Forord

Min far var min natur-mentor.
Fra jeg var barn, og senere teenager og nu voksen, og indtil min far forlod denne verden, var han den, der lærte mig om naturen.
Lærte mig at se og lytte i og til naturen.
Lærte mig at opdage, forundres og samtidig værne om naturen.
Han var den, der gav mig den vidunderlige og enest√•ende gave det er at holde af naturen ‚Äď p√• den rigtige m√•de.

Derfor elsker jeg skove, strande, s√łer og moser og de dyr, der f√¶rdes i alle naturtyper: Fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr. Men jeg m√• indr√łmme, at selvom jeg har haft mus, smaragdfirben, st√•lorme, fisk, leguan og undulater i bure, terrarier og akvarier, og selvom jeg b√•de har nydt at iagttage r√•dyr, r√¶ve og spidsmus i de tidlige morgentimer i en smuk for√•rsskov, eller fanget fr√łer og vandinsekter om sommeren i et sundt vandhul, eller l√łftet sten og gamle tr√¶stykker om efter√•ret ved skovstier for at finde insekter og krybdyr, er det fuglene, der har vundet mit hjerte.

Disse flygtige, fjerkl√¶dte, smukke efterkommere af dinosaurerne er mine favoritdyr, og de har givet mig mit livs bedste naturoplevelser sammen med min far, alene eller i selskab med andre ‚ÄĚfugletosser‚ÄĚ.

Min yndlingsfugl

Alle fugle fascinerer mig, og i min verden var de alle lige dejlige, smukke og sp√¶ndende, indtil jeg en kold vinterdag st√łdte p√• en flok sm√•, dunede, hvide, sorte og lyser√łde fugle med lange haler.

Halemejse ved Kærgård - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Kærgård Рfoto Carsten Andersen

Det var en frostklar, vindstille formiddag i december m√•ned 1966. Sneen dalede stille ned fra en lysegr√• himmel som sm√• bl√łde vattotter, og ved en lille mose omringet af unge, hvidstammede birketr√¶er, s√• jeg dem. Der var 9 i alt.

Det var hele familien ‚ÄĚhalemejse‚ÄĚ, der stille kvidrede og fl√łjtede til hinanden. De var meget tillidsfulde, mens de hang der i grenene, nogle med hovedet nedad, andre mens de vimsede rundt p√• de yderste tynde, tynde grene, n√¶rmest som akrobater i et fantastisk show opf√łrt i naturen med mig som tilskuer.

Jeg glemmer det aldrig. Jeg sendte et pift afsted til min far (vores m√•de at kommunikere videre til hinanden, at nu var der en naturoplevelse, som skulle deles), og sammen fik vi lov til at v√¶re vidner til dette smukke syn, og vi f√łlte os begge meget heldige og meget glade.
S√•dan blev jeg ‚ÄĚhooked‚ÄĚ p√• halemejser og deres forunderlige verden, for disse fugle er ikke ‚ÄĚkun‚ÄĚ yndige, bed√•rende og nuttede, men de er ogs√• trofaste, sociale, familie-orienterede og kloge (sidstn√¶vnte st√•r for egen regning).

Halemejsen, som ikke er en mejse, men h√łrer til sin egen familie ‚ÄĚhalemejserne‚ÄĚ, er en fugl p√• 15 cm, hvor halen udg√łr de 10. Den har et lille bitte n√¶b, som har lige den rette st√łrrelse til at fort√¶re sm√• edderkopper, insekter og birkefr√ł.

I Danmark har vi hele 2 halemejse-racer : Den Nordlige , med helt hvidt hoved og den Sydlige, der har et sort b√•nd over √łjet til nakken.
Ofte i f√¶llesskab med deres voksne unger og andre familiemedlemmer skaber halemejser bl√łde, runde reder, der er forede med mos, fjer, lav og spindelv√¶v, s√• deres unger (8-12) kan ligge godt og rart.
Halemejsefamilierne holder desuden sammen i sm√• flokke, efter at ungerne er fl√łjet fra reden, og familiemedlemmer hj√¶lper til med fodringen af den nye sl√¶gt. Jo, halemejsen er ikke blot en bed√•rende fugl, den er ogs√• en meget social fugl.

