DOF Bornholm

Per fortæller om “sit” kvadrat – foto Birthe Egebjerg

Vejrudsigten havde lovet 10 cm sne, men det så vi ikke meget til.
Ingen vind og ingen snefnug. Det var en smuk tur i en stille skov med en meget varieret beplantning og hvor søerne ligger tæt.

Per indledte med at fortælle om arbejdet med at ”passe” et kvadrat i Atlas III projektet.
Kvadratet, vi besøgte, hedder rettelig HA24 – Vestermarie Plantage. Har man lyst til at vide mere, kan man se her: https://dofbasen.dk/atlas/kvadrat/HA24

På denne tid af året er der ikke mange fugle, man kan observere, men ravnene fulgte os hele vejen fra Lilleborg nordpå til Ravnebro og retur. 6 arter blev dagens resultat.

Kort med rute

Turen var på små 5 km og førte os forbi Kohullet, Puggekullekær og Vættesmose ud til Ravnebrohus på Bolsterbjergvej. Her fik vi genopfrisket historien om Bornholms sidste ravn, der måtte lade livet i orkanen i 1967 og som nu står udstoppet i Jagtstuen på Koldekildehus.

På tilbagevejen over Bompebakken kom vi forbi Kongens Vildtbanestene og Gregersmyr og fik set Puggekullekær fra østsiden.

Herefter tog vi vejen forbi Rokkestenen, der ikke ville rokke i dag og fik senere hilst på Munken, én af de store vandreblokke i området. Undervejs plukkede vi blåbærris til fremdrivning hjemme i stuen.

På turen i HA24 fortalte Per om, hvor man kunne opleve de forskellige fuglearter, så nu ved vi, hvor vi skal gå hen, hvis vi vil opleve traner eller se skovsneppe.

Birthe og Per

Gæs ved Udkær og Blisgås med halsring – foto Carsten Andersen

Den 6. januar løb årets første fugletur af stablen. Det var en af Eilifs faste månedsture, så udgangspunktet var som sædvanlig Koldekilde i Almindingen. Hele 26 deltagere var mødt op på denne dag med næsten vindstille og en vintergrå himmel. Flere Ringduer bød kurrende de lysere tider i møde ved parkeringspladsen. Finn Hansen var mødt op med en stor og flot samling af forskellige fugleblade fra NaturBornholm til gratis afhentning og flere turdeltagere fik glæde af tilbuddet.

Selv om vi fordelte os så godt som muligt i bilerne, blev det en lang kortege, der nu trillede sydpå. Først via Skørrebro hvor der som forventet var masser af Ravne. I alt godt og vel et halvt hundrede. Siden mod det genfødte Udkær hvor vandstanden efterhånden er tilbage til det normale efter en knastør sommer. Det var dog ikke vandfladen, der tiltrak sig mest opmærksomhed; men derimod de mange gæs der rastede syd for området. Samlet set langt over tusind og igen viste det sig, at det godt kan betale sig at kigge flokkene grundigt igennem.

Ud over et firecifret antal Grågæs samt godt hundrede Blisgæs bestod flokken af en fin gruppe Bramgæs, der pænt holdt sig lidt for sig selv. Først fandt vi så et par Tajgasædgæs ved nøje gennemgang af de mange fugle. Det var øens første siden midten af oktober. Herefter opdagede Morten en Pibeand i yngledragt i en flok Gråænder.

Endelig fandt Asger en halsbåndmærket Blisgås. Det er et særdeles usædvanligt syn på Bornholm. Gåsen var lidt for langt væk til, at vi med sikkerhed kunne tyde indskriften, så mens resten af gruppen vendte bilerne for at sætte kursen mod Nexø, listede en håndfuld turdeltagere, bevæbnet med telelinser og teleskop, nærmere for om muligt at aflæse halsringen. Dette lykkedes, uden at forstyrre de mange gæs, takket være dækning af et lille hus mellem os og gæssene.

Teksten på plastringen var 6C9 og når man indberetter den til www.geese.org, får man straks gåsens historie. Den er mærket af en hollandsk gruppe som voksen fugl i december 2016 i Noord-Brabant (i det sydlige Holland). Den er med andre ord mindst 3½ år gammel nu og i øvrigt en han. Gruppen forsker i Blisgæssenes træk og ikke mindst yngleforhold på Taimyr-halvøen i Sibirien. Efter mærkningen blev fuglen set flere gange i Holland frem til februar 2017, men er ikke observeret siden. Altså hverken på Taimyr eller på overvintring før nu. Sjovt at tænke på at den bare siden den blev mærket med sit halsbånd, har trukket mindst 12.000 km frem og tilbage fra yngleområderne i Rusland.

Husk at kigge gåseflokkene igennem for disse halsbåndsmærkede fugle. Det er jo netop meningen, vi skal kunne aflæse dem på sikker afstand for at hjælpe forskerne og i sidste ende fuglene.

Turdeltagerne genforenedes ved Nexø Sydstrand. Her var som sædvanligt godt udbytte. Igen var det dog ikke vandfladen, der fik mest opmærksomhed. En energisk lille Træløber kunne nemlig opleves på klods hold. Et par Gærdesmutter var også underholdende og med jævne mellemrum passerede småflokke af grå gæs over vores hoveder.

Berettiget opmærksomhed fik Eilifs velsmagende hjemmelavede kirsebærrom også og vi kunne sammen skåle for et godt nytår. Det skal dog nævnes, at der på vandet var fine fugle i form af bl.a. Blisgæs, en halv snes Store Skalleslugere samt Krik- og Knarænder i flotteste fjerdragt. Endelig repræsenterede en lille gruppe Canadagæs dagens femte gåseart. Ikke noget dårligt udbytte af en grå søndagsformiddag i januar.

Tur til Hundsemyre, lørdag d. 17-11-18 kl. 11.00.
Referat af Ole Steen Jensen

Trængsel ved fugletårnet – foto Carsten Andersen

Et overraskende stort antal deltagere (ca. 40) var dukket op for at deltage i denne tur rundt om Hundsemyre. Oftest vil deltagerantallet på en sådan ekskursion være på det halve. Det kan måske være tegn på en voksende interesse for fugle og natur i det hele taget og ønsket om at vide mere om den natur, der ligger lige rundt om os.

Turen begyndte med en redegørelse for, hvordan Hundsemyre (og andre moser i området) er opstået.
I forbindelse med istidens ophør for 15 til 20.000 år siden opstod ”Den Baltiske Issø” med en vandstand ca. 10 m højere end i dag. Den dækkede store landområder, i dette tilfælde fra Nexø over Bodilsker, Poulsker og videre til Sømarken. Da vandstanden senere faldt, dannedes der vandområder, hvor vandet blev holdt tilbage. I et sådant vådområde opstod Hundsemyre. Turlederne gjorde rede for alt dette og kunne endvidere fortælle, at der under 2. verdenskrig blev gravet tørv i mosen (ca. 50.000 tons).

På turen så vi store mængder af Skarv, der de sidste år er vokset til en ynglebestand på 600 – 700 par. Også Grågæssene er i vækst ynglemæssigt og benytter sig bl.a. af de render, der er opstået som følge af tørvegravning. Under turen så vi en lettende Havørn, som åbenbart senere har skræmt hundredvis af fouragerende Blisgæs, som vi et øjeblik efter så flyve ind over Hundsemyre.

Blisgæs ved Hundsemyre – foto Carsten Andersen

Mosen er et af de bedste fuglesteder på Bornholm. Denne smukke novemberdag så vi bl.a. også Fiskehejre, Gråand, Troldand, Stor Flagspætte, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Vindrossel, Fuglekonge, Sortmejse, Blåmejse, Grønsisken, Gråsisken, Gulspurv, Spurvehøg og Musvåge.

Det var en fin tur med fint udbytte for alle, og vi må takke vores kyndige ledere, Hanne Tøttrup og Carsten Andersen, for en godt tilrettelagt tur.