DOF Bornholm

Hvert år hen imod 10. maj begynder jeg at lytte og kigge op herhjemme på Blykobbevej. Er mursejlerne kommet i dag? Der er en koloni i Gartnervangen, men fuglene fouragerer gerne herude også. Mursejlerne er en af prikkerne over i-erne i fugleforåret. Når de kommer, så er det høj-forår.

De er nogle fantastiske flyvere, ultraslanke, lynhurtige og akrobatiske i deres jagt på flyvende insekter, men det er først og fremmest deres stemme, der for mig gør dem til noget særligt. Deres høje, ivrige skrig udstråler sådan en livsenergi, så det nærmest smitter af på mit humør.

Jeg har en årrække for mange år siden boet i København og omegn. Der var ikke så mange forskellige fugle, men der var mursejlere, og deres skrig gav genlyd i de smalle gader. Allerede dengang satte jeg stor pris på dem, når de i småflokke jog rundt mellem hustagene. På den måde markerede de årstiden også herinde i byen.

Vi skal huske at glæde os over dem, mens de er her, for allerede omkring 10. august trækker de væk igen, på vej mod tropisk Afrika. Herlig dansk fugl, men det er jo ret beset kun en meget begrænset tid, de tilbringer her, ca. 3 ud af årets 12 måneder.

Det er disse oplevelser, der for mig gør mursejlerne til noget særligt, men derudover er det jo på mange måder en spændende fugl. Dens fødder er nærmest rudimentære, og den tilbringer kun meget lidt tid med fast grund under fødderne. I yngletiden er den nødt til det, men derudover er det meget lidt. De kan hvile og sove på vingerne i luften – utroligt!. Ved dårligt vejr kan de dog søge ly på mure og klipper.

For mange år siden, det må have været sidst i 1960-erne, havde vi fuglefolk fået lov at overnatte i det daværende sirenehus ude i klitterne på Dueodde. På huset sad en stor tragt, hvor tågehornet i sin tid havde kunnet brøle ud af ved usigtbart vejr. Det var dog allerede nedlagt på den tid. Tragten indsnævredes inde i huset til et snævert rør med en række samlinger og drejninger. En morgen kunne Finn og jeg høre vingebasken fra røret, og det kunne vi ikke rigtigt sidde overhørige. Det lykkedes at åbne en af samlingerne, og ud kom – en mursejler. Den havde åbenbart søgt ly i tragten, men da denne jo snævrede ind, kunne den ikke vende igen – en ren dødsfælde. Den slap fri, men nede i røret lå adskillige andre mursejlerrester, genkendelige på det typiske, brede næbparti.

Mursejlerne har en lidt speciel livscyklus. De bliver først kønsmodne og yngler, når de er ca. 4 år, og de lægger kun ét kuld årligt på 2-3 æg. Til gengæld kan de blive gamle, hvis livet ellers lykkes for dem. Man har aflæst ringmærkede fugle på op til 21 år.

Jens Christensen

Det var et ønske om, at lære mere om fuglelivet på Bornholm, der resulterede i at jeg meldte ind i DOF Bornholm, for et år siden.
Jeg kan se tilbage på et år, hvor det har været både lærerigt og en stor fornøjelse at deltage i DOF Bornholm’s ture. Sikke mange fugle jeg har set og hørt, guidet af erfarne og dygtige fugleeksperter!

Jeg har, så længe jeg kan huske, været fascineret af fugle. Jeg har mange ynglingsfugle, men da jeg nu skal vælge en, bliver det solsorten.
Jeg ved, at foråret nærmer sig, når jeg en tidlig og mørk februar morgen, hører hannens smukke sang igen og ved at nu kan den høres frem til det tidlige efterår.
At sidde udenfor, en sommeraften, og lytte til solsortens betagende sang, ja jeg ved ikke noget mere fredfyldt. Er det en stille aften, kan man høre at sangen bliver besvaret af en solsort længere væk.

Solsorten er en af de fugle, vi kan have fornøjelsen af at iagttage på tæt hold i vores haver og skove. Det er Danmarks mest talrige ynglefugl, langt de fleste er standfugle og de skifter menukortet ud alt efter årstiden. Om sommeren lever de af insekter, larver og regnorme og om vinteren af bær og frugter, især æbler.

Jeg har i mange år fulgt ynglende solsorte par i vores have. Lige fra hannens sang, for at markere territorium og tiltrække en hun, til deres ihærdige jagt efter føde til de nyudklækkede unger. Sjovt ser det ud, når solsorten hopper rundt på græsset med hovedet på skrå, som om den kan høre regnormene nede i jorden? Den har ihverfald ofte held med at finde og hive regnorme op. De hjælpes ad med at fodre ungerne og kan få op til tre kuld unger på en sommer.

Da vi for snart 22 år siden flyttede tilbage til Bornholm og fik vores egen have, blev det her vi tilbragte en stor del af den første sommer. Vores nabo var også tit i sin have, og til min store undren fløjtede han den samme strofe igen og igen til melodien: “Under den hvide bro” Efter et stykke tid fandt jeg så ud af, at det var kvarterets solsort der fløjtede: “Under den hvide bro” og ikke min nabo
Om det var tilfældigt, at det lige var den melodi den fløjtede vides ikke, men fakta er, at solsorten kan efterligne melodier, skabt af mennesker, og synge hinandens motiver.

Jeg glæder mig til snart at høre solsortens smukke sang igen og til endnu flere spændende ture med DOF Bornholm i det nye år.

Bitten Brandt