Halemejse ved Udkæret - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Om vinteren er fuglene endnu mere utrolige i deres omsorg for hinanden, da medlemmer af halemejse-familien sidder sammen og varmer hinanden, n√•r frosten bider, og n√¶tterne er kolde. Mange sm√•fugle d√łr, n√•r den nordiske vinter er h√•rd, men halemejserne har fundet et system, der ofte kan redde sl√¶gten fra kulded√łden.

Jeg har siden min f√łrste oplevelse med halemejser tilbragt mange gode stunder i deres selskab. I Bastemosen har jeg j√¶vnligt st√łdt p√• sm√• flokke af pludrende halemejser. I Paradisbakkerne tr√¶ffer jeg dem ofte sammen med musvitter, bl√•mejser, sortmejser og tr√¶l√łbere i de s√•kaldte ‚ÄĚMejsetog‚ÄĚ, hvor ligesindede fr√ł‚Äď og insektspisende sm√•fugle flyver sammen p√• fourageringstogter i vore danske skove.

I min sommerhushave i Ebeltoft har jeg endda haft forn√łjelsen af halemejser ved foderbr√¶ttet, ivrigt guffende l√łs p√• fedtkugler i vinterm√•nederne.

Ja. Sådan er det bare

Halemejsen er og bliver min yndlingsfugl, simpelthen fordi den er modig, social, spændende og bedårende.

My St√łrup

L√¶rkefalken yngler i Danmark med 20-30 par, de fleste i landets syd√łstlige dele. Hvordan har L√¶rkefalken det p√• Bornholm?

L√¶rkefalk adult - foto Jesper M√łller
L√¶rkefalk adult – foto Jesper M√łllerL√¶rkefalke

Atlasunders√łgelse III mener at L√¶rkefalken yngler sikkert i to kvadrater og muligvis i tre kvadrater mere p√• Bornholm. Vi kan m√•ske ud fra det sige at L√¶rkefalken yngler p√• Bornholm med 2-5 par, og det g√łr den cirka lige s√• sj√¶lden som Vandrefalken som ynglefugl betragtet. Alligevel ved vi meget lidt om L√¶rkefalkens ynglesteder p√• √łen. Atlas III kvadraterne med ynglende eller muligvis ynglende L√¶rkefalke er p√• Dueoddeegnen og den √łstlige del af Almindingen eller Paradisbakkerne.

Falke bygger ikke reder men flytter ind et egnet sted. L√¶rkefalken benytter forladte reder af kragefugle eller andre rovfugle. Den foretr√¶kker fyrretr√¶er, men andre n√•le- eller l√łvtr√¶er kan ogs√• accepteres. (Jeg mener at have set at den ogs√• kan benytte redekasser, men det har jeg ikke iagttaget p√• Bornholm. En falkekasse opsat ved Bastemosen er aldrig blevet beboet.) Den l√¶gger normalt 3 √¶g med f√• dages mellemrum og ruger, mest hunnen, cirka en m√•ned. N√•r f√łrst parret er etableret p√• p√• ynglepladsen, er de meget diskrete og s√• godt som umulige at opdage. De bedste muligheder for at registerere ynglende L√¶rfalke er lige n√•r de ankommer til ynglestedet i midten af maj, og is√¶r n√•r der er udfl√łjne unger ved ynglesucces lidt ind i august. I de to perioder advarer fuglene h√łjlydt n√•r en kratlusker n√¶rmer sig. I august kan det kan h√łres p√• god afstand n√•r de udfl√łjne unger sidder i tr√¶erne og tigger mad fra for√¶ldrene. Jeg vil mene at en h√łjlydt kaldende L√¶rkefalk lidt inde i august m√•ned indikerer en sandsynlig ynglelokalitet.

L√¶rkefalk 1k - foto Jesper M√łller
L√¶rkefalk 1k – foto Jesper M√łller

I sommeren 2020 ynglede et par i Vestermarie Plantage. M√łnstret var som lige beskrevet. I nogle f√• dage i maj m√•ned var begge fugle meget tydelige i omr√•det, midt p√• sommeren troede jeg at de var forsvundet, men sidst p√• sommeren kunne man igen se de voksne fugle og en unge. Det lykkedes aldrig at se mere end en unge. I 2021 var der ingen aktivitet p√• stedet. Der h√¶nger forh√•bentlig ikke sammen med at der er etableret mountainbikeruter lige gennem den granbeplantning hvor reden var i 2020.

L√¶rkefalke 1k - foto Jesper M√łller
L√¶rkefalke 1k – foto Jesper M√łller

I Dueoddeskoven, hvor der skulle v√¶re rigeligt med fyrretr√¶er, har L√¶rkefalken ynglet med sikkerhed 2018-2021. I √•r, 2021, fik parret tre unger p√• vingerne. Det skulle ikke overraske mig om den har ynglet der, mere eller mindre skjult, gennem mange √•r. (Min onkel, som boede p√• Dueg√•rd, havde engang i 1960erne en skadet L√¶rkefalk i pleje i h√łnsehuset. Falken kom sig og blev sluppet fri igen. Det var i hvert fald den historie, han fortalte sin fugleinteresserede nev√ł. Var det en lokal fugl fra Dueodde der kom til h√¶gterne igen i h√łnsehuset?)

L√¶rkefalke ses ofte ved Bastemosen, ogs√• udenfor tr√¶ktiden, men jeg har aldrig fundet indikationer p√• at de yngler i Almindningen. M√•ske l√¶sere af denne hjemmeside har observationer af ynglende L√¶rkefalke fra Almindingen? En af de varme dage i august 2021 var der en kaldende L√¶rkefalk over R√ł Plantage, men jeg fandt aldrig tid til at unders√łge n√¶rmere. Det er ikke sv√¶rt at forestille sig at der gemmer sig nogle uopdagede ynglepar rundt omkring p√• √łen.

L√¶rkefalken findes om sommeren i det meste af Europa, m√•ske med undtagelse af de mest nordvestlige egne, og i et bredt b√¶lte gennem centralasien helt til Japan. St√łrrelsen af den asiatiske bestand er d√•rlig kendt, men alene i Europa er den talrig nok til at blive listet som ‚ÄĚLeast Concern‚ÄĚ. De europ√¶iske L√¶rkefalke tilbringer vinteren i det sydlige Afrika, s√• det er en √¶gte langdistancetr√¶kfugl. Den lever overvejende af insekter, men is√¶r i yngletiden ogs√• af sm√•fugle. Byttet fanges i luften efter elegante akrobatiske og lynhurtige man√łvrer. Bornholmske ornitologer fryder sig hvert for√•r over L√¶rkefalkenes jagt p√• libeller over Bastemosen eller √ėlene. Om efter√•ret f√•r den store flokke af st√¶re p√• vingerne p√• overnatningspladserne i moserne. Ved Bolsterbjerg har jeg set den jage flagermus i skumringen om sommeren.

Billederne viser en adult L√¶rkefalk og tre udfl√łjne unger. De viser dragtforskelle mellem adulte og 1k fugle.

Jesper M√łller

Ungst√¶re - foto Sune Riis S√łrensen
Ungst√¶re – foto Sune Riis S√łrensen

‚ÄĚ Se den lille st√¶r den er √•h s√• forn√łjet ‚ÄĚ.
Siden jeg, som ‚ÄĚ Bl√•mejse ‚ÄĚ i slutningen af 50 ‚Äôerne, sang denne sang i Neks√ł Spejdertrop, har st√¶ren altid betydet noget s√¶rligt for mig. Ikke mindst sangens mange metafoer var med til at v√¶kke min interesse for fuglen.
Pudsig sang til en pudsig fugl.

St√¶ren er en dejlig for√•rsbebuder, der straks efter ankomsten i februar ‚Äď marts begynder at synge.
Mange har sikkert lyttet til stærens sjove sang, der foruden en masse knirkende og skrattende lyde kan indeholde en del efterligninger af såvel dyrelyde som menneskeskabte lyde.
St√¶ren l√¶gger 5 ‚Äď 6 √¶g, et kuld √•rligt, ruger i 12-14 dage og har en levealder fra 2-5 √•r og op til 22 √•r.

St√¶ren s√łger gerne f√łde i flokke, der i l√łbet af sommeren kan blive meget store. Allerede nu, i midten af juli, ser vi dem flere gange i l√łbet af dagen her i haven i store flokke s√łge efter orm og g√•sebillelarver, og f√łrst p√• aftenen samles flokkene for at lave flyve√łvelser over byen for derefter at overnatte kollektivt i r√łrskove og pilekrat i s√łer og moser. I det s√łnderjyske marsklandskab kan disse flokke blive meget store og tiltr√¶kker hvert √•r forst√•eligt nok mange mennesker. Fantastisk naturf√¶nomen som kaldes ‚ÄĚSort Sol‚ÄĚ.

