”Ingen kender dagen før solen går ned” – og det fik jeg bekræftet den 26.5.2017.
Vandrefalke hunnen der i 2015 fik 1 unge på vingerne blev fundet dræbt foråret 2016. Få dage derefter blev hannen set sammen med en ny hun og de parrede sig lystigt. Dog var den nye hun for ung til at yngle, så de fik ingen unger det år.
Men i år var hun klar.
Vandrefalk med unger – foto Merete Mortensen
Parret har været stedfaste gennem vinteren og der er flere gange set parring, hvilket ikke har været forgæves.
Sidst i marts lagde de sig på den tidligere anvendte redehylde, og i slutningen af april så jeg 4 flotte æg. Jeg var meget spændt på, hvor mange golde æg der evt. var.
Først i maj blev æggene klækket. Stor var min glæde, da jeg først så 1 unge, derefter 2-3 og endelig 4. Det må være et flot resultat i første yngleforsøg.
Ungerne blev ringmærket den 20.5., og ringmærker Søren Møller så nogle velnærede, livlige unger udviklet svarende til deres alder.
Den 22.5. så jeg ungerne, der lå sammen som en dunklump. Alle sovende med hovederne mod midten og nærmest omfavnende hinanden med de små vinger. Hurtigt blev de mere livlige og tiggede. Forældre fuglene var omsorgsfulde og redehylden blev hurtig fyldt med fuglefjer fra bytte, som blev bragt til hylden. Alt så godt ud, og stor familieidyl var mit indtryk.
Ringmærkede vandrefalkeunger på redehylden – foto Søren Møller
Dog har jeg også set hunnen stå på redehylden og kigge op på hannen som lige var kommet flyvende og satte sig på sit hvilested overfor redestedet. Hunnen kaldte flere gange, han kom til redehylden og det virkede nærmest som et højlydt skænderi, der endte med at begge voksne fugle fløj derfra – hannen forfulgt af hunnen. Jeg tror han blev sendt ud på jagt! Hunnen vendte straks tilbage.
Den 26.5.- en smuk, varm forårsaften besluttede jeg at køre til Helligdommen for at nyde aftenstemningen og samtidig se, hvor meget de 4 unger havde udviklet sig de seneste dage.
Da jeg ankom til området fløj en Vandrefalk ud fra klipperne. Og da jeg rettede kikkerten mod redehylden, blev jeg mødt af et tragisk syn, som jeg sent vil glemme. Alle 4 unger lå døde på redehylden.
![Døde vandrefalkeunger på redehylden - foto Merete Mortensen]()
Døde vandrefalkeunger på redehylden – foto Merete Mortensen
Jeg underrettede Christian Lau som var bortrejst. Derefter kontakt til Kåre Kristiansen og Carsten Andersen.
Det var vigtigt af få bjærget ungerne, så de kan blive undersøgt med henblik på at fastslå årsagen til deres død.
Kåre satte alle sejl til fra morgenstunden den 27.5. Hvem var lodsejer, og hvem kunne give klatretilladelse? Mange forskellige personer og myndigheder blev kontaktet. Alle viste stor forståelse og hjælpsomhed.
Sidst på eftermiddagen faldt tingene på plads. Stor tak til alle involverede.
Særlig betydning fik :
Ole Holm Pedersen fra BRK, som på vegne af lodsejeren Danmarks Naturfond kunne give mundtlig klatretilladelse.
Vagthavende ved Bornholms Politi Poul Bjerregaard, som formidlede kontakt til Kim Moltved, formand for Bornholms Klatreklub.
Kim Moltved som var parat til at hjælpe med løsning af opgaven.
Aktionen blev sat i værk samme aften. Da vi ankom fløj en kaldende Vandrefalk rundt i området. Kim Moltved fik på professionel vis bjærget ungerne samt materialer fra redestedet.
Kåre bragte ungerne til Carsten Andersen, som ikke umiddelbart fandt en årsag til ungernes død.
Ungerne blev lagt i fryser og videre forsendelse til Veterinærinstituttet vil blive foretaget.
Tilbage står håbet om at få opklaret, hvorfor et helt kuld unger af denne fredede og fåtallige ynglefugl uventet findes døde. Det er meget usædvanligt, oplyser biolog Knud Flensted fra Fuglenes Hus.
Vi må glæde os over parrets yngleevne og sende de bedste ønsker for deres næste yngleforsøg.
Merete Mortensen
TV2 Bornholm har også haft en omtale af de tragiske dødsfald, som du kan se ved at klikke her.
