Onsdag eftermiddag d. 15. august var vi ved at lukke dyreklinikken i Åkirkeby, da der kommer et opkald fra Falcks dyreambulance. De har via Dyrenes Vagtcentral (telefon 1812) fået oplyst, at der hopper en rovfugl rundt ved Glappe nær Østermarie. Fuglen, der ikke kunne lette, er blevet indfanget og forsigtigt anbragt i et transportbur. Det drejer sig sandsynligvis om en Musvåge.

Død ung vandrefalk - bemærk sår på højre vingeforkant - foto Carsten Andersen

Død ung vandrefalk – bemærk sår på højre vingeforkant – foto Carsten Andersen

Da ambulancen ankommer, gør Annette og jeg store øjne ved at stå ansigt til ansigt med en stor, flot, ung Vandrefalk! Man får et helt sug i maven. Den er dog i fin stand med undtagelse af et sår på højre vinges forkant. Ved undersøgelsen ser vi desuden, at den bærer danske ringe. Umiddelbart virker såret ikke så alvorligt; men da fuglen stadig ikke er i stand til at flyve, ender vi med at tage et røntgenbillede.

Dette efterlader ingen tvivl om, hvorfor den ikke kan flyve. Albuebenet er fuldstændig knust nær håndroden. Endnu en mavepuster! En sådan skade kan aldrig repareres på en rovfugl, der skal kunne jage med over 100 km/t. Desværre er der ingen anden udvej end at aflive fuglen med det samme. Ringene afslørede, at det drejede sig om den unge hun fra parret i Stubbeløkke-bruddet nær Rønne. Den blev mærket 31. maj og da vurderet til at være 17 dage gammel. Med andre ord blev den kun tre måneder gammel.

Knust radius (albueben) på vandrefalk - foto Carsten Andersen

Knust radius (albueben) på vandrefalk – foto Carsten Andersen

Jeg vil tro, skaden er opstået ved, at den er kommet til at flyve ind i en ledning af en slags under en jagt. Der var i hvert fald ingen tegn på en forbrydelse, da der ingen hagl blev fundet i fuglen. Denne historie er ekstra trist, da vores Vandrefalke jo har haft en rigtig dårlig reproduktion i år med bare to flyvefærdige unger. Mon ikke at kulden i marts har haft en finger med i spillet? Fuglene begynder ynglesæsonen i denne måned og har sikkert startet ekstra tidligt efter forårstemperaturer i februar.

Carsten Andersen

Overskriften kunne være en reklame fra et rejsebureau, men dækker såmænd blot over et referat fra den årlige traditionsrige madpakketur, der som noget nyt i år tog sin begyndelse ved Salthammer i Snogebæk den 19. juli 2018.
12 forventningsfulde individer af henholdsvis hun- og hankøn og som tidsånden byder: 50 % af hvert køn, var mødt op bevæbnet med kikkerter, teleskoper og madpakker.

Ryler ved Salthammer - foto Carsten Andersen

Ryler ved Salthammer – foto Carsten Andersen

Salthammer så i første omgang lidt fugletom ud, men lidt efter lidt dukkede forskellige vadefugle op mellem Sølv- og Hættemåger: Strandskade, Lille og Stor Præstekrave, Almindelig Ryle, Krumnæbbet Ryle, Svaleklire, Mudderklire og dér – en smuk og farvestrålende Stenvender.

Pludselig hørtes en Splitterne i luften over os, som viste sig at være en adult i følgeskab med en 1K og minsandten, om der ikke også stod både en adult og en 1 K Havterne og hvilede sig, alt medens Mursejlere, Digesvaler, Land- og Bysvaler og Stære susede rundt i luftrummet over vore hoveder.

Mudderklire ved Salthammer - foto Carsten Andersen

Mudderklire ved Salthammer – foto Carsten Andersen

Mættede af indtryk bevægede flokken af ornitologer sig nu op til borde og bænke for at stille en, efterhånden påtrængende sult. Madpakkerne blev åbnet og en anden behagelig mæthed bemægtigede os alle og indgød os den nødvendige energi til næste etape af turen: fra Snogebæk til Bro Odde langs stranden og retur via Turistvej.

På første del af turen mod Bro Odde var der dog flere badegæster end vadefugle, men efterhånden tyndede det ud i badegæstebestanden, så der var ro og fred til 3 Toppede Skalleslugere med ikke mindre end i alt 42 pul.

Ved Bro Odde lå lidt overraskende en adult Sangsvane nok så nydeligt mellem et par Knopsvaner og længere ude på det i øvrigt meget stille vand, taltes 120 Ederfugle, hvilket bekræfter formodningen om, at bestanden af Ederfugle begynder at have det bedre.

Skallesluger med unger - foto Carsten Andersen

Skallesluger med unger – foto Carsten Andersen

En enkelt Skeand pjaskede lidt rundt i området og 8 Almindelige Ryler hyggede sig mellem sten og tang, da vi igen hørte Splitterne i luften. Det var igen en adult og en 1 K, som vi formodede var de samme to, der blot var fulgt med os i det lønlige håb at blive set igen – og hov, der sad der jo en adult Havterne og rastede, men spørgsmålet om den også var fulgt med forblev ubesvaret.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at den ene Almindelige Ryle var ringmærket.

Fuglen blev grundigt fotograferet og Carsten Andersen har efterfølgende kunnet aflæse ringnummeret på rylen, som ved indsendelse af data viste sig at være ringmærket ved mundingen af Wisla-floden i Polen i 2014, hvor den var mindst et år gammel.

Ringmærket Almindelig Ryle - foto Carsten Andersen

Ringmærket Almindelig Ryle – foto Carsten Andersen

Den har derfor nu været frem og tilbage til yngleområderne nordpå mindst elleve gange. Det betyder, at den har rejst ikke under 15.000 km i sit liv. Det er endda kun, hvis den har ynglet på de sydligste ynglepladser i de svenske fjelde. Ikke dårligt, skriver Carsten.

Turen gik nu tilbage via Turistvej og inden længe kunne de mange næringsdrivende i Snogebæk friste turdeltagerne med alskens usundt og dejligt mundgodt, hvilket fik en del af flokken til at falde for fristelserne (enkelte trodsede dog det løbende mundvand og gik målrettet mod deres køretøjer).

Således berigede med naturoplevelser og kalorier skiltes flokken og drog hver til sit.

Turledere: Hanne Tøttrup og David Nestved

David (DNE)

Afgang fra Gudhjem - foto Carsten Andersen

Afgang fra Gudhjem – foto Carsten Andersen

Det er en solfyldt maj-morgen, og en flok forventningsfulde fuglekiggere står på Gudhjem Havn og er ved at gå om bord turbåden Thor for at sejle op langs kysten til Helligdomsklipperne for at se på fugle.

Skipper Søren sejler båden sikkert ud af havnen, og vi kigger tilbage på Gudhjem med alle de forskellige former og farver, der giver den gamle by en kaotisk men utrolig fin stemning. På vejen bliver vi fyldt med røverhistorier og skipperskrøner om landskabet vi sejler forbi.

Imens ser vi rigtig mange ederfugle langs kysten. Langt de fleste er hanner, men der er enkelte hunner imellem. Der ligger allerede ællinger i Nørre Sand fortæller Mogens, så nu begynder den store rejse fra Christiansø.

Vandrefalk hjembringer skovskade - foto Carsten Andersen

Vandrefalk hjembringer skovskade – foto Carsten Andersen

På stranden ligger en snes store skalleslugere og ude i vandet en lidt mindre flok af de toppede, og efter en god halv times tid når vi frem til turens mål: Helligdomsklipperne.

Her ligger vandrefalken og ruger på en redehylde, og vi ser lige så tydelig hunnen ligge og kigge ud på os som om den tænker: ”Flere turister – at de gider” men det gider vi faktisk godt.

Pludselig siger Carsten ”Der er vandrefalk”, og vi ser hannen flyve ud på jagt. Der går ikke mange minutter før den kommer tilbage med en stor fugl i fangerne. Det viser sig at være en skovskade, og han lander på den forreste og øverste klippe midt i solen og lige foran båden. Han begynder at plukke fuglen så fjer og dun står om ørerne på ham.

Vandrefalken plukker den hjembragte skovskade - foto Richard Ipsen

Vandrefalken plukker den hjembragte skovskade – foto Richard Ipsen

Flere af deltagerne har kamera med og de bliver omgående rettet mod falken. Vi har første parket, og det er et fantastisk skue. I de 10 år jeg har kigget på vandrefalke har jeg aldrig set noget så spektakulært.

Han æder kun lidt af fuglen og resten flyver han hen og lægger i depot i en skyggefuld klippespalte. Så kan hunnen senere komme og hente det når ungerne skal have mad igen.

Vi sejler tilbage mod Gudhjem i løftet stemning – tak til arrangørerne for en utrolig god tur

Christian

Se flere billeder fra turen her…

Sølvhejre med fangst - foto Carsten Andersen

Sølvhejre med fangst – foto Carsten Andersen

Sølvhejrer ses efterhånden ganske regelmæssigt på Bornholm.
Årets første indfandt sig 4. april og fra 20. april har en håndfuld opholdt sig omkring Udkæret og Vallensgårdsmose samt Ølene.

29. april var en smuk aften og fra tårnet ved Udkæret var der udsigt til tre fiskende individer. De var gode fiskere og tre gange hev de store fisk op. Ikke så snart de havde fået fat i bytte, slog områdets Fiskehejrer imidlertid til. To gang måtte de derfor overlade fangsten til deres lidt større slægtninge. Blot en enkelt gang lykkedes det at fortære fisken i tide.

I teleskop sås det tydeligt, at en af Sølvhejrerne var ringmærket. På venstre ben bar den en rød plastring med indskriften 6E5.

Oplysningen indsendtes til ringmærkningscentralen og nu er svaret kommet. Fuglen blev mærket som unge 29. maj sidste år i Letland. Nærmere betegnet i et vådområde godt 50 km nordøst for Riga. Fuglen var altså præcis elleve måneder gammel og havde flyttet sig godt 650 km i VSV-lig retning. Selvfølgelig næppe direkte. Mon ikke den har taget turen syd om Østersøen. Eller endnu længere væk.

Sølvhejre med ring - foto Carsten Andersen

Sølvhejre med ringg – foto Carsten Andersen

Mange af de Sølvhejrer som yngler i Nordeuropa overvintrer nemlig omkring Middelhavet. Det kan med andre ord være, at den blot er på vej hjem efter vinterferien og har taget en smuttur til Bornholm. Det kan dog også være, at vi inden for kort tid kan regne arten blandt øens ynglefugle! For at finde Danmarks første ynglefund skal vi bare fire år tilbage, hvor et par blev fundet på Saltholm.

Tidligere var arten vidt udbredt i Europa. Den blev dog efterstræbt for sine smukke prydfjer og udryddet på store dele af kontinentet. Efter en totalfredning er det dog gået fremad for arten.

Sammen med de tiltagende klimaforandringer gør det, at den smukke, næsten en meter høje fugl nu ses langt hyppigere hos os.

Lang rejse fra Letland til Ølene

Lang rejse fra Letland til Ølene

Det er dog bemærkelsesværdigt, at vores allerførste fund ikke er længere tilbage i tiden end marts 2000. I 2003 optrådte endnu et eksemplar og det er mindre end ti år siden, at vi for femte gang gæstedes af arten. 2009 sås for første gang to fugle, mens det blot er de sidste fire-fem år de har optrådt i større tal. Specielt i sensommeren og efteråret ses mange.

Noget kunne tyde på, at der er tale om fugle på træk mod sydligere himmelstrøg fra Baltikum. I hvert fald hvis man kan tolke noget ud fra denne ringmærkede fugls optræden i Udkæret. Det var i øvrigt den blot anden indberetning af en ringmærket Sølvhejre i Danmark siden 2010.

Carsten

Gråænder ved Salthammer - foto Jonas Halberg

Gråænder ved Salthammer – foto Jonas Halberg

Vinterkystfugletællingerne har været foretaget i 1965-1969, hvor de blev udført sidst i februar måned (Génsbøl 1973) og fra 1981-2017 (med undtagelse af 1993-1996). Fra 1981 er tællingerne foretaget medio-ultimo januar.

Resultaterne fra vinterfugletællingerne indgår i NOVANA programmet, der er den officielle danske fugleovervågning, som koordineres af DCE/Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Data benyttes også internationalt, idet de indgår i International Waterbird Census, der i 2016 kunne fejre sin 50 års fødselsdag. Tallene fra Bornholm samles sammen med data fra 48 andre repræsentative lokaliteter i Danmark. Skal hilse fra vores koordinator Preben Clausen for NOVANA programmet og sige at det er en fantastisk indsats vi leverer.

Her er medtaget data for tællingerne 2003-2018, men der arbejdes videre med at få data for tidligere år, når de kan verificeres. Problemet er at ikke alle tællinger er indrapporteret i Dofbasen, når vi går tilbage i årene, men er baseret på manuelle skemaer. Vi er derfor i færd med rekonstruere tællingerne via tidligere indberettede data til NOVANA programmet.

Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

Normalt er mine månedsture den 1. søndag i måneden. Men her i april havde jeg bestemt, at turen skulle gå til Christiansø torsdag den 5. april. Meget heldigt for det var jo snestorm søndag den 1. april.

11 deltagere mødte op på Gudhjem Havn kl. 09.30. Derudover Marie og Tonny fra TV-2 Bornholm. De fulgte med hele vejen for at få (godt) stof til næste EKKO mandag den 23. april. Vi sejlede i næsten stille vejr med postbåden Peter. Altid en fornøjelse at sejle med det gode gamle skib, der ligger bedre i søen end Ertholmen, der var til reparation.

Alke på Christiansø - foto Richard Ipsen

Alke på Christiansø – foto Richard Ipsen

Overfarten gav 70 Sangsvaner i én flok på vandet, nogle Alke og Lomvier samt Sanglærker 1 meter over vandet. Vi lagde ud med at gå til Frederiksø, hvor dog kun én Ederfugl lå på rede. Senere fandt vi også en rede på Christiansø. Vinteren var sikkert skyld i, at ikke flere var begyndt at ruge.

Både Rødstjert og Husrødstjert blev spottet samt mange Rødhalse. Mindst 30 blev set. Også en Rødtoppet Fuglekonge blev set fouragere på jorden i et buskads. Den var ikke meget for at vise sig frem, men mon ikke de fleste den dag så en ny fugleart.

Farvandet mellem Frederiksø og Græsholmen var et stort mylder af flere tusinde Lomvier, 1000 Ederfugle og næsten ligeså mange Alke. Gråstrubet Lappedykker og Toppet Skallesluger blev set. Nogle Gråsæler blev spottet på øen Tat.

Frokosten blev indtaget i Kongens Have. Her hyggede vi os, og vi var glade for det fine solskinsvejr. Ringdue, Dompap, Hvid Vipstjert, Sangdrossel, Solsort, Gråsisken m.v. blev set og hørt.

Rødtoppet Fuglekonge - foto Carsten Andersen

Rødtoppet Fuglekonge – foto Carsten Andersen

På havnen talte vi med øens ældste mand på 84 år. Han oplyste, at ingen havde set noget til den famøse Sule siden midt i januar. Så den er formentlig død, eller også er den mod forventning flygtet bort fra Ertholmene og Bornholm. Øv!

Én af deltagerne, Carsten fra København var på Ertholmene for første gang. Ja, det var i øvrigt kun hans 2. besøg på Bornholm. Han blev vist tv-folkenes nye star, idet han blev filmet og udspurgt en del. Han oplyste, at fugle havde han ikke så meget forstand på. Alligevel kunne han efter turen huske og udtale næsten alle fuglearter korrekt – så mon ikke han vidste lidt mere end som så. Alle var glade og tilfredse med denne lidt usædvanlige månedstur.

Jeg siger tak til alle deltagerne incl. TV-2 Bornholm.

EILIF

På vej ned mod i læ ved Præstemose - foto Birthe Egebjerg

På vej ned mod i læ ved Præstemose – foto Birthe Egebjerg

Lørdag den 17. marts 2018 kl. 9:00 mødtes 5 godt indpakkede DOF-medlemmer på P-pladsen bag Klemenskerhallen.

Solen skinnede og der blæste en stiv østenvind, der dog ikke kom til at genere os noget videre, da vi ret hurtigt kom i læ i dalen langs Muleby Å.

En stor flok på ca 70 ringduer lettede, da vi kom gående ned ad bakken og slog et sving ud over de sneklædte marker.
Jorden var stivfrossen og let at gå på. Undervejs så vi diverse småfugle, bl.a. kvækerfinke og grønirisk og fik også solsortens kald at høre.

Der obses ved Muleby Å - foto Birthe Egebjerg

Der obses ved Muleby Å – foto Birthe Egebjerg

Kanten af grusgraven før Præstemosen bød på et kig over markerne mod havet og en enkelt musvåge.
Vi fulgte stien op over bakken til Præstemosen, hvor den næsten tilfrosne sø bød på stor skallesluger og gråand. På bakketoppen var der mulighed for en gyngetur i et langt tov, men kun én deltager vovede pelsen.

Alt i alt en fin tur, der gav 15 fuglearter i modsætning til de 22, vi så på den første tur den 20. august 2016.

Birthe Egebjerg og Merete Mortensen

Ederfugl - foto Jonas Halberg

Ederfugl – foto Jonas Halberg

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012 og er en udløber af projektet ”Ederfuglen Christiansø – Bornholm – dens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse”, der startede i 2011 og som er omtalt i artikel i Natur på Bornholm 2012.

I 2011 blev det besluttet at fortsætte projektet i årene fremover, for at få et fingerpeg om ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster. Samtidig fandt man det naturligt også at tælle de andre fugle vi observerede på turen rundt om Bornholm.

Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene.

Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.

Mogens T. Kofod og Erik Jensen

Öja Mosse - foto Mogens Kofod

Öja Mosse – foto Mogens Kofod

15 deltagere incl. de 2 ledere Niels-Christian Lau og Carsten Andersen foretog lørdag den 2. december en bustur til Skåne. Kl. 08.00 stod bussen parat på Ystad Havn ved færgeterminalen. Bussen var fra firmaet Bergkvara, der har 1300 busser og mindst 2000 chauffører!

Første stop var den for de fleste ukendte Öja Mose få km øst for Ystad. Ad små veje listede bussen afsted. Chaufføren havde aldrig været her før. En herlig mose på flere hundrede tønder land. Helt vindstille. Knitrende 3 graders frost.

Lauritz og Asger checker om fuglene er 'kommet i kassen' - foto Mogens Kofod

Lauritz og Asger checker om fuglene er ‘kommet i kassen’ – foto Mogens Kofod

Vi gik en herlig tur på et par km. Vi observerede en masse gæs fordelt på arterne Bram-, Blis- og Grågæs. Mindst 2000 stk. i alt. Og så var der Gunhild med den røde næse (havde vi nok alle i kulden). Der går da en Sølvhejre langt ude i det fjerne, sagde hun. Ganske rigtigt. Hun er god til at spotte fuglene. Carsten mente, han hørte en Isfugl. En Sortkrage blev spottet blandt kragefuglene.

Turen gik nu mod vest og i Mørke (ja, det hedder byen altså) var der Silkehaler. Mindst 60. Altid en herlig fugl at se og fotografere. Fotograferne i dag var Carsten, Mogens, Laurits og Asger. To sidstnævnte knægte kæmpede hele dagen om at få det bedste foto. Jeg ved ikke, hvem der vandt den duel.

Havlit ved Abbekås - foto Carsten Andersen

Havlit ved Abbekås – foto Carsten
Andersen

Abbekås Havn et stykke vest for Ystad var nu næste lokalitet. I et fantastisk medlys i det solrige vejr blev der set mange fugle i vandet. Havlit, Troldand, Toppet Lappedykker, Hvinand og en akrobatisk Fiskehejre på en sten. Trods ønsker om at se Sortgrå Ryle og Skærpiber — ja, så har vi dem til gode.

Et lille stop ved Grönalund gav Pibe-, Grå- og Knarand. Carsten havde lidt sjov med en Spætmejse, der blev helt elektrisk, da dens stemme blev afspillet på mobilen. Lidt kaffe og the i kulden. Vinden var vinterlig, så vi kørte hurtigt videre til lokaliteten, der skulle vise sig som dagens bedste. Hvorfor? Hør lige her.

Kongeørn ved Havgårdssjön - foto Carsten Andersen

Kongeørn ved Havgårdssjön – foto Carsten Andersen

Börringe Sø mod vest og kæmpemarker mod nord og øst. Ørn blev der straks råbt. Lige hen over vore hoveder fløj en ung Kongeørn. Den kom bag på især fotograferne, der febrilsk forsøgte at gøre kameraerne klar. Men de var ALT for langsomme. Alle 4 faktisk. Nå, men på afstand fik de gode flyvende Kongeørne. For der var nemlig 2 – begge ungfugle – sikkert søskende. 2 vildsvin løb ud over markerne sammen med rådyr. Flot syn.

Samme sted blev der iagttaget mindst 8 Havørne både i luften, siddende på pæle og på jorden. Jamen, det var helt overvældende. 4 ørne i samme kikkertfelt – jo, det var en rigtig ørnetur. Der blev også set Fjeld- og Musvåger samt naturligvis en masse Røde Glenter. Faktisk 15 stk. i det fjerne sammen med Ravne. Så der lå nok et ådsel i nærheden af jernbanen.

Vi kørte lige en tur forbi Havgårdssøen og det for mange (ældre) kendte “Punkt 106”. Nu så vi ørne og glenter fra en anden side, men de samme som tidligere nævnt.

En længere køretur mod nord gav næsten ingen fugle, før vi nåede Kränkesjön. Her holdt vi frokost i og ved det store fugletårn. Stor Tornskade med bytte i fangerne, Hale- og Gråmejser, Sangsvane og mindst 250 Gråsisken. Store eller små – gæt selv. Vi er nogle der mener, at der ikke findes andet end slet og ret Gråsisken.

Vombs Enge gav en Blå Kærhøg og flere tusinde gæs, hvoraf langt de fleste var Bramgæs. I øvrigt meget vand overalt – som i DK. Hele Nordeuropa er plaget af regnvejr både sommer og efterår. En Havørn og et par Musvåger afsluttede besøget her.

Legende havørne i Fyledalen - foto Carsten Andersen

Legende havørne i Fyledalen – foto Carsten Andersen

Vil I til Fyledalen?, spurgte Carsten. Sikke dog et spørgsmål. Ja-ja, hurtigst muligt idet vejret blev ret mørkt. Og det blev så virkeligt et værdigt punktum for dagens observationer. For ikke mindre en 6 Havørne viste sig. De lavede akrobatiske øvelser i luften og sjove lyde kom fra dem. Herligt.

Forbi os fløj måske 100 Krikænder, Sangsvaner, Sædgås, Musvåger og en Vandrefalk. Sidstnævnte en stor hun. Jens Lund var lige ved at sige Jagtfalk, men vi fik ham snakket fra det. For resten lå der flere snese Dådyr i dalen.

Så gik turen mod Ystad, og her bemærkede vi en meget flot aftenhimmel med gule og røde farver. Dagen havde vist sig fra den rigtig gode side. Det blev faktisk til 20 Havørne, 23 Musvåger og 44 Røde Glenter. 73 fuglearter kan nok ikke gøres bedre på denne årstid. Mere kan man vist ikke forlange. Så herfra en stor tak til Niels-Christians første tur som leder sammen med den erfarne Carsten.

Eilif

Den femte november var den første søndag i måneden, så her var der atter tur ud på øen med Eilif som turleder. I ekskursionsudvalget havde vi dog fået lov til at ”låne” turen og dens faste leder til at holde en gammel tradition i hævd. Nemlig det koncept vi kalder Ud i det Grå. Her er det altså deltagerne, som kan bestemme, hvor vi bevæger os hen ud fra de seneste observationer på Bornholm. Vejret var som det skulle være med grå himmel, ti graders varme og ret let vind i sydvest.

Som sædvanlig var udgangspunktet Koldekilde i Almindingen. Undertegnede kunne sammen med Eilif byde velkommen, til de tyve deltagere der var mødt op. Det er i øvrigt det største antal, der endnu har taget imod tilbuddet om en af månedsturene. Der var forskellige forslag til spændende lokaliteter og bl.a. et ønske om at turlederne skulle finde en Kongeørn! Dette fandt vi dog, at der var lidt for dårlige odds på, så i stedet startede vi med et mere sikkert kort i form af Kærgårdstårnet.

Her blev vi ikke uventet modtaget af et par Ravne. Vel fremme ved tårnet viste det sig, at der her er plads til lige omkring en snes fuglekiggere. Der var lidt overflyvende Blisgæs og to Vandrikser skreg nede i sumpen. En Lille Lappedykker bevægede sig sammen med en håndfuld Krikænder rundt på vandfladen. Den største oplevelse her var nok en flok på nær halvtreds Stillits, som slog sig ned i et elletræ neden for tårnet. Flotte fugle med lysende gyldne vingebånd i det grå-brune landskab.

Turen fortsattes til Udkæret, hvor vi ventede at se tusindvis af rastende gæs. Bort set fra nogle få Grågæs var her dog som støvsuget. Det viste sig, at der havde været jagt på et af naboarealerne kort forinden. Heldigvis var her meget andet at se på så som syv forskellige arter ænder med 18 Knarænder som hovedattraktion. I krattet nord for kæret holdt en flok Halemejser til, som vi fik lov at se på nært hold. Her var desuden Dompapper og flokke af forbiflyvende Grøn- og Gråsisken.

Frokost på Pilevang - foto Carsten Andersen

Frokost på Pilevang – foto Carsten Andersen

Nu inviterede Eilif deltagerne til at besøge hans nye domæne på Bossevejen. Fantastisk have som man nærmest kunne kalde Pilevang Park. Her skal vi nok få mange iagttagelser fra i tiden fremover. I dag bød haven på Sjaggere og Kernebidere samt trækkende Sanglærker og Gråsisken.

Turen sluttede med en let frokost her og pludselig kom gæssene retur mod Udkæret. Horisonten fyldtes af mange tusind fugle i store formationer. Imponerende syn.

Tak for en hyggelig tur til alle. Jeg kan kun opfordre flere til at deltage på vores spændende fugleture.

Carsten

« Ældre indlæg