If√łlge ‚ÄĚFugleatlas De Danske Ynglefugles Udbredelse‚ÄĚ af Thomas Vikstr√łm og Charlotte M. Mosh√łj m.fl., er den aktuelle ynglebestand ikke estimeret. Den blev sidst i 1980‚Äô erne bed√łmt til ‚ÄĚflere hundrede tusind par‚ÄĚ og i 1993 ‚Äď 94 til 660.000 par. St√¶rens punktt√¶llingsindeks udviser en betydelig, langsigtet nedgang; siden midten af 70‚Äô erne vurderes ca. 70 % af de danske ynglepar at v√¶re forsvundet. Der er imidlertid betydelig forskel p√• udviklingen i de forskellige dele af landet. S√•ledes er tilbagegangen meget st√łrre p√• √ėerne og i Vestjylland end i den √łstlige del af Jylland. Bedst g√•r det dog for bestanden p√• Bornholm (Heldberg et al. 2016). Den europ√¶iske bestand estimeres til 28,8 ‚Äď 52,4 mio. par.

Selvom det går godt for stæren på Bornholm, så vil jeg nu her gerne opfordre alle, som endnu ikke har en stærekasse i haven, til at få en sat op Рtil stor glæde for både dig og stærefamilien.

‚ÄĚFuglene flyver i flok n√•r de er mange nok. Livet er ikke det v√¶rste man har. Og om lidt er kaffen klar.‚ÄĚ Benny Andersen

Nie Ramh√łj

R√łdrygget Tornskade ved Bornholms Lufthavn - foto Carsten Andersen

R√łdrygget Tornskade ved Bornholms Lufthavn – foto Carsten Andersen

M√łdetid og sted: S√łndag den 15. august kl. 15:00 ved Arnager Havn.

Sommeren går på hæld og trækfuglene er allerede på vej sydover i stor stil. Fra Arnager går turen gennem skov, langs kysten og over åbne arealer.

F√łrste del af turen g√•r gennem R√łnne Plantage, hvorefter vi krydser S√łndre Landevej. Resten af turen g√•r langs skovbryn og √•bne omr√•der med god udsigt. Her kan vi spejde efter tr√¶kkende fugle som Fiske√łrn og Hvepsev√•ge. Der skulle gerne v√¶re flere repr√¶sentanter for insekt√¶derne og p√• hegnet kan vi forvente Gr√• og Brogede Fluesnappere, R√łdryggede Tornskader og Bynkefugle. Over kystklinten myldrer det ofte med forskellige svaler og p√• den steppeagtige flade, der udg√łr lufthavnen, ses Stenpikker og ofte en L√¶rkefalk p√• jagt.

Skulle der ikke v√¶re n√¶vnev√¶rdige tr√¶kfugle, ser vi sikkert en del danske turister p√• returtr√¶k. Turen er p√• knapt 6 km i et ganske fladt terr√¶n og varer 2-3 timer. Vel fremme i Arnager kan de, der har lyst, slutte turen p√• r√łgeriet.

Turledere: Carsten Andersen, mobil 23 44 02 56 og Hanne T√łttrup, mobil 20 27 01 58

Ederfugl han - foto Per C. Pedersen

Ederfugl han – foto Per C. Pedersen

Jeg har igennem alle mine √•r som fuglekigger holdt af ederfuglene, der n√¶sten ses √•ret rundt langs de bornholmske kyster. Ederfuglen h√łrer til mine favoritter blandt fuglene. Hannens fantastiske sorthvide dragt med svagt lyser√łdt sk√¶r p√• bugen og med den flaskegr√łnne nakke er altid et studie v√¶rd. Hunnens dragt er et studie i √¶stetik og byder p√• en stor variation i m√łnstre og brunlige kul√łrer, der er kamuflerede n√•r hun ligger p√• reden i klipper og langs mure. Oveni det, den stemningsfulde lydkulisse de laver i yngletiden med hannernes u-oh o-uh- og hunnernes gak‚ÄĒgak lyde. Det er med til at g√łre ederfuglene til noget s√¶rligt for mig.

