Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling på Bornholm
NaturBornholm ønsker at reducere sin bogsamling og tilbyder alle venner af huset til at komme og få del i disse herligheder:
Lørdag den 24. november kl. 10.
Det koster ikke noget at deltage. Og bøgerne er ligeledes gratis!
Det drejer sig hovedsageligt om ældre naturbøger – lærebøger fra geografi og natur-og teknik fra seminariet samt skolebøger.
Ligeledes en del fuglebøger og tidsskriftsserier.
Vel mødt!
PS. Tag nogle store bæreposer med til at transportere bøgerne med hjem
Finn Hansen
Taigasædgås i Hundsemyre – foto Carsten Andersen
På lørdag den 17. november kl. 11.00 er der tur til Hundsemyre. Vi mødes på P-pladsen øst for mosen med indkørsel fra Søndre Landevej.
Mosen er vel kendt af de fleste og behøver ikke nogen større præsentation. De mange tørvegrave og småsøer på den godt 50 ha. store lokalitet gør stedet unikt på Bornholm. Her er en mosaik af biotoper, som ud over vandfladerne bl.a. består af rørskov og buskadser, en masse elletræer og fugtige enge.
Det betyder fourageringsmuligheder for årstidens trækfugle og vi forventer at møde flokke af drosler, Dompapper, Grå- og Grønsisken. Både Stor og Lille Flagspætte findes i området. På vandfladerne kigger vi efter Krik- og Bjergænder mellem de mange Troldænder og selvfølgelig nogle af stedets Store Skalleslugere. Årets sidste trækfugle er på vej mod varmere himmelstrøg og der er derfor også mulighed for Fjeldvåger samt flokke af Bramgæs.
I de seneste år er Havørnen blevet stamgæst i mosen, så den krydser vi fingre for, viser sig på turen. Der burde i hvert fald stadig være mulighed for at jagte Skarver. Denne art har sat sit tydelige præg på Hundsemyre, så hvis du ikke har været her nogle år, er udviklingen påfaldende. Bemærk, at det på denne årstid kan være temmelig vådt og gummistøvler derfor er en god idé.
Turledere: Carsten Andersen, mobil 23 44 02 56 og Hanne Tøttrup, mobil 20 27 01 58
DOF-Bornholm opfordrer dig til at blive aktiv i vores nye aktivitet:
Ny spændende aktivitet i DOF-Bornholm
Vær med til at beskytte rovfuglene og lær samtidig meget mere om dem!
Rovfuglegrupperne i DOF bruger et fagudtryk, ”census”, om den metode, der anvendes i grupperne. Lidt forsimplet kan betydningen af ordet kort oversættes til ”Optælling i et afgrænset område”, men der ligger derudover en særlig metode bag, når det gælder rovfugle.
Det bliver et overskueligt projekt for den enkelte, for du bestemmer selv, hvor meget du vil gøre indenfor projektets rammer – du kan bruge rigtig lang tid, og du kan bruge nogle få timer en gang i mellem, alt afhængig af størrelsen på undersøgelsesområdet, og hvor godt du kender det i forvejen – du bestemmer.
John Holm fortæller i artiklen herunder yderligere om projektet, men helt præcist hvordan vi organiserer det, ved vi ikke endnu. Måske laver vi små lokale arbejdsgrupper, små ”caretaker-agtige” grupper, men det bliver helt op til dem, der melder sig at bestemme. John har nok også nogle ideer.
Jeg ser med spænding frem til, at vi i DOF-Bornholm får lidt mere styr på vores ynglende rovfugle, og hilser Johns initiativ meget velkomment!
Kåre
Vær med til at kortlægge øens ynglende rovfugle i den nye gruppe
Vi skal arbejde med census-arbejde – dvs. et nøje afgrænset område i landskabet, gerne nær hvor I bor. Det være sig en skov-lund-holm-sprækkedal eller markskel, alt skal ses igennem for store reder i træerne.
Selve arbejdet starter efter løvfald, hvor man skal ud og kigge efter de store reder, og det fortsætter til hen i marts måned, hvor der begynder at komme aktivitet omkring redetræerne.
Det bliver vores almindelige arter som Musvåge-Duehøg-Hvepsevåge-Spurvehøg-Rød Glente, vi skal prøve at lokalisere, og Tårnfalken vil også komme med i vores censusarbejde.
Et census-område er et nærmere afgrænset område, hvor der foretages en optælling af alle ynglende rovfugle.
Hvis du har tid og lyst til mange gode naturoplevelser, er medlem af DOF og har en god portion tålmodighed, skal du sende en mail til Carsten Andersen, carstenogannette@post.tele.dk. Hvis du allerede ved hvilket census-område du vil arbejde med, må du gerne skrive det i mailen til Carsten.
Og lidt om mig. Jeg er tilflyttet øen i marts mdr. 2018, og bor i Gudhjem.
Har i næsten 20 år udført rederegistrering for NST Østsjælland, hvor rederne blev markeret med en klat maling og GPSet til styrelsens ”Pas På” kort.
DOF bruger kortene, og det gør skov-entreprenørene også, så man undgår fældning af redetræer. Det blev til mange reder og meget lidt fugl, men det bliver der rettet op på, da mit census-område her ved Gudhjem er Rø Plantage og de nærliggende træbevoksninger og sprækkedale.
Mvh.
John Holm
johnholm53@gmail.com
mobil: 28667749.
Knopsvane med unger – foto Carsten Andersen
Sommerkystfugletællingerne har været foretaget siden 2012 og er en udløber af projektet ”Ederfuglen Christiansø – Bornholm – dens ankomst til Bornholm og spredning samt overlevelse”, der startede i 2011 og som er omtalt i artikel i Natur på Bornholm 2012.
I 2011 blev det besluttet at fortsætte projektet i årene fremover, for at få et fingerpeg om ederfugl-dynamikken ved de bornholmske kyster. Samtidig fandt man det naturligt også at tælle de andre fugle vi observerede på turen rundt om Bornholm.
Resultaterne for optællingerne har givet os et utroligt godt billede af, hvad den bornholmske kyst kan tilbyde af oplevelser, når det gælder kystfugle m.m., ligesom udviklingen i bestandene hen over årene.
Der er nu nye opdaterede tal for perioden 2012-2018.
Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.
Mogens T. Kofod og Erik Jensen
Falsterbo var 14. 15. og 16. september midtpunktet for et rovfuglekursus med Klaus Malling Olsen som tovholder. Der deltog 11 personer fordelt i 3 privatbiler. Fra København kom Malling med 2 ornitologer. Resten var fra Bornholm.
Lige et par ord om starten med Bornholmslinjen. Det var første gang de fleste var med den “nye” færge fra Molslinjen. Umiddelbart lidt kaos med parkering på skibet og så finde et sted, hvor man kunne få morgenmad. Der var sæder overalt, men næsten ingen borde. Lidt vanskeligt at finde rundt, men alt var jo også nye tider. Jeg kan sige, at da vi returnerede til Bornholm, så gik det bedre.
Fra Ystad kørte vi direkte til Lotsvillaen ved Falsterbo kanalen. Alle fik eneværelse i den store, fine villa. Efter en kort udpakning startede kurset straks med kørsel til det store lyng/græsområde Skanørs Ljung. Her var der fremragende udsigt, og vi anbragte os i den vestlige ende, hvor der altid er ornitologer.
Vi opholdt os 5 timer på dette observationssted. Og det var lidt hårdt at stå stille så længe. De fleste havde nemlig ikke medbragt rygsækstole. Det skal ikke ske igen.
Dagens billeder kigges igennem – foto Mogens T. Kofod
Men vi kedede os på ingen måde, for luften var nemlig fyldt med rovfugle. Så mange som vi aldrig før har set. Malling havde travlt med at fortælle om kendetegn, flugt m.v. på de forskellige rovfugle, hvoraf vi i dag så ikke mindre end 13 arter. Jeg nævner dem lige her:
Havørn, Fiskeørn, Rød Glente, Sort Glente, Rørhøg, Musvåge, Hvepsevåge, Spurvehøg, Steppehøg, Dværgfalk, Lærkefalk, Vandrefalk og Tårnfalk. Der var mindst 300 Hvepsevåger, over 1000 Spurvehøge, 30 Fiskeørne, 33 Røde Glenter og 4 Steppehøge, heraf en flot gammel han.
Der trak mange småfugle af forskellig slags hen over vore hoveder, men vi koncentrerede os mest om rovfuglene.
Hen på eftermiddagen kørte vi til “Den grønne Jagthytte” nær Foteviken. Her et stort vandområde, hvor 7-8 vadefuglearter blev spottet – og lige så mange andefuglearter. 1000 Stære fouragerede i området sammen med Grå- og Bramgæs. Vi havde nu nået fugleart nr. 60 her den første dag. Ikke dårligt.
Tilbage til Lotsvillaen hvor aftensmaden blev indtaget. I øvrigt kreeret af vores formand Kåre Kristiansen. Laks, pølser, kartofler, salat. Herligt.
Herefter viste KMO fotos af rovfuglene fra i dag. Herligt aktuelt. Fotos på pc/storskærm. Meget interessant – der var ingen, der sov – ikke engang undertegnede!
Så til køjs kl. 21.00. ALT for tidligt for mig, der plejer at gå til ro ved midnatstide. Selv om jeg var oppe kl. 05.00 i dag, var der stort set ingen træthed at spore. Man er vel en sej ældre herre!
Op kl. 05.45. Morgenmad og så afsted til Falsterbo. Men vejret var ret dårligt med regnbyger, hvorfor vi ret hurtigt forlod stedet for at køre til Grøna Lund, der er et lavtliggende område med vand. Her en del vade- og andefugle, Lille Lappedykker, Brushøns, Sortklire og 4 Røde Glenter.
Videre til Næsbyholmsøen. Her var der virkelig mange rastende ande- og gåsefugle. Flere tusinde faktisk. En Grågås med hoved som Indisk Gås – altså en ret sjælden hybrid. Havørn, Hvepse- og Musvåge, Lærkefalk, Rørhøg, Duehøg og Tårnfalk blev spottet. Jo, der er mange rovfugle på træk for tiden.
Flittige fuglefotografer – foto Mogens T. Kofod
Frokost ved Børringe. Ravne og diverse rovfugle. Tilbage efter en lang køretur i landskabet, hvor det var småt med fugle, var vi igen ved Falsterbokanalen. Her så vi hele eftermiddagen på trækkende rovfugle, der er overalt. Dejligt at obse så tæt på toilet, mad og kaffe indtaget i havestole. Ret afslappende.
Aftensmad kl. 18.15. I dag var det Klaus Hermansen, der stod for maden. Vi skulle have haft muslingesuppe, med muslingerne var rådne. Ærgerligt, men godt vi ikke fik spist nogle af dem. Så var vi med garanti alle blevet syge. Klaus klarede alligevel at frembringe et herligt måltid med pasta, grønsager m.v.
Aftenforedrag ved KMO. Han gennemgik en masse rovfuglekendetegn. Alle blev klogere. Til køjs kl. 22.00.
Tidlig morgen på Falsterbo – foto Mogens T. Kofod
Op kl. 05.00. Vi var ved Falsterbo kl. 06.30, hvor der blev taget opstilling på “Kullabakken”. Et godt sted at obse fra, sagde KMO. Mange Spurvehøge i luften allerede her fra morgenstunden, der også bragte i tusindvis af overtrækkende finker, jernspurve, vipstjerter osv. Nogle så 4 Nøddekriger.
En del af os forlod ret hurtigt stedet for at gå til Nabben længere ude mod SV, hvor der er golfbaner. På disse rastede flere hundrede Hvide Vipstjerter iblandet 15 gule. Ringmærkerne var i gang og fangede måske 100 småfugle i dag, mente én af ringmærkerne. De fangede bl.a. Husrødstjert, Havesanger, Rødhals, Skovspurv, Gærdesmutte, Bogfinke m.v.
Et lille besøg i fyret gav kaffe og kage til små priser. Man kunne købe diverse fuglebøger m.v.
Efter et par timer skulle vi videre. Men vi havde også set mindst 25.000 småfugle trække forbi som på en usynlig motorvej. Virkelig imponerede. Det er ikke for ingenting, at Falsterbo er Nordens bedste træksted.
Vi tog igen opstilling ved Ljungen, hvor der i forgårs var så mange rovfugle. Det var der også i dag – dog i mindre målestok. Fin sol – masser af myg – lidt vