hunnen forsvundet lige inden det tidspunkt var nået, hvor David skulle have håndfanget hende for at ringmærke hende eller for at aflæse en eventuel ring. Det kan meget vel have været den hun, der havde ynglet en gang tidligere på året i kassen godt en kilometer væk. I området, hvor yngleforsøget nu var mislykkedes, var der nemlig også i foråret blevet hørt en syngende han, som hun kan være blevet tiltrukket af efter at have ynglet første gang. I 2013 havde vi en hun, der ynglede to gange. Første gang blev det til et mislykket yngleforsøg, mens det i anden omgang lykkedes at få 4 unger på vingerne i en redekasse ca. 6 kilometer fra det første sted.

Hanne Tøttrup

På vej ned efter unger for ringmærkning

På vej ned efter unger for ringmærkning

I lørdags kom Søren Møller og Knud Falk til Bornholm. De ringmærker vandrefalke både i Danmark og Grønland, og nu var turen kommet til Bornholm.

Vi startede i Vang Granitbrud. Søren rapellede ned over kanten og lagde forsigtigt ungerne ned i en pose, som Knud hejsede op. Ungerne blev taget ud en for en hvorefter de blev vejet, målt, aldersbestemt og mærket med to ringe, en rød på højre fod og en metalring på venstre.

Alt blev behørigt registreret, hvorefter de blev hejset ned igen og sat tilbage på klippehylden.
Hele operationen varede mindre end en time, og få minutter herefter kom hunfalken tilbage, og satte sig på redehylden.

Herefter tog vi til Stubbeløkken. Det viste sig, at der nu var fire unger i reden, men de var for små til at ringmærke, så det må vi vente med til pinse.

Så manglede vi parret ude ved kysten. Et par dage tidligere havde vi sejlet en tur langs kysten, og her så vi en vandrefalk lidt nord for Mulekleven, men vi havde ikke spottet selve redehylden. Det bekymrede ikke de to ringmærkere, der gik ned ad klippeskråningen, i det område hvor redehylden kunne være. Efter nogen tid kom Søren og sagde, at de have fundet en redehylde med tre unger. Vi kravlede ned og fik ringmærket de sidste tre unger i bagende sol mellem sølvmåge-æg og unger.

Ti unger på Bornholm i 2014 – der er da ikke så dårligt.

26. maj 2014 / Christian Lau

Christiansø sulen på foderbrættet

Christiansø sulen på foderbrættet

Den snart meget berømte Sule fra Christiansø ses nu jævnligt i Svaneke, hvor den viser et for suler aldrig tidligere set adfærdsmønster.

Den opsøger foderbrædder hvor dens livret er Sardiner i Olie hvis der da ikke lige serveres
Ruths kryddersild. Dette indikerer at det er Christiansøsulen der er tale om.

Den store og kraftige fugl har ikke problemer med at holde Gråkrager eller andre lækkersultne konkurrenter væk.

DOF-OK Snegom

Jens og Carsten i "Mellem os"

Jens og Carsten i “Mellem os”

Jens og Carsten har været i “Mellem os” torsdag den 20. marts 2014.
Der blev talt om glæden ved fuglekiggeri, vandrefalke og Atlas III projektet.
Indslaget fra DOF Bornholm starter 11 min. og 20 sekunder inde i programmet.

Se udsendelsen fra TV2 Bornholm ved at klikke her.

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »