Ederfugl han - foto Per C. Pedersen

Ederfugl han – foto Per C. Pedersen

Jeg har igennem alle mine √•r som fuglekigger holdt af ederfuglene, der n√¶sten ses √•ret rundt langs de bornholmske kyster. Ederfuglen h√łrer til mine favoritter blandt fuglene. Hannens fantastiske sorthvide dragt med svagt lyser√łdt sk√¶r p√• bugen og med den flaskegr√łnne nakke er altid et studie v√¶rd. Hunnens dragt er et studie i √¶stetik og byder p√• en stor variation i m√łnstre og brunlige kul√łrer, der er kamuflerede n√•r hun ligger p√• reden i klipper og langs mure. Oveni det, den stemningsfulde lydkulisse de laver i yngletiden med hannernes u-oh o-uh- og hunnernes gak‚ÄĒgak lyde. Det er med til at g√łre ederfuglene til noget s√¶rligt for mig.

Ederfugl hun i det gr√łnne - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i det gr√łnne – foto Per C. Pedersen

P√• Christians√ł og Frederiks√ł har man de bedste muligheder for n√¶re studier af dragter og yngleadf√¶rd. Det bliver jeg ved med at gl√¶de mig over at iagttage. Hunner med √¶llinger p√• deres f√łrste tur p√• vandet er en dejlig oplevelse, der dog kan byde p√• grumme oplevelser, n√•r d√•rligt vejr og m√•ger g√łr et stort indhug i antallet af √¶llinger.

N√•r de f√łrste sm√•flokke af ederfugle begynder at komme i februar, s√• er for√•rstr√¶kket s√• sm√•t begyndt. Jeg gl√¶der mig stadig over for√•rsdage p√• Hammeren med et godt tr√¶k af ederfugle. Det er et herligt syn at se den ene ederfugleflok afl√łse den anden p√• en dag i klart vejr og med vinden fra NV. P√• s√•danne dage i marts og april kan man v√¶re heldig, at de kommer t√¶t p√• kysten. Jeg husker stadig en dag med over 50.000 tr√¶kkende ederfugle, som en af de st√łrste fugleoplevelser jeg har haft.

Ederfugl hun i dunforet rede - foto Per C. Pedersen

Ederfugl hun i dunforet rede – foto Per C. Pedersen

P√• vores kystfuglet√¶llinger er ederfuglene blevet f√¶rre √•r efter √•r. Ederfuglene er desv√¶rre i kraftig tilbagegang i √ėsters√łen. F√łdegrundlaget er tilsyneladende langt fra optimalt og er afg√łrende for bestanden.
H√•ber denne yngles√¶son har v√¶ret god for min yndlingsfugl ‚Äď gl√¶der mig til efter√•rstr√¶kket.

Per C. Pedersen

Ederfugl med ællinger - foto Per C. Pedersen

Ederfugl med ællinger Рfoto Per C. Pedersen

Projektet med opt√¶lling af Ederfugle startede i 2012 p√• baggrund af en artikel i Natur p√• Bornholm 2012 ‚ÄĚEderfuglen Christians√ł ‚Äď Bornholm ‚Äďdens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse‚ÄĚ.

Det blev besluttet at forsætte projektet i årene fremover for at få et fingerpeg om Ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster.

Resultaterne af optællingerne har givet os et utroligt godt billede af Ederfuglene omkring den bornholmske kyst, ligesom udviklingen i bestandene af ællinger, hvor vind og vejr, prædation og sygdomme er med til at regulere bestandene.

Udviklingen af bestandene kan ses i tabellerne og graferne, der kan hentes som regneark i Excel format (ses bedst på en computer).
Du kan også hente dette indlæg som pdf dokument inkl. tabeller og grafer.

Tabel: observationer

Af tabellen fremg√•r bl.a., at der i √•r er set 2.533 Ederfugle √łen rundt, dvs. flere end sidste √•rs tal p√• 1.588. De flere fugle skyldes, at der er kommet langt flere √¶llinger til Bornholm. Antallet af √¶llinger er steget med 1.135 eller ca. 970%. Det er rigtig meget. Vejret er nok en del af √•rsagen til stigning i antal ankomne √¶llinger til Bornholm, da vinden i ugen op til opt√¶llingen: bl√¶st med svag til j√¶vn vind, dvs. mellem 2-5,8 s/m.

Grafer: observationer

Der er udarbejdet grafer for alle √•rene de 10 gange vi har talt, b√•de vist med faktiske tal og indekstal, ligesom der er lavet sammenligning med udviklingen p√• landsplan i forhold til DOF‚Äôs seneste Ynglefugleindeks 1975-2020, udgivet af DOF april 2021 (2012 er sat til 100% og efterf√łlgende indekstal er omregnet i forhold hertil). Det ses s√•ledes, at √•ret er det tredjebedste √•r i perioden for √¶llingerne, medens det for de adulte er syvendebedste resultat i perioden. Her er kun gengivet grafen for det samlede tal af adulte og √¶llinger.

Diskussion

Som det fremg√•r af kurven for √¶llinger, kan man se, at den er mere f√łlsom end kurven for de adulte, da udsvingene er st√łrre. Dette kunne indikere, at det er vind, pr√¶dation, f√łdemangel og sygdom, der er √•rsagen til de store udsving i antal √¶llinger.

Rugende hunner

I nyhedsbrev for april fra Christians√łs Naturvidenskabelige Feltstation st√•r bl.a. at l√¶se, at der er optalt i alt 706 rugende hunner. Det er f√¶rre hunner end som forventet. Der skal dog foretages endnu en opt√¶lling sidst i maj. Denne opt√¶lling skal l√¶gges oveni. Det bliver sp√¶ndende at se, hvor mange rugende hunner vi kommer frem til. I skrivende stund 3. juni 2021, er opt√¶llingen endnu ikke offentliggjort. For at s√¶tte tallet lidt i perspektiv er der ved tidligere opg√łrelse, jf. artikel ‚ÄĚEderfugle-√¶llingernes overfart fra Christians√ł til Bornholm 2019‚ÄĚ i Natur p√• Bornholm 2020 optalt f√łlgende antal rugende hunner:

For s√• vidt rugende hunner for 2020, har vi desv√¶rre ikke Peter Lyngs hos os l√¶ngere, som vi f√łr fik tallene fra, da Peter d√łde i november 2019.

F√łrste iagttagelser af √¶llinger ved Bornholm

Ser vi p√• de f√łrste iagttagelser af √¶llinger p√• Bornholm, blev de f√łrste pul p√• 4 set 29. april 2021 og siden henholdsvis 11, 22, og 34 pul den 8. marts 2021. Ser vi tilbage i √•rene for perioden 2012-2020 er f√łrste iagttagelse af pul 25. april 2014. I de √łvrige √•r ligger f√łrste iagttagelse af pul primo maj.

Tak til alle deltagere for en god indsats igen i år.

Hanne T√łttrup og Erik Jensen

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

56 lokaliteter fordelt på 27 ruter langs Bornholms kyst.

Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012.
Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene, som kan ses i tabeller og grafer, se link (hentes som regneark i Excel format). Tabeller og grafer ses bedst på computer. Smartphones og tablets kan have visse begrænsninger, bl.a. begrænset lagerplads og evt. installation af en særskilt app m.m.

Udviklingen af bestandene kan ses i tabellerne og graferne, se link (hentes som regneark i Excel format)
Du kan også hente dette indlæg som pdf dokument inkl. tabeller og grafer.

Obs tabel 2012 – 2021

Af tabellen fremgår bl.a., at der i alle årene er registreret i alt 130.335 fugle fordelt på 171 arter hen over årene. Heraf er 59 arter og 128.706 fugle registreret i alle årene. En art mindre end sidste år 2020. Viben er tilsyneladende ikke blevet set i år? Året 2013 er stadig det år, der er blevet registreret flest fugle, i alt 14.790, og flest arter med i alt 106 arter. I år blev der til sammenligning registreret 11.884 fugle fordelt på 103 arter, hvilket er en delt andenplads med år 2016, kun overgået af 2013 med 106 arter. I år er set to nye arter for perioden, nemlig Tejst og Hedelærke.

Herudover ses tabel for sp.-ubestemte og hybride arter, dvs. fugle der ikke har kunnet artsbestemmes. I år blev det til en Fjord-/Havterne. Endvidere er der medtaget en tabel for de 10 almindeligste sangere. Sangfugle, der er set 8-10 gange, vi har talt.

Tabel 27 ruter

Lige som for vinterkystfuglet√¶llingen for 2021 har vi medtaget en tabel fordelt p√• str√¶kningerne hele √łen rundt. Str√¶kningerne er anf√łrt over rutenumrene med start- og slutpunkt p√• ruten.

Grafer

Der er udarbejdet grafer over de arter, der er observeret flest og n√¶stflest gange, dvs. 10 og 9 gange i perioden, b√•de faktiske tal og indekstal. For flere af arterne er der lavet sammenligning med udviklingen p√• landsplan i forhold til DOF‚Äôs Ynglefugleindeks 1975-2020*. Sammenligningerne skal dog tages med et vist forbehold, for DOF‚Äôs indeks er baseret p√• Punktt√¶llingsprogrammet, hvor der observeres 5 minutter ad gangen p√• hvert punkt, medens vores observationer er foretaget kontinuerligt, mens vi g√•r langs kysten og s√łerne p√• str√¶kningerne. Ligeledes er mange af punkt√¶llingerne fortaget i landbiotoper, hvilket ogs√• kan have betydning for antallet og intensiteten af fugle.

Hvis man vil finde grafen for en bestemt art, s√• brug s√łgefunktionen (kikkert-/eller lupikonet p√• v√¶rkt√łjslinjen eller genvejstast Ctrl+B). Denne funktion kan ogs√• bruges under Obs-tabel 2012- 2021 samt Tabel – 27 ruter. Her kan man ogs√• v√¶lge filterfunktionen, den lille piletast i r√¶kke 1.

S√łlvm√•ge p√• Nex√ł Havn - foto Sune Riis S√łrensen

S√łlvm√•ge p√• Nex√ł Havn – foto Sune Riis S√łrensen

En af graferne skal specielt n√¶vnes her og det er grafen for S√łlvm√•ge, som viser et stort fald fra 2020 til 2021 med i alt 1.130 fugle eller over 50% i forhold til sidste √•r. I forhold til udgangs√•ret 2012 udg√łr antallet af observationer nu kun godt 1/3, ligesom tendensen er faldende i hele perioden med et enkelt opsving i 2015. Ser vi p√• landsplan i henhold til Punktt√¶llingsprogrammet, er der en lignende tendens. Der er observeret S√łlvm√•ger p√• alle ruterne, flest p√• ruten Hasle havn til Jons Kapel. Faldet skyldes m√•ske nedgangen i fiskeriet. Ser vi i Punktt√¶llingsprogrammet* for perioden 1975-2020 er bestanden stabil i 2020. Iflg. Atlas III er S√łlvm√•gen fortsat en almindeligt udbredt ynglefugl i Danmark. Dens tendens til spredning i indlandet skyldes i h√łj grad, at den har tilpasset sig at yngle i industriomr√•der og p√• st√łrre hustage. Vi kan bare se den polemik, der har v√¶ret omkring m√•gerne p√• Store Torv i R√łnne, som bl.a. Bornholms Tidende har skrevet artikler om.

Modsat S√łlvm√•gen er observationer af sangfugle steget: 10 af vores almindelige sangfugle, der er observeret i perioden, er steget fra 441 observationer i 2020 til 631 observationer i 2021, i alt med 190 observationer eller ca. 43%. Set i forhold til 2012, hvor vi startede sommerkystfuglet√¶llingen, er der sket en stigning p√• 289 observationer
Ederfugl er steget med 60% fra 1.588 observationer i 2020 til 2.533 observationer i 2021, i alt 945 observationer. Heri indgår stigningen af ællinger med 1.135 eller ca. 970%, idet der henvises til særskilt artikel på hjemmesiden.

Periodediagram

Ligesom for vinterkystfuglet√¶llingen for 2021 har vi medtaget et s√łjlediagram over totale observationer for perioden 2003-2021

In fine

Det er vores h√•b, at I vil g√łre brug af materialet. Det er nu 5. s√¶son vi afrapporterer og pr√¶senterer vinter- og sommerkystfuglet√¶llingerne p√• denne m√•de. Vi modtager gerne forslag og gode ideer, hvis der er noget I savner.

Samtidig skal der hermed bringes en tak til alle, der har deltaget i årets tællinger.

Hanne T√łttrup og Erik Jensen

Noter

  1. DOF rapport 28 Overvågning af de almindelige fuglearter I Danmark 1975-2020 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet
  2. Ederfuglene omkring Bornholm 2021

Min yndlingsfugl er Hvid Vipstjert. Fuglen er meget almindelig i hele landet. Den er den næst hyppigste registrerede art i Atlas III. Hvid Vipstjert er nem at kende på sin hvide bug, grå ryg og sorte hagesmæk, samt den vippende hale. Han og hun er svære at skelne fra hinanden. Det er en lille tillidsfuld fugl, der ofte forekommer i haver og som man derfor nemt kan se.

Sangen er ikke prangende, men hannen bruger sin kvidren til at tiltrække hunner.

Hvid vipstjert - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert – foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert er en god fugl for b√łrn at starte med at l√¶re, fordi den er s√• nem at kende og ofte findes i haver.

Hvid Vipstjert er en insekt√¶der. N√•r den ser et insekt der flyver, forf√łlger Vipstjerten insektet i hurtige sving og op og ned. At se den forf√łlge en sommerfugl er virkelig flot. Tit lykkes det sommerfuglen at undslippe.

Den Hvide Vipstjert yngler i kystklipperne tæt på os hvert år. Parret kommer midt på sommeren på vores græsplæne med ungerne, der skal lære at fange insekter selv.

Ungerne l√łber efter de voksne og tigger mad et godt stykke tid, det er nemmere end selv at fange insekter. Sidder man stille, l√łber de helt t√¶t p√•, ind til 2 meters afstand. En gang imellem l√łber de endda ind ad en √•benst√•ende d√łr for at lede efter insekter indenfor.

Hvid Vipstjert med unge - foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert med unge – foto Ole Pedersen

Her er kun fugle om sommeren, Vipstjerter er tr√¶kfugle. De ankommer sidst i marts og f√łrst i april og forlader os igen i august-oktober.

Vores fugle trækker om vinteren til Italien, Sydfrankrig, Spanien og Marokko.

Ole Pedersen

Referat af tur i Svartingedalen den 12. juni 2021, kl. 6:30 til 9:00.

Vi var nu nået til den 3. tur i dalen. Den 4. og sidste tur for i år tager vi til oktober.

16 dof’er m√łdte tidligt op 6:30 for at nyde turen gennem dalen. Det dryppede lidt en gang imellem og oppe p√• markerne bl√¶ste der en frisk vind, men nede i dalen var der fred og ro til at h√łre det store sang kor.

Ind imellem sangstemmerne fortalte Klaus H. lidt om arbejdet i dalen for Fugleværnsfonden og dyrene som går og græsser dernede.

Men tilbage til fuglene, vi h√łrte og s√•:
Stormm√•ge, S√łlvm√•ge, Ringdue, St.Flagsp√¶tte, Landsvale, Hvid Vipstjert, R√łdhals, Nattergal, Solsort, Sangdrossel, Havesanger, Munk, L√łv-Gran og Tornsanger, Musvit, Bl√•mejse, R√•ge, Gr√•krage, Ravn, St√¶r, Bogfinke, Tornirisk, Gulspurv og R√łdstjert.
25 arter blev det til på en tidlig og meget fin tur i et smukt landskab.

På turens vegne

Klaus Hermansen og John Holm

Jeg fik de f√łrste oplevelser med den R√łde Glente n√•r vi i slutningen af 1980¬īerne tog til Sk√•ne om vinteren for at k√łre ‚ÄĚ√łrneruten‚ÄĚ og f√łlge op p√• foderpladserne. Det var ikke unormalt at man p√• vej hjem kunne se over 100 R√łde Glenter g√• til ro i en lille gruppe tr√¶er.

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd - foto Carsten Andersen

R√łd Glente ved Kyndeg√•rd – foto Carsten Andersen

Bornholm er perfekt til den R√łde Glente, Den foretr√¶kker √•bent og kuperet landskab med sm√•skove, marker, moser, s√łer og vandl√łb. Den er udpr√¶get √•dsels√¶der s√• den f√•r ryddet op i mange af de harer der bliver p√•k√łrt og ligger langs vores veje.

Denne elegante flyver, med den rustr√łde fjerdragt og den hvide h√•nd, med 5 sorte fingre modsat den Sorte Glente som har 6 fingre, er en nydelse at se p√• n√•r den bruger sine lange slanke vinger til at sv√¶ve over landskabet og den lange kl√łftede hale som ror til at hurtigt √¶ndre retning hvis den har opdaget et bytte i terr√¶net. Og som det er med mange rovfugle, har man gl√¶de af dem l√¶nge mens de er i luften og afs√łger omr√•det.

Den R√łde Glente er en tavs fugl modsat Musv√•gen eller Ravnen som man kan h√łre ude i landskabet f√łr at man ser dem.
Glenten er i mange tilf√¶lde pyntesyg. Den kan godt pynte sin rede med plastikposer og kul√łrte nylon b√•nd, s√• man er ikke i tvivl om hvis rede man har fundet n√•r man bev√¶ger sig rundt i landskabet.
Den bliver meget social n√•r man kommer til vinterm√•nederne. Her p√• √łen kan man opleve at se mellem 5-15 R√łde Glenter g√• til ro flere steder i en gruppe tr√¶er kort f√łr skumring.

Hvis at I vil opleve den ‚ÄúR√łde Drage‚ÄĚ er det bare om at komme ud nu hvor de er meget aktive i en lav h√łjde over terr√¶net afs√łgende for f√łde til deres unger, god forn√łjelse.

John holm.

Markvandring juni 2021

Markvandring i det bornholmske sommerland for landmænd, fuglefolk, og alle andre interesserede

Tidspunkt: tirsdag den 15. juni kl. 19-21
M√łdested: Simblegaard, Simblegaardsvej 6, 3782 Klemensker

P√• markvandringen vil Carsten Andersen fra Dansk Ornitologisk Forening, og Jens Christensen fra Danmarks Naturfredningsforening fort√¶lle om viben og l√¶rken, og deres livscyklus hen over √•ret. Og om de levevilk√•r, som er afg√łrende for viber og l√¶rker.

Peter Loth Sejersen fra Danmarks J√¶gerforbund vil tilsvarende fort√¶lle om agerh√łnen, og de levevilk√•r, som er afg√łrende for den.

Lennart Westh og Ole Harild fra Bornholms Landbrug & F√łdevarer vil fort√¶lle, hvad man som landmand kan g√łre for at fremme agerlandets fugle.

Vi k√łrer i egne biler til to forskellige lokaliteter med vibelavning og l√¶rkepletter.

Vi slutter markvandringen p√• Simblegaard, hvor der er kaffe i maskinladen, og mulighed for at stille sp√łrgsm√•l, og tage en snak med sidemanden.

Af hensyn til forplejningen, er tilmelding n√łdvendig senest fredag den 11. juni.

Du kan tilmelde dig til Elisabeth Falk p√• ef@blf.dk. Eller til sekretariatet p√• Bornholms Landbrug & F√łdevarer p√• telefon 5690 7800.

Vel m√łdt!

En lille flok p√• 8 fugleinteresserede bes√łgte Svartingedal, Bastemose og Hasle Lystskov omkring Pyrits√łen og Bag√• for at l√¶re fuglestemmer at kende.

Der lyttes efter fuglestemmer i Bastemose - foto Lene og Elna Madvig

Der lyttes efter fuglestemmer i Bastemose – foto Lene og Elna Madvig

En s√•dan tur giver udbytte for b√•de begyndere s√•vel som √łvede udi fuglestemmegenkendelse. Gentagelse er en god ting.
Turleder K√•re Kristiansen er en meget t√•lmodig mand, og vi h√łrer ham igen og igen, det er en l√łvsanger, en munk, en g√¶rdesmutte, en havesanger osv.

I Svartingedal h√łrte vi fuglestemmer h√łjt som lavt, i Bastemose var det mere ligeud, dag tre var lidt tyndt besat med hensyn til fuglestemmer, dog viste det sig at v√¶re et rigtig godt p√¶dagogisk tr√¶k, at de ikke sang i n√¶bbet p√• hinanden. Vi kunne meget nemmere skelne den enkelte fugl fra den anden. Selv K√•re fik h√łrt et par for ham ukendte fuglelyde. Ved Sorthat Odde fik vi √łje p√• en bjergand, som ikke skulle opholde sig lige der p√• denne √•rstid. De seneste 50 √•r er der 4 iagttagelser, der ligger senere end 19. maj, p√• Bornholm.

Bjergand - foto Lene og Elna Madvig

Bjergand – foto Lene og Elna Madvig

Selv om fuglene selvf√łlgelig havde f√łrsteprioritet, kunne flokken pludselig blive optaget af planter, kryb og kravl.
App’en inature blev introduceret.

Der botaniseres - foto Lene og Elna Madvig

Der botaniseres – foto Lene og Elna Madvig

Vi s√•/h√łrte samlet 70 arter, is√¶r g√łgen optr√•dte flere gange, indtil vi fandt ud af at det var en sms til en af deltagerne. Senere h√łrte vi ogs√• den rigtige g√łg flere gange.

Tak til Kåre for tre spændende dage.

Lene Madvig/Elna Madvig

Natravneturen l√łrdag aften blev noget af et till√łbsstykke. N√¶sten 50 personer var m√łdt op p√• Plantagevej.

Henriette fortæller om natravnen - foto Mogens T Kofod

Henriette fortæller om natravnen Рfoto Mogens T Kofod

Turlederne Henriette T√łttrup Hansen og Mogens T. Kofod fortalte lidt om Natravnen. Der er 6-7 par i Paradisbakkerne.
Den f√•r 2 kuld unger om √•ret. Derfor kan man h√łre Natravnen synge i 2 omgange i s√¶sonen. Den holder en pause, mens det f√łrste kuld bliver flyvef√¶rdigt. S√• synger den igen, for (m√•ske) at tiltr√¶kke en ny mage.
Henriette viste billeder af Natravnen og afspillede sangen, så vi alle var klar over, hvad vi skulle se, og især lytte efter.

Herefter gik vi ind i Paradisbakkerne til bakkernes h√łjeste punkt, og derefter i g√•segang forbi G√•semyr. Vi s√• ovenik√łbet en enlig g√¶sling, der fors√łgte at g√• med, men den snublede og v√¶ltede i nogle sm√•grene – s√• den opgav vist.

I Paradisbakkerne - foto Hanne T√łttrup

I Paradisbakkerne – foto Hanne T√łttrup

Kort efter, ved Majdalen, h√łrte vi de f√łrste 2 Natravne.
Vi fortsatte ud til Lindsvej, hvor vi f√łrst h√łrte, og derefter s√• den n√¶ste Natravn. Og i tilgift fik vi 3 skovsnepper.

Jeg er imponeret over, så lang tid Natravnen kan synge. Mogens fortalte mig, at den kan trække vejret, mens den synger.
For mig lyder sangen ligesom en symaskine – n√•r man har en lang lige s√łm, og tr√¶der ‚Äėlidt‚Äô h√•rdt p√• pedalen. S√•dan vil jeg i hvert fald huske den.
Vi gik videre til Ellesmyr, hvor vi igen var heldige.
F√łrst fik vi sangen, og s√• fl√łj Natravnen en tur over vandet efter insekter.

M√łrket falder p√• - foto Hanne T√łttrup

M√łrket falder p√• – foto Hanne T√łttrup

Vi s√• og h√łrte ikke ret mange andre fugle p√• turen. Vi h√łrte Bogfinker, Gr√łnirisk og Sangdrossel, og s√• Skovsnepper.

Mogens afsluttede turen med at fort√¶lle lidt om den overtro, der knytter sig til Natravnen, F.eks. at den i virkeligheden er et genf√¶rd. B√•de det latinske og tyske navn betyder ‚Äėgedemalkeren‚Äô. Man troede, at den malkede gederne, fordi den om natten fangede insekter, der holdt til i n√¶rheden af dyrene.

Tak for en dejlig tur i et sk√łnt omr√•de, og mon ikke alles forventninger blev indfriet?

Alice Thorsen

Ravnen er s√• absolut topscorer hos mig, n√•r talen falder p√•, hvilken fugl der virkelig kan fascinere mig. Denne musv√•gestore, sorte, elegante, intelligente og legesyge fugl kan forbl√łffe mig gang p√• gang. Vi har et ravnepar boende og ynglende t√¶t p√• vores bop√¶l og jeg har dagligt gl√¶den af at nyde lyden og synet af vores lokale Ravne.

Ravnens enorme stemmemateriale er fantastisk og en kilde til stadig forn√łjelse og vantro. Det er ogs√• muligt at kommunikere med fuglen og mange gange har jeg st√•et og ‚ÄĚsnakket‚ÄĚ med en af Ravnene, n√•r den har siddet i toppen af en af vores store popler, hvor den sk√¶ver mistroisk ned til mig, men alligevel ikke kan lade v√¶re med at svare med sin flotte dybe basstemme eller med et overraskende ‚ÄĚKLONKK‚ÄĚ for s√• at skifte over til en lys skurrende altstemme.

Det er for mig ganske indlysende, at Ravnen elsker sin flyveevne og sit luftrum, hvilket tydeligt udtrykker sig ved dens eventyrlige legesyge. S√¶rligt i det tidlige for√•r kan jeg blive totalt opl√łftet n√•r Ravnene kaster sig rundt i den mest udspekulerede luftakrobatik og jeg er sikker p√•, at fuglene frydefuldt nyder deres overlegenhed oppe under himlen.

At Ravnen ogs√• gennem √•rtusinder er blevet betragtet som en mystisk og klog fugl, blev jeg allerede som lille skoledreng grebet af, da vores historiel√¶rer kunne berette om de to Ravne, Hugin og Munin, der sad p√• skuldrene af Odin, hvorfra de hver morgen fl√łj ud i verden og vendte tilbage om aftenen med nyheder fra b√•de guderne og menneskerne, i en moderne forst√•elsesramme vel n√¶rmest en slags Facebook for Odin i en noget mere elegant udformning.
Talrige fors√łg med Ravne har vist, at det er en fugl med et stort indl√¶ringspotentiale og den beh√łver ikke lang tid til at gennemskue en kompliceret adgang til en godbid.

Så til alle jer fuglekiggere: NYD SYNET OG LYDEN FRA RAVNENE!!

David Nestved.

« √Üldre indl√¶g