Öja Mosse - foto Mogens Kofod

Öja Mosse – foto Mogens Kofod

15 deltagere incl. de 2 ledere Niels-Christian Lau og Carsten Andersen foretog lørdag den 2. december en bustur til Skåne. Kl. 08.00 stod bussen parat på Ystad Havn ved færgeterminalen. Bussen var fra firmaet Bergkvara, der har 1300 busser og mindst 2000 chauffører!

Første stop var den for de fleste ukendte Öja Mose få km øst for Ystad. Ad små veje listede bussen afsted. Chaufføren havde aldrig været her før. En herlig mose på flere hundrede tønder land. Helt vindstille. Knitrende 3 graders frost.

Lauritz og Asger checker om fuglene er 'kommet i kassen' - foto Mogens Kofod

Lauritz og Asger checker om fuglene er ‘kommet i kassen’ – foto Mogens Kofod

Vi gik en herlig tur på et par km. Vi observerede en masse gæs fordelt på arterne Bram-, Blis- og Grågæs. Mindst 2000 stk. i alt. Og så var der Gunhild med den røde næse (havde vi nok alle i kulden). Der går da en Sølvhejre langt ude i det fjerne, sagde hun. Ganske rigtigt. Hun er god til at spotte fuglene. Carsten mente, han hørte en Isfugl. En Sortkrage blev spottet blandt kragefuglene.

Turen gik nu mod vest og i Mørke (ja, det hedder byen altså) var der Silkehaler. Mindst 60. Altid en herlig fugl at se og fotografere. Fotograferne i dag var Carsten, Mogens, Laurits og Asger. To sidstnævnte knægte kæmpede hele dagen om at få det bedste foto. Jeg ved ikke, hvem der vandt den duel.

Havlit ved Abbekås - foto Carsten Andersen

Havlit ved Abbekås – foto Carsten
Andersen

Abbekås Havn et stykke vest for Ystad var nu næste lokalitet. I et fantastisk medlys i det solrige vejr blev der set mange fugle i vandet. Havlit, Troldand, Toppet Lappedykker, Hvinand og en akrobatisk Fiskehejre på en sten. Trods ønsker om at se Sortgrå Ryle og Skærpiber — ja, så har vi dem til gode.

Et lille stop ved Grönalund gav Pibe-, Grå- og Knarand. Carsten havde lidt sjov med en Spætmejse, der blev helt elektrisk, da dens stemme blev afspillet på mobilen. Lidt kaffe og the i kulden. Vinden var vinterlig, så vi kørte hurtigt videre til lokaliteten, der skulle vise sig som dagens bedste. Hvorfor? Hør lige her.

Kongeørn ved Havgårdssjön - foto Carsten Andersen

Kongeørn ved Havgårdssjön – foto Carsten Andersen

Börringe Sø mod vest og kæmpemarker mod nord og øst. Ørn blev der straks råbt. Lige hen over vore hoveder fløj en ung Kongeørn. Den kom bag på især fotograferne, der febrilsk forsøgte at gøre kameraerne klar. Men de var ALT for langsomme. Alle 4 faktisk. Nå, men på afstand fik de gode flyvende Kongeørne. For der var nemlig 2 – begge ungfugle – sikkert søskende. 2 vildsvin løb ud over markerne sammen med rådyr. Flot syn.

Samme sted blev der iagttaget mindst 8 Havørne både i luften, siddende på pæle og på jorden. Jamen, det var helt overvældende. 4 ørne i samme kikkertfelt – jo, det var en rigtig ørnetur. Der blev også set Fjeld- og Musvåger samt naturligvis en masse Røde Glenter. Faktisk 15 stk. i det fjerne sammen med Ravne. Så der lå nok et ådsel i nærheden af jernbanen.

Vi kørte lige en tur forbi Havgårdssøen og det for mange (ældre) kendte “Punkt 106”. Nu så vi ørne og glenter fra en anden side, men de samme som tidligere nævnt.

En længere køretur mod nord gav næsten ingen fugle, før vi nåede Kränkesjön. Her holdt vi frokost i og ved det store fugletårn. Stor Tornskade med bytte i fangerne, Hale- og Gråmejser, Sangsvane og mindst 250 Gråsisken. Store eller små – gæt selv. Vi er nogle der mener, at der ikke findes andet end slet og ret Gråsisken.

Vombs Enge gav en Blå Kærhøg og flere tusinde gæs, hvoraf langt de fleste var Bramgæs. I øvrigt meget vand overalt – som i DK. Hele Nordeuropa er plaget af regnvejr både sommer og efterår. En Havørn og et par Musvåger afsluttede besøget her.

Legende havørne i Fyledalen - foto Carsten Andersen

Legende havørne i Fyledalen – foto Carsten Andersen

Vil I til Fyledalen?, spurgte Carsten. Sikke dog et spørgsmål. Ja-ja, hurtigst muligt idet vejret blev ret mørkt. Og det blev så virkeligt et værdigt punktum for dagens observationer. For ikke mindre en 6 Havørne viste sig. De lavede akrobatiske øvelser i luften og sjove lyde kom fra dem. Herligt.

Forbi os fløj måske 100 Krikænder, Sangsvaner, Sædgås, Musvåger og en Vandrefalk. Sidstnævnte en stor hun. Jens Lund var lige ved at sige Jagtfalk, men vi fik ham snakket fra det. For resten lå der flere snese Dådyr i dalen.

Så gik turen mod Ystad, og her bemærkede vi en meget flot aftenhimmel med gule og røde farver. Dagen havde vist sig fra den rigtig gode side. Det blev faktisk til 20 Havørne, 23 Musvåger og 44 Røde Glenter. 73 fuglearter kan nok ikke gøres bedre på denne årstid. Mere kan man vist ikke forlange. Så herfra en stor tak til Niels-Christians første tur som leder sammen med den erfarne Carsten.

Eilif

Den femte november var den første søndag i måneden, så her var der atter tur ud på øen med Eilif som turleder. I ekskursionsudvalget havde vi dog fået lov til at ”låne” turen og dens faste leder til at holde en gammel tradition i hævd. Nemlig det koncept vi kalder Ud i det Grå. Her er det altså deltagerne, som kan bestemme, hvor vi bevæger os hen ud fra de seneste observationer på Bornholm. Vejret var som det skulle være med grå himmel, ti graders varme og ret let vind i sydvest.

Som sædvanlig var udgangspunktet Koldekilde i Almindingen. Undertegnede kunne sammen med Eilif byde velkommen, til de tyve deltagere der var mødt op. Det er i øvrigt det største antal, der endnu har taget imod tilbuddet om en af månedsturene. Der var forskellige forslag til spændende lokaliteter og bl.a. et ønske om at turlederne skulle finde en Kongeørn! Dette fandt vi dog, at der var lidt for dårlige odds på, så i stedet startede vi med et mere sikkert kort i form af Kærgårdstårnet.

Her blev vi ikke uventet modtaget af et par Ravne. Vel fremme ved tårnet viste det sig, at der her er plads til lige omkring en snes fuglekiggere. Der var lidt overflyvende Blisgæs og to Vandrikser skreg nede i sumpen. En Lille Lappedykker bevægede sig sammen med en håndfuld Krikænder rundt på vandfladen. Den største oplevelse her var nok en flok på nær halvtreds Stillits, som slog sig ned i et elletræ neden for tårnet. Flotte fugle med lysende gyldne vingebånd i det grå-brune landskab.

Turen fortsattes til Udkæret, hvor vi ventede at se tusindvis af rastende gæs. Bort set fra nogle få Grågæs var her dog som støvsuget. Det viste sig, at der havde været jagt på et af naboarealerne kort forinden. Heldigvis var her meget andet at se på så som syv forskellige arter ænder med 18 Knarænder som hovedattraktion. I krattet nord for kæret holdt en flok Halemejser til, som vi fik lov at se på nært hold. Her var desuden Dompapper og flokke af forbiflyvende Grøn- og Gråsisken.

Frokost på Pilevang - foto Carsten Andersen

Frokost på Pilevang – foto Carsten Andersen

Nu inviterede Eilif deltagerne til at besøge hans nye domæne på Bossevejen. Fantastisk have som man nærmest kunne kalde Pilevang Park. Her skal vi nok få mange iagttagelser fra i tiden fremover. I dag bød haven på Sjaggere og Kernebidere samt trækkende Sanglærker og Gråsisken.

Turen sluttede med en let frokost her og pludselig kom gæssene retur mod Udkæret. Horisonten fyldtes af mange tusind fugle i store formationer. Imponerende syn.

Tak for en hyggelig tur til alle. Jeg kan kun opfordre flere til at deltage på vores spændende fugleture.

Carsten

Fugleværnsfonden opkøber nyt naturområde på Bornholm

Så er der godt natur- og fuglenyt.

Især for de hulerugende arter som fx huldue, rødstjert og stor flagspætte. De kan nemlig for alvor kalde Svartingedalen på Bornholm for deres, når Fugleværnsfonden erhverver størsteparten af området som sit 22. naturreservat den 1. november.

pressemeddelelse-svartingedal

Svartingedalen er en stor skovbevokset sprækkedal, hvor en del af de mange løvtræer er op til 300 år gamle. Skoven har en høj diversitet, både hvad angår antal af ynglesteder og udbuddet af insekter og flora, som danner et godt grundlag for mange fuglearter. Udover områdets store naturrigdom, er det en optimal ynglelokalitet for hulerugende fugle.

“Når vi køber et nyt naturreservat i Svartingedalen, er det blandt andet for at kompensere for den mangel på ældre skov med ynglemuligheder for netop de fugle, der ruger i hule træer”, fortæller Kristian Dammand Nielsen, direktør for Fugleværnsfonden. “Mange steder er denne type af ynglelokalitet nemlig jævnet med jorden, hvilket betyder at mange af disse fugle generelt er i tilbagegang.”

Bevarelse og udvikling af dyrebar natur

Rødstjert - foto Albert Steen Hansen

Rødstjert – foto Albert Steen Hansen

Med købet vil Fugleværnsfonden sikre, at den dyrebare natur i området bevares. En ekstensiv naturforvaltning af skoven igangsættes i samarbejde med Bornholms Regionskommune, og der skal oprettes en frivillig arbejdsgruppe af lokale naturinteresserede.

Målet med forvaltningen vil være at beskytte og udvikle det fine og varierede plante- og dyreliv i skoven – specielt med henblik på at øge diversiteten i skovens fugleliv og med håb om at gavne ynglefugle som broget fluesnapper, rødstjert, spætmejse, ravn, huldue, rød glente, stor flagspætte, duehøg og mange flere.

Bagge å, der løber igennem dalen, skal sikres et rent og naturligt forløb, kreaturer skal udsættes til græsning for at sikre det lysåbne gamle engområde. Væltede træer får lov at blive liggende til gavn for insekter, svampe, planter og fugle. Ønsket er, at størstedelen af skoven forbliver i udvikling til urørt gammel naturskov.

Købet er kommet i stand takket være ejendomsmægler Silva Estate:
“Vi er glade for at kunne formidle netop denne type kontakt mellem køber og sælger, der på fornemmeste vis opfylder begges ønsker om at komme naturen mest muligt til gode”, udtaler ejendomsmægler og direktør for Silva Estate, Jesper Just Nielsen.

Natur for alle

Huldue - foto John Larsen

Huldue – foto John Larsen

Alle besøgende er velkomne og har adgang via en sti i dalsænkningen, som giver oplevelsen af at gå i en tætbevokset urskovslignende natur. Åen snor sig langs med stien, og små gangbroer sørger for, at man kommer tørskoet igennem. Undervejs møder man væltede træer og store gamle træer er smukt bevokset med vedbend og vild kaprifolie.

Svartingedalen er tidligere været et attraktivt udflugtsmål. Udover den smukke natur, byder den også på nogle meget fine kulturhistoriske oplevelser, fx i det gamle stenbrud og ved den store jættebold.

“Det er vores håb, at vi kan supplere og udvikle nogle publikumsfaciliteter, der formidler de naturværdier, der findes her, samtidig med at vi vil tage vare på det gode fugleliv”, siger Kristian Dammand Nielsen.

Pressekontakt

Kristian Dammand Nielsen, direktør i Fugleværnsfonden, tlf. 2345 2948
Søren Ring, naturforvalter og biologisk medarbejder i Fugleværnsfonden, tlf. 5190 4397

 

 

Fakta – Fugleværnsfonden

Fugleværnsfonden er den 3. største private forvalter af større naturområder i Danmark, når det gælder samlet arealstørrelse med rene naturformål.

Fonden er etableret i 1966 af Dansk Ornitologisk Forening, som en selvstændig almennyttig fond med det formål at forbedre den danske natur med fokus på sårbare fuglearter. Dette realiseres ved opkøb og naturgenopretning af naturområder, helt udenom politiske interesser. Fondens opkøb finansieres primært af fugle- og naturinteresserede støtter i form af arv, større og mindre donationer samt i samarbejder med andre fonde, EU-tiltag og kommuner.

Med købet af området i Svartingedalen forvalter Fugleværnsfonden nu 978 hektar fordelt på 22 reservater over hele Danmark.

Fakta – Svartingedalen

Det opkøbte naturområde er på 27 hektar og er et område i en af Bornholms frodige sprækkedale, der ligger øst for Hasle.
Udover de mange hulerugende fugle, huser området ravn samt en lang række andre arter, primært skovfugle. Den farverige og eksotiske pirol er registreret en enkelt gang i 2017.

Den i dag næsten totalt ukendte dal var engang en af øens absolutte turistattraktioner. Og ikke uden grund. Ad en natursti vandrer man først gennem en smal dal med høje klippesider på begge sider, hvorefter området åbner sig lidt mere, og på en skråning ligger en såkaldt jættebold – en kæmpestor vandreblok, som en svensk jætte kastede efter Clemens Kirke, men ramte ved siden af! Den skjulte dal rummer et paradis af fugle, sommerfugle og andre dyr samt spændende flora, som fx naturlige forekomster af liden lærkespore, tyndakset gøgeurt og tre forskellige slags anemoner.

Som temmelig nyt medlem i DOFs regi deltog jeg i vådområdefugleturen tirsdag i efterårsferien. Interesserede var kl. 13 sat stævne i Almindingen, hvor ”Røverkærvej” drejer fra Dyndevej ind i skoven. Det var lidt spændende, da det var første arrangement en hverdagseftermiddag. Mulig bekymring blev gjort grundigt til skamme.

Samling ved Hagemyr - foto Mogens Kofod

Samling ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

Ikke mindre end 35 personer mødte op i, lignede det, næsten ligeså mange biler. Kurt Pedersen, der er DOFs mand i Friluftsrådet, førte os ind gennem området, hvor målet var Hagemyr, det meget nyetablerede vådområde. På vejen dertil snusede vi lige til fembroområdet, hvilket vi kom helt ind i på turen tilbage mod bilerne, hvor nogle af deltagerne skulle videre for at deltage i ”jubilæumsarrangementet” i Orkanskoven.

Indledningsvis blev vi ført ikke til fugle, men til en svamp, lidt af et kuriosum – en blomkålssvamp, en gammel en af slagsen og vi blev på det kraftigste formanet til, en formaning, der hermed gives videre, ikke altid at skulle hjemføre noget af det sjældne. Gør vi det alle, er der snart ikke mere tilbage!

Rigtig mange deltagere på turen - foto Mogens Kofod

Rigtig mange deltagere på turen – foto Mogens Kofod

I turbeskrivelsen står der: ”I skoven er der forhåbentlig småflokke af Korsnæb”. Dette ønske viste sig at være et meget beskedent ønske. Der var indtil flere flokke og ikke bare småflokke. Den ene flok blev meget nøjagtigt opgjort til 27.

Det er forunderligt at være deltager i dette for mig så relativt nye felt. Den imponerende evne til på et øjeblik at have tal på mange luftbårne bevingede objekter i bevægelse. Selv jeg opnåede at se og selv i kikkerten at få et fint kig på Lille Korsnæb.

Det slår mig stadig, jeg der er vant til at have tilhørere, den forunderlige måde fuglefolk er til stede i naturen på. Det menneske, der fortæller, lyttes der opmærksomt til, indtil der er fugl på himlen. Som ved et stød flyttes fokus kollektivt for så et øjeblik efter atter at rettes mod personen – i går foregik det inde ved Hagemyr, hvor Michael Stoltze, der deltog fra Naturstyrelsen, fortalte om den mørke, kedelige nåleskovs forvandling til et sandt eldorado for mange fugle og bl.a. også guldsmede, hvilket vi fik fin lejlighed til at opleve i det dejlige milde efterårsvejr.

Ved Hagemyr - foto Mogens Kofod

Ved Hagemyr – foto Mogens Kofod

For et år siden blev træerne fældet. En krigszone havde det lignet. Enkelte af de høje træer slap i processen for at lade livet. De bryder nu dels horisonten, dels giver de rastemulighed for fuglene.
Så kom vandet til. Alverdens fine vækster kom til. Indtil flere vibepar har ynglet i området denne sommer.

Lille Lappedykker blev der set en enkelt af. Ravne. De nævnte mange Korsnæb, en Stor Tornskade, Musvåge, Gærdesmutte blev der hørt og ikke mindst sås en Vandrefalk, dog på nogen afstand.
På vejen tilbage fra Hagemyr førte Kurt os gennem området ved Fembroen og forbi Grønkul, et af sporene fra istiden. Isen, der smeltede, stoppede op for så at trække sig yderligere og bl.a. efterlade hvad, der dels blev til Ormekul, som vi kunne se fra Hagemyr, og her på vejen tilbage dels Grønkul.

På vejen gik turen bl.a. forbi den døde, knækkede og nu fritstående træstamme inddraget til beboelse af spætter.

Stor tak til Carsten for fornem introduktion og afslutning. Tak til Kurt og Michael for flot vidensformidling.
Tak til DOF-Bornholm, fordi I gør det muligt at være en del af en sådan ”Perleoplevelse”.

Birgit Friis.

Efter rekordåret for Perleuglen i 2016 med 5 kuld og 22 ringmærkede unger blev ynglesæsonen 2017 imødeset med spænding.
2017 kunne dog ikke måle sig med forrige år, og resultatet dette år blev 3 ynglepar med 1 ringmærket hun, 2 aflæste og 10 ringmærkede perleugleunger.

David på vej op efter ugler - foto Paul Jacobsen

David på vej op efter ugler – foto Paul Jacobsen

I marts og april blev samtlige kasser gennemgået i første runde og 2 hunner blev fundet, begge på Midtbornholm. Den 28. april og den 3. maj håndfangede ringmærker David Nestved de to hunner, den ene blev ringmærket, den anden var allerede ringmærket med ringnr. PU 410 og det blev den som unge i 2016 på Nordvestbornholm. Under den ene hun var der 6 unger, der var fra ca. 2-12 dage gamle, i den anden kasse var der 4 unger, der var fra ca. 1-7 dage gamle samt 1 æg.

Ringmærkningen af ungerne foregik henholdsvis d. 15/5 og d. 23/5. I den ene kasse var der 6 flotte unger, der vejede 140 g, 140 g, 120 g, 115 g, 110 g og 110 g og i den anden kasse 4 unger, der vejede 140 g, 135 g, 125 g og 120 g. Den forskellige vægt afspejler i det store og hele meget godt det forhold, at æggene bliver lagt med 2 dages mellemrum og da hunnen begynder at ruge med det samme, bliver ungerne også udruget med 2 dages mellemrum.

Perleugleunge - foto Paul Jacobsen

Perleugleunge – foto Paul Jacobsen

Da vi gik kasserne igennem for anden gang i juni/primo juli måned, fandt vi en hun i en kasse d. 2/7 i samme område, som en af de første to hunner havde ynglet i. Denne hun blev håndfanget d. 15/7 og det viste sig at være selvsamme PU 410, som havde ynglet tidligere på året i en kasse blot 500 m fra, hvor hun nu blev fundet. Der var 2 unger på 10-12 dage under hende samt 2 æg og vi vurderede at bruge hulkameraet igen ca. 10 dage efter.

Den 25/7, 10 dage efter, var kassen tom! – og vi bestemte os for at tage ind med en stige for, om muligt, at finde spor nede i kassen.

Den 27/7, da stigen blev sat til, var der ingen døde unger i kassen, ingen spor fra prædatorer såsom dun, fjer, knogler eller blod – noget af et mysterium! Om der har kunnet være tale om et egern eller en mink, der skulle have taget ungerne, kan nok ikke udelukkes, men mærkeligt er det så, at der ikke skulle være spor efter det.

Perleugle - foto Paul Jacobsen

Perleugle – foto Paul Jacobsen

Jeg har rigtig mange billeder af perleugleunger i forskellige aldre fra 2 dage og opefter. Anders Hartmann, David og jeg har efterfølgende gransket disse billeder og Anders og David mener samstemmende ikke, at de har bedømt ungernes alder forkert d. 15/7. Ungerne flyver fra kassen, når de er mellem 29 og 36 dage gamle, i gennemsnit når de er 31,5 dage gamle, så det skulle kunne udelukkes, at ungerne selv skulle have forladt kassen.

I tidsskriftet ”EulenWelt” 2013 fortælles om et lignende tilfælde i Schleswig-Holstein i 2012, hvor en perleuglehun blev ringmærket d. 5/4. Den 25/4 sås 6 sunde unger i kassen, men da disse skulle ringmærkes d. 5/5, var kassen tom, uden at man har kunnet finde ud af årsagen.

Hanne Tøttrup

Klaus Malling Olsen ønskede denne gang at holde et 4-dages kursus på Øland, hvor der især skulle sættes fokus på vadefuglene.

Mandag den 17. august med den tidlige færge til Ystad, hvor 2 VW busser stod parate. Med Kåre og undertegnede som førere kørte vi næsten til Malmø for at hente KMO. Vi var nu 15 deltagere i alt – parate til turen mod Øland.

Vejarbejde overalt, så det ret langsomt mod nordøst. Vi besøgte et par cafeteria undervejs. Endelig over broen til Øland. Kursen blev straks sat mod syd. Den gode boghandel i Stenåsa blev besøgt, hvorefter vi kørte til sydspidsen ved Ottenby. Her var en del turister, men heldigvis også mange fugle. Havørn, Bramgæs, Baltisk Sildemåge, Gråsæler og en del vadefuglearter såsom Tinksmed, Hvidklire, Alm. Ryler osv.

Så blev vi indkvarteret i et stort, ældre vandrerhjem få km nord for Ottenby. Lidt efter befandt vi os i restaurant “Møllen”, hvor der var god mad til rimelige priser. Vi kørte til østkysten ved Seby. Her blev spottet 6 Alm. Kjover – dog ret langt ude over havet. Der var mange Fjordterner, Stor Præstekrave, Rødben, Sort- og Pibeand, 10 Sortstrubede Lommer ret tæt på kysten. En udmærket afslutning på dag 1.

Dag 2

Efter morgenmaden – med verdens tyndeste skåret pålæg – kørte vi straks til sydspidsen ved fuglestationen. Vi så flere Havørne, Alm. Kjover, 111 rastende Hvinænder, Skeand og mange Gule og Hvide Vipstjerter.
Til Eckels Udde, Beyers Hamn og Mellanbyen. De 3 lokaliteter optog os det meste af dagen. Der blev set 92 Traner, 3 Hedehøge, 1 Steppehøg og flere Røde Glenter, så det var ikke så ringe, som man siger på jysk. Fint vejr hele dagen. Igen aftensmad på “Møllen” og så en lille tur til østkysten, hvor der var havgus/tåget – så ingen fugle her p.t. Derfor sluttede vi dagen af med endnu en tur til sydspidsen, hvor der var en del fugle.

Dag 3

Efter morgenmaden til sydspidsen, hvor vi opholdt os flere timer. Ikke mange småfugle. Ringmærkerne fangede intet – heller ikke i de 2 store Helgolandsnet, der var opstillet i fyrhaven.

KMO havde besluttet, at der ikke skulle være aftenundervisning. I stedet ville han på lokaliteterne fortælle om de forskellige fugle, mens vi kiggede i fuglebøgerne. Men det var vanskeligt at være 15 personer om hans fuglebog i en rundkreds, så det fungerede ikke rigtigt godt.

Vi så 153 Store Skalleslugere, der lå og solede sig på land. 4 Havørne, igen mange Hvinænder. Kaspiske og Baltiske Sildemåger og diverse vadefugle. Flere drak kaffe i områdets gode cafeteria.

Efter lidt kørsel mod nord blev en ICA butik besøgt. Ved Grønhøgen sås Lille Lappedykker, Rørhøg og Havørn.

Et stykke derfra en herlig eng, hvor der var mange vipstjerter. En ungfugl af Citronvipstjert blev fundet blandt de mange Gule og Hvide Vipstjerter. En Gøg rastede der.

Frokost in det grønne ved Græsgårds Havn, hvor der var Hav-og Fjordterne samt nogle vadefugle plus flere tusinde Grågæs i det fjerne.

En tur til Seby Strand gav mange fugle. Dværg- og Temmicksryler, Strandhjejle, Alm. Ryler og diverse klirer. På stedet en meget fin flora. Således blev fundet Bjerg- og Jordbærkløver, Rød Rundbælg, Djævelsbid og Astragel. Rigtig spændende.

Til Beyers Havn – hvor vi også var i går – nogle gik tur ved stranden, mens andre tog en skovtur. Jeg var med på sidstnævnte. Ikke så mange fugle, men 2 gode planter Kantet Kohvede og Aksvejbred.

Aftensmaden blev i dag indtaget på rest. i Mørbylånga. Flere tog herefter med KMO på havtræktur og andre med Jens Christensen på en skovtur nær vandrerhjemmet.

Jeg deltog i KMO turen til Seby Strand. Vi var heldige, for der var et meget fint aftentræk mod syd langs kysten. Således observerede vi i fint aften medlys på små 2 timer over 2000 måger af forskellig slags. Mindst 75 Baltiske Sildemåger, Brushøns, Alm. Kjove tæt på land, så man tydeligt kunne se de forlængede halefjer. Der var flere hundrede Fjordterne, Småspover, Spids- og Gråand. Merete var ellevild. Hun havde aldrig set noget lignende.

Efter lidt aftenhygge på vandrerhjemmet gik alle til ro ved godt 22-tiden.

Dag 4

Inden vi forlod vandrerhjemmet 0815 gik jeg en lille tur sammen med Else, Merete og Hanna. Ved en skovkant var der mange fugle. Således mindst 75 Grå Fluesnapper, Lille Fluesnapper, Træløber, Spætmejse. Løv- og Gransanger samt Bynkefugle. Fedt!

Igen til sydspidsen, hvor der føltes fugletomt. Men det var der vel ikke, for der blev set mindst 40 fuglearter, bl.a. Dværgmåge, Havørne, de sædvanlige vipstjerter go vadefugle, samt en enlig Mørkbuget Knortegås.

Så endelig på vej nordover/hjemad. Ved Øvre Segerstad blev vi tiltalt af en gnaven bondemand, der bad os om at lade fuglene være i fred og køre vores vej. Da vi kørte på offentlig vej ignorerede vi ham. KMO fortalte, at alle i dette område var sure på ornitologer, der sikkert også kunne virke overvældende og hensynsløse af og til, når der skulle ses på sjældne fugle. Der var mange fugle i området med Hedehøge, Blå Kærhøg, Rørhøge, Tårnfalke, Spurvehøge og Havørn.

I Blekinge gjorde vi holdt ved Bottorp, hvor der blev set op til 8 Sølvhejrer. Efter sigende skulle der i området være omkring 30 stk. af slagsen. En flot lokalitet i øvrigt.

Her skiltes vi, idet Kåre med flere kørte KMO tilbage til Malmø, og vi andre fortsatte mod syd til Ystad i øsende regnvejr. Så vi besøgte en kineserrestaurant inden færgen bragte os tilbage til Bornholm.

Det havde været en udmærket tur til Øland, selv om vi måske besøgte de samme lokaliteter for mange gange. Vi kørte omkring 1200 km og så ikke mindre end 122 fuglearter, heraf af 24 vadefuglearter.

Jeg er sikkert løbet lidt vild i de forskellige fuglelokaliteter – håber I bærer over med mig.

EILIF.

Ekskursion til Dueodde - foto Mogens Kofod

Ekskursion til Dueodde – foto Mogens Kofod

Lørdag d. 2. september havde femten lokale fuglekiggere taget turen til øens sydøstligste punkt og efterårets første fugletur.

Vejret var rimelig godt med hullet skydække og 16 grader. På parkeringspladsen hørtes hele tiden Skovpibere og af og til fløj en gruppe Små Korsnæb over. Mogens Kofod og undertegnede førte flokken gennem skoven og ud til det flotte klitlandskab, hvor lyngen blomstrede smukt. Undervejs kunne den lille orkide knærod ses i skovbunden. Masser af svaler boltrede sig i luften og fik jævnligt selskab af småflokke af Hvide Vipstjerter.

De første rovfugle viste sig nu i form af Lærkefalk og Rørhøg samt trækkende Spurvehøge (som ofte havde en sky af svaler omkring sig). Sidstnævnte blev dagens mest talrige rovfugle med en halv snes individer.

Sortstrubede lommer ud for Dueodde

Sortstrubede lommer ud for Dueodde – foto Carsten Andersen

Vi nåede den yderste klitrække og kunne fra toppen af disse se ud over Østersøen med enkelte omkringflyvende og fiskende Sortstrubede Lommer. Efterhånden samlede der sig en fin lille gruppe på elleve fugle ret nær kysten – flot syn! Ikke ligefrem hverdagskost og de viste tydeligt, hvorfor svenskerne kalder dem ’Storlom’. Over havet desuden enkelte Sortænder samt en gruppe Canadagæs som småsnakkende slog sig ned lige ud for os.

En Havørn dukkede nu op et stykke ude over havet. Den havde udset sig en Svartbag, som den jagtede rundt efter i flere minutter uden held. Efter denne noget aparte adfærd satte den kurs mod kysten og trak ind lige over vores hoveder i lav højde. Tydeligt forpustet med åbent næb og tungen strittende ud. Det var en ungfugle uden ringe. Dog ikke ’vores egen’ men måske en potentiel mage! Spændende oplevelse under alle omstændigheder.

Havørn over Dueodde - foto Carsten Andersen

Havørn over Dueodde – foto Carsten Andersen

På stranden vimsede adskillige Gule Vipstjerter rundt og lidt vadere sås her og der; Præstekraver, Hvidklirer, Alm. Ryler mm. Pludselig kald af Rødstrubet Piber. En eftersøgning efter fuglen gav dog desværre ikke syn for sagen.

Så tilbage op i klitterne hvor vi spejdede efter bare en enkelt Hvepsevåge. Ingen held. Eilif havde ellers udlovet is til hele forsamlingen, hvis vi så sådan et kræ! Enkelte Bynkefugle og en Stenpikker til trøst. Tilbage til bilerne efter en tur som viste at efteråret rigtig er på vej. Tak for nogle timers hyggeligt selskab.

Carsten

Desværre er der indsneget sig en fejl i grafikken på side 7 og 8 i artiklen om Ederfuglene omkring Bornholm 2017 i Gaddisijn september 2017, så grafikken fremstår mangelfuld.
Graferne i artiklen er nu rettet.

Den reviderede artikel kan læses her.

Efter at have tænkt i 10 år på at arrangere en fugletur til Myrendal Kloster, gik dette endeligt i opfyldelse. Vi mødte incl. undertegnede 23 deltagere op ved Maegård nær Soldalen sydvest for Olsker.

I haven ved Myrendal Kloster - foto Hanne Tøttrup

I haven ved Myrendal Kloster – foto Hanne Tøttrup

2 familier havde set turen i DUB (Denne Uges Bornholm). Resten kendte ansigter. Vejret var fantastik med let vind og en skyfri himmel. Efter min og Frejas (en Sct. Bernhards hund på 77 kg) velkomst, begav vi os ad asfaltvejen ud i området med megen skov.

Gulbug var den første hørte fugl og derefter kom Munk, Havesanger, Gærdesmutte, Gulspurv, Sangdrossel, Grønirisk, Landsvale m.v. Ikke det store sangkor, idet de forskellige fuglearter har travlt med at opdrætte unger.

Der blev studeret en del planter ind mellem de forskellige fugle. Stor Flagspætte sås og hørtes. I Klostersøen var der ingen fugle, men mange flotte åkander. Klokken var nu 0915 og vi ankom til klosteret, der faktisk er en 4-længet bondegård.

Vi blev enige om først at drikke den medbragte morgenkaffe i klosterhaven.

Kernebiderunge - foto Hanne Tøttrup

Kernebiderunge – foto Hanne Tøttrup

Ved et foderbræt i haven sås 1 bogfinkehun og en unge af kernebider. Man kunne komme helt ind på 1 meters afstand, uden de gad flyve. Jeg tog kernebideren op i hånden. Fin fugl med gulligt hoved. Den kunne flyve heldigvis, selv om den så lidt sløv ud.

Efter det interessante møde med klosteret begav vi os tilbage til bilerne. Vi evaluerede kort, og gik glade hver til sit. Fed tur, som man siger i vore dage!

EILIF

Døde Vandrefalkeunger - foto Merete Mortensen

Døde Vandrefalkeunger – foto Merete Mortensen

Den 26. maj opdagede Merete Mortensen, at alle fire unger var døde, ungerne blev hentet op og sendt til undersøgelse i DTU´s Veterinærinstitut.

Resultatet foreligger nu, og den giver svar på nogle ting der ikke kan være årsag til ungernes død. De er ikke døde af prædation eller fugleinfluenza. Det har ikke været muligt at undersøge ungerne for øvrige forgiftninger, men der er intet der tyde på det. Alle ungerne var afmagrede, og det var de ikke ved ringmærkningen en lille uge tidligere.

Den ene unge er død før de andre. Den var indsmurt i afføring, og det er usædvanligt, for de plejer altid at skide ud over kanten af redehylden for ikke at forurene reden. Vores teori (Carsten og Kåres) er derfor, at ungen har fået en alvorlig mave-infektion, og den har smittet de øvrige unger, der alle er døde af infektionen.

Begge forældre-fugle er set i området efter ungernes død, så vi håber på bedre held næste år.

13. juli 2017/ Christian Lau

« Ældre indlæg