DOF Bornholm

Ederfugl han – foto Per C. Pedersen

Jeg har igennem alle mine år som fuglekigger holdt af ederfuglene, der næsten ses året rundt langs de bornholmske kyster. Ederfuglen hører til mine favoritter blandt fuglene. Hannens fantastiske sorthvide dragt med svagt lyserødt skær på bugen og med den flaskegrønne nakke er altid et studie værd. Hunnens dragt er et studie i æstetik og byder på en stor variation i mønstre og brunlige kulører, der er kamuflerede når hun ligger på reden i klipper og langs mure. Oveni det, den stemningsfulde lydkulisse de laver i yngletiden med hannernes u-oh o-uh- og hunnernes gak—gak lyde. Det er med til at gøre ederfuglene til noget særligt for mig.

Ederfugl hun i det grønne – foto Per C. Pedersen

På Christiansø og Frederiksø har man de bedste muligheder for nære studier af dragter og yngleadfærd. Det bliver jeg ved med at glæde mig over at iagttage. Hunner med ællinger på deres første tur på vandet er en dejlig oplevelse, der dog kan byde på grumme oplevelser, når dårligt vejr og måger gør et stort indhug i antallet af ællinger.

Når de første småflokke af ederfugle begynder at komme i februar, så er forårstrækket så småt begyndt. Jeg glæder mig stadig over forårsdage på Hammeren med et godt træk af ederfugle. Det er et herligt syn at se den ene ederfugleflok afløse den anden på en dag i klart vejr og med vinden fra NV. På sådanne dage i marts og april kan man være heldig, at de kommer tæt på kysten. Jeg husker stadig en dag med over 50.000 trækkende ederfugle, som en af de største fugleoplevelser jeg har haft.

Ederfugl hun i dunforet rede – foto Per C. Pedersen

På vores kystfugletællinger er ederfuglene blevet færre år efter år. Ederfuglene er desværre i kraftig tilbagegang i Østersøen. Fødegrundlaget er tilsyneladende langt fra optimalt og er afgørende for bestanden.
Håber denne ynglesæson har været god for min yndlingsfugl – glæder mig til efterårstrækket.

Per C. Pedersen

Min yndlingsfugl er Hvid Vipstjert. Fuglen er meget almindelig i hele landet. Den er den næst hyppigste registrerede art i Atlas III. Hvid Vipstjert er nem at kende på sin hvide bug, grå ryg og sorte hagesmæk, samt den vippende hale. Han og hun er svære at skelne fra hinanden. Det er en lille tillidsfuld fugl, der ofte forekommer i haver og som man derfor nemt kan se.

Sangen er ikke prangende, men hannen bruger sin kvidren til at tiltrække hunner.

Hvid Vipstjert – foto Ole Pedersen

Hvid Vipstjert er en god fugl for børn at starte med at lære, fordi den er så nem at kende og ofte findes i haver.

Hvid Vipstjert er en insektæder. Når den ser et insekt der flyver, forfølger Vipstjerten insektet i hurtige sving og op og ned. At se den forfølge en sommerfugl er virkelig flot. Tit lykkes det sommerfuglen at undslippe.

Den Hvide Vipstjert yngler i kystklipperne tæt på os hvert år. Parret kommer midt på sommeren på vores græsplæne med ungerne, der skal lære at fange insekter selv.

Ungerne løber efter de voksne og tigger mad et godt stykke tid, det er nemmere end selv at fange insekter. Sidder man stille, løber de helt tæt på, ind til 2 meters afstand. En gang imellem løber de endda ind ad en åbenstående dør for at lede efter insekter indenfor.

Hvid Vipstjert med unge – foto Ole Pedersen

Her er kun fugle om sommeren, Vipstjerter er trækfugle. De ankommer sidst i marts og først i april og forlader os igen i august-oktober.

Vores fugle trækker om vinteren til Italien, Sydfrankrig, Spanien og Marokko.

Ole Pedersen

Ravn – foto Josefine Stenudd – CC BY-NC-ND 2.0

Ravnen er så absolut topscorer hos mig, når talen falder på, hvilken fugl der virkelig kan fascinere mig. Denne musvågestore, sorte, elegante, intelligente og legesyge fugl kan forbløffe mig gang på gang. Vi har et ravnepar boende og ynglende tæt på vores bopæl og jeg har dagligt glæden af at nyde lyden og synet af vores lokale Ravne.

Ravnens enorme stemmemateriale er fantastisk og en kilde til stadig fornøjelse og vantro. Det er også muligt at kommunikere med fuglen og mange gange har jeg stået og ”snakket” med en af Ravnene, når den har siddet i toppen af en af vores store popler, hvor den skæver mistroisk ned til mig, men alligevel ikke kan lade være med at svare med sin flotte dybe basstemme eller med et overraskende ”KLONKK” for så at skifte over til en lys skurrende altstemme.

Det er for mig ganske indlysende, at Ravnen elsker sin flyveevne og sit luftrum, hvilket tydeligt udtrykker sig ved dens eventyrlige legesyge. Særligt i det tidlige forår kan jeg blive totalt opløftet når Ravnene kaster sig rundt i den mest udspekulerede luftakrobatik og jeg er sikker på, at fuglene frydefuldt nyder deres overlegenhed oppe under himlen.

At Ravnen også gennem årtusinder er blevet betragtet som en mystisk og klog fugl, blev jeg allerede som lille skoledreng grebet af, da vores historielærer kunne berette om de to Ravne, Hugin og Munin, der sad på skuldrene af Odin, hvorfra de hver morgen fløj ud i verden og vendte tilbage om aftenen med nyheder fra både guderne og menneskerne, i en moderne forståelsesramme vel nærmest en slags Facebook for Odin i en noget mere elegant udformning.
Talrige forsøg med Ravne har vist, at det er en fugl med et stort indlæringspotentiale og den behøver ikke lang tid til at gennemskue en kompliceret adgang til en godbid.

Så til alle jer fuglekiggere: NYD SYNET OG LYDEN FRA RAVNENE!!

David Nestved.