Ederfugl hun i det gr√łnne - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i det gr√łnne – foto Per C. Pedersen

P√• Christians√ł og Frederiks√ł har man de bedste muligheder for n√¶re studier af dragter og yngleadf√¶rd. Det bliver jeg ved med at gl√¶de mig over at iagttage. Hunner med √¶llinger p√• deres f√łrste tur p√• vandet er en dejlig oplevelse, der dog kan byde p√• grumme oplevelser, n√•r d√•rligt vejr og m√•ger g√łr et stort indhug i antallet af √¶llinger.

N√•r de f√łrste sm√•flokke af ederfugle begynder at komme i februar, s√• er for√•rstr√¶kket s√• sm√•t begyndt. Jeg gl√¶der mig stadig over for√•rsdage p√• Hammeren med et godt tr√¶k af ederfugle. Det er et herligt syn at se den ene ederfugleflok afl√łse den anden p√• en dag i klart vejr og med vinden fra NV. P√• s√•danne dage i marts og april kan man v√¶re heldig, at de kommer t√¶t p√• kysten. Jeg husker stadig en dag med over 50.000 tr√¶kkende ederfugle, som en af de st√łrste fugleoplevelser jeg har haft.

Ederfugl hun i dunforet rede - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i dunforet rede – foto Per C. Pedersen

P√• vores kystfuglet√¶llinger er ederfuglene blevet f√¶rre √•r efter √•r. Ederfuglene er desv√¶rre i kraftig tilbagegang i √ėsters√łen. F√łdegrundlaget er tilsyneladende langt fra optimalt og er afg√łrende for bestanden.
H√•ber denne yngles√¶son har v√¶ret god for min yndlingsfugl ‚Äď gl√¶der mig til efter√•rstr√¶kket.

Per C. Pedersen

Ederfugl med ællinger - foto Per C. Pedersen

Ederfugl med ællinger Рfoto Per C. Pedersen

Projektet med opt√¶lling af Ederfugle startede i 2012 p√• baggrund af en artikel i Natur p√• Bornholm 2012 ‚ÄĚEderfuglen Christians√ł ‚Äď Bornholm ‚Äďdens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse‚ÄĚ.

Det blev besluttet at forsætte projektet i årene fremover for at få et fingerpeg om Ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster.

Resultaterne af optællingerne har givet os et utroligt godt billede af Ederfuglene omkring den bornholmske kyst, ligesom udviklingen i bestandene af ællinger, hvor vind og vejr, prædation og sygdomme er med til at regulere bestandene.

Udviklingen af bestandene kan ses i tabellerne og graferne, der kan hentes som regneark i Excel format (ses bedst på en computer).
Du kan også hente dette indlæg som pdf dokument inkl. tabeller og grafer.

Tabel: observationer

Af tabellen fremg√•r bl.a., at der i √•r er set 2.533 Ederfugle √łen rundt, dvs. flere end sidste √•rs tal p√• 1.588. De flere fugle skyldes, at der er kommet langt flere √¶llinger til Bornholm. Antallet af √¶llinger er steget med 1.135 eller ca. 970%. Det er rigtig meget. Vejret er nok en del af √•rsagen til stigning i antal ankomne √¶llinger til Bornholm, da vinden i ugen op til opt√¶llingen: bl√¶st med svag til j√¶vn vind, dvs. mellem 2-5,8 s/m.

Grafer: observationer

Der er udarbejdet grafer for alle √•rene de 10 gange vi har talt, b√•de vist med faktiske tal og indekstal, ligesom der er lavet sammenligning med udviklingen p√• landsplan i forhold til DOF‚Äôs seneste Ynglefugleindeks 1975-2020, udgivet af DOF april 2021 (2012 er sat til 100% og efterf√łlgende indekstal er omregnet i forhold hertil). Det ses s√•ledes, at √•ret er det tredjebedste √•r i perioden for √¶llingerne, medens det for de adulte er syvendebedste resultat i perioden. Her er kun gengivet grafen for det samlede tal af adulte og √¶llinger.

Diskussion

Som det fremg√•r af kurven for √¶llinger, kan man se, at den er mere f√łlsom end kurven for de adulte, da udsvingene er st√łrre. Dette kunne indikere, at det er vind, pr√¶dation, f√łdemangel og sygdom, der er √•rsagen til de store udsving i antal √¶llinger.

Rugende hunner

I nyhedsbrev for april fra Christians√łs Naturvidenskabelige Feltstation st√•r bl.a. at l√¶se, at der er optalt i alt 706 rugende hunner. Det er f√¶rre hunner end som forventet. Der skal dog foretages endnu en opt√¶lling sidst i maj. Denne opt√¶lling skal l√¶gges oveni. Det bliver sp√¶ndende at se, hvor mange rugende hunner vi kommer frem til. I skrivende stund 3. juni 2021, er opt√¶llingen endnu ikke offentliggjort. For at s√¶tte tallet lidt i perspektiv er der ved tidligere opg√łrelse, jf. artikel ‚ÄĚEderfugle-√¶llingernes overfart fra Christians√ł til Bornholm 2019‚ÄĚ i Natur p√• Bornholm 2020 optalt f√łlgende antal rugende hunner:

For s√• vidt rugende hunner for 2020, har vi desv√¶rre ikke Peter Lyngs hos os l√¶ngere, som vi f√łr fik tallene fra, da Peter d√łde i november 2019.

F√łrste iagttagelser af √¶llinger ved Bornholm

Ser vi p√• de f√łrste iagttagelser af √¶llinger p√• Bornholm, blev de f√łrste pul p√• 4 set 29. april 2021 og siden henholdsvis 11, 22, og 34 pul den 8. marts 2021. Ser vi tilbage i √•rene for perioden 2012-2020 er f√łrste iagttagelse af pul 25. april 2014. I de √łvrige √•r ligger f√łrste iagttagelse af pul primo maj.

Tak til alle deltagere for en god indsats igen i år.

Hanne T√łttrup og Erik Jensen

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012.
Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene, som kan ses i tabeller og grafer, se link (hentes som regneark i Excel format). Tabeller og grafer ses bedst på computer. Smartphones og tablets kan have visse begrænsninger, bl.a. begrænset lagerplads og evt. installation af en særskilt app m.m.

Udviklingen af bestandene kan ses i tabellerne og graferne, se link (hentes som regneark i Excel format)
Du kan også hente dette indlæg som pdf dokument inkl. tabeller og grafer.

Obs tabel 2012 – 2021

Af tabellen fremgår bl.a., at der i alle årene er registreret i alt 130.335 fugle fordelt på 171 arter hen over årene. Heraf er 59 arter og 128.706 fugle registreret i alle årene. En art mindre end sidste år 2020. Viben er tilsyneladende ikke blevet set i år? Året 2013 er stadig det år, der er blevet registreret flest fugle, i alt 14.790, og flest arter med i alt 106 arter. I år blev der til sammenligning registreret 11.884 fugle fordelt på 103 arter, hvilket er en delt andenplads med år 2016, kun overgået af 2013 med 106 arter. I år er set to nye arter for perioden, nemlig Tejst og Hedelærke.

Herudover ses tabel for sp.-ubestemte og hybride arter, dvs. fugle der ikke har kunnet artsbestemmes. I år blev det til en Fjord-/Havterne. Endvidere er der medtaget en tabel for de 10 almindeligste sangere. Sangfugle, der er set 8-10 gange, vi har talt.

Tabel 27 ruter

Lige som for vinterkystfuglet√¶llingen for 2021 har vi medtaget en tabel fordelt p√• str√¶kningerne hele √łen rundt. Str√¶kningerne er anf√łrt over rutenumrene med start- og slutpunkt p√• ruten.

Grafer

Der er udarbejdet grafer over de arter, der er observeret flest og n√¶stflest gange, dvs. 10 og 9 gange i perioden, b√•de faktiske tal og indekstal. For flere af arterne er der lavet sammenligning med udviklingen p√• landsplan i forhold til DOF‚Äôs Ynglefugleindeks 1975-2020*. Sammenligningerne skal dog tages med et vist forbehold, for DOF‚Äôs indeks er baseret p√• Punktt√¶llingsprogrammet, hvor der observeres 5 minutter ad gangen p√• hvert punkt, medens vores observationer er foretaget kontinuerligt, mens vi g√•r langs kysten og s√łerne p√• str√¶kningerne. Ligeledes er mange af punkt√¶llingerne fortaget i landbiotoper, hvilket ogs√• kan have betydning for antallet og intensiteten af fugle.

Hvis man vil finde grafen for en bestemt art, s√• brug s√łgefunktionen (kikkert-/eller lupikonet p√• v√¶rkt√łjslinjen eller genvejstast Ctrl+B). Denne funktion kan ogs√• bruges under Obs-tabel 2012- 2021 samt Tabel – 27 ruter. Her kan man ogs√• v√¶lge filterfunktionen, den lille piletast i r√¶kke 1.

S√łlvm√•ge p√• Nex√ł Havn - foto Sune Riis S√łrensen

S√łlvm√•ge p√• Nex√ł Havn – foto Sune Riis S√łrensen

En af graferne skal specielt n√¶vnes her og det er grafen for S√łlvm√•ge, som viser et stort fald fra 2020 til 2021 med i alt 1.130 fugle eller over 50% i forhold til sidste √•r. I forhold til udgangs√•ret 2012 udg√łr antallet af observationer nu kun godt 1/3, ligesom tendensen er faldende i hele perioden med et enkelt opsving i 2015. Ser vi p√• landsplan i henhold til Punktt√¶llingsprogrammet, er der en lignende tendens. Der er observeret S√łlvm√•ger p√• alle ruterne, flest p√• ruten Hasle havn til Jons Kapel. Faldet skyldes m√•ske nedgangen i fiskeriet. Ser vi i Punktt√¶llingsprogrammet* for perioden 1975-2020 er bestanden stabil i 2020. Iflg. Atlas III er S√łlvm√•gen fortsat en almindeligt udbredt ynglefugl i Danmark. Dens tendens til spredning i indlandet skyldes i h√łj grad, at den har tilpasset sig at yngle i industriomr√•der og p√• st√łrre hustage. Vi kan bare se den polemik, der har v√¶ret omkring m√•gerne p√• Store Torv i R√łnne, som bl.a. Bornholms Tidende har skrevet artikler om.

Modsat S√łlvm√•gen er observationer af sangfugle steget: 10 af vores almindelige sangfugle, der er observeret i perioden, er steget fra 441 observationer i 2020 til 631 observationer i 2021, i alt med 190 observationer eller ca. 43%. Set i forhold til 2012, hvor vi startede sommerkystfuglet√¶llingen, er der sket en stigning p√• 289 observationer
Ederfugl er steget med 60% fra 1.588 observationer i 2020 til 2.533 observationer i 2021, i alt 945 observationer. Heri indgår stigningen af ællinger med 1.135 eller ca. 970%, idet der henvises til særskilt artikel på hjemmesiden.

Periodediagram

Ligesom for vinterkystfuglet√¶llingen for 2021 har vi medtaget et s√łjlediagram over totale observationer for perioden 2003-2021

In fine

Det er vores h√•b, at I vil g√łre brug af materialet. Det er nu 5. s√¶son vi afrapporterer og pr√¶senterer vinter- og sommerkystfuglet√¶llingerne p√• denne m√•de. Vi modtager gerne forslag og gode ideer, hvis der er noget I savner.

Samtidig skal der hermed bringes en tak til alle, der har deltaget i årets tællinger.

Hanne T√łttrup og Erik Jensen

Noter

  1. DOF rapport 28 Overvågning af de almindelige fuglearter I Danmark 1975-2020 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet
  2. Ederfuglene omkring Bornholm 2021

Min yndlingsfugl er Hvid Vipstjert. Fuglen er meget almindelig i hele landet. Den er den næst hyppigste registrerede art i Atlas III. Hvid Vipstjert er nem at kende på sin hvide bug, grå ryg og sorte hagesmæk, samt den vippende hale. Han og hun er svære at skelne fra hinanden. Det er en lille tillidsfuld fugl, der ofte forekommer i haver og som man derfor nemt kan se.

Sangen er ikke prangende, men hannen bruger sin kvidren til at tiltrække hunner.

Hvid vipstjert - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert – foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert er en god fugl for b√łrn at starte med at l√¶re, fordi den er s√• nem at kende og ofte findes i haver.

Hvid Vipstjert er en insekt√¶der. N√•r den ser et insekt der flyver, forf√łlger Vipstjerten insektet i hurtige sving og op og ned. At se den forf√łlge en sommerfugl er virkelig flot. Tit lykkes det sommerfuglen at undslippe.

Den Hvide Vipstjert yngler i kystklipperne tæt på os hvert år. Parret kommer midt på sommeren på vores græsplæne med ungerne, der skal lære at fange insekter selv.

Ungerne l√łber efter de voksne og tigger mad et godt stykke tid, det er nemmere end selv at fange insekter. Sidder man stille, l√łber de helt t√¶t p√•, ind til 2 meters afstand. En gang imellem l√łber de endda ind ad en √•benst√•ende d√łr for at lede efter insekter indenfor.

Hvid Vipstjert med unge - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert med unge – foto Ole Pedersen

Her er kun fugle om sommeren, Vipstjerter er tr√¶kfugle. De ankommer sidst i marts og f√łrst i april og forlader os igen i august-oktober.

Vores fugle trækker om vinteren til Italien, Sydfrankrig, Spanien og Marokko.

Ole Pedersen

Referat af tur i Svartingedalen den 12. juni 2021, kl. 6:30 til 9:00.

Vi var nu nået til den 3. tur i dalen. Den 4. og sidste tur for i år tager vi til oktober.

16 dof’er m√łdte tidligt op 6:30 for at nyde turen gennem dalen. Det dryppede lidt en gang imellem og oppe p√• markerne bl√¶ste der en frisk vind, men nede i dalen var der fred og ro til at h√łre det store sang kor.

Ind imellem sangstemmerne fortalte Klaus H. lidt om arbejdet i dalen for Fugleværnsfonden og dyrene som går og græsser dernede.

Men tilbage til fuglene, vi h√łrte og s√•:
Stormm√•ge, S√łlvm√•ge, Ringdue, St.Flagsp√¶tte, Landsvale, Hvid Vipstjert, R√łdhals, Nattergal, Solsort, Sangdrossel, Havesanger, Munk, L√łv-Gran og Tornsanger, Musvit, Bl√•mejse, R√•ge, Gr√•krage, Ravn, St√¶r, Bogfinke, Tornirisk, Gulspurv og R√łdstjert.
25 arter blev det til på en tidlig og meget fin tur i et smukt landskab.

På turens vegne

Klaus Hermansen og John Holm

Jeg fik de f√łrste oplevelser med den R√łde Glente n√•r vi i slutningen af 1980¬īerne tog til Sk√•ne om vinteren for at k√łre ‚ÄĚ√łrneruten‚ÄĚ og f√łlge op p√• foderpladserne. Det var ikke unormalt at man p√• vej hjem kunne se over 100 R√łde Glenter g√• til ro i en lille gruppe tr√¶er.

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd - foto Carsten Andersen

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd – foto Carsten Andersen

Bornholm er perfekt til den R√łde Glente, Den foretr√¶kker √•bent og kuperet landskab med sm√•skove, marker, moser, s√łer og vandl√łb. Den er udpr√¶get √•dsels√¶der s√• den f√•r ryddet op i mange af de harer der bliver p√•k√łrt og ligger langs vores veje.

Denne elegante flyver, med den rustr√łde fjerdragt og den hvide h√•nd, med 5 sorte fingre modsat den Sorte Glente som har 6 fingre, er en nydelse at se p√• n√•r den bruger sine lange slanke vinger til at sv√¶ve over landskabet og den lange kl√łftede hale som ror til at hurtigt √¶ndre retning hvis den har opdaget et bytte i terr√¶net. Og som det er med mange rovfugle, har man gl√¶de af dem l√¶nge mens de er i luften og afs√łger omr√•det.

Den R√łde Glente er en tavs fugl modsat Musv√•gen eller Ravnen som man kan h√łre ude i landskabet f√łr at man ser dem.
Glenten er i mange tilf√¶lde pyntesyg. Den kan godt pynte sin rede med plastikposer og kul√łrte nylon b√•nd, s√• man er ikke i tvivl om hvis rede man har fundet n√•r man bev√¶ger sig rundt i landskabet.
Den bliver meget social n√•r man kommer til vinterm√•nederne. Her p√• √łen kan man opleve at se mellem 5-15 R√łde Glenter g√• til ro flere steder i en gruppe tr√¶er kort f√łr skumring.

Hvis at I vil opleve den ‚ÄúR√łde Drage‚ÄĚ er det bare om at komme ud nu hvor de er meget aktive i en lav h√łjde over terr√¶net afs√łgende for f√łde til deres unger, god forn√łjelse.

John holm.

« √Üldre indl√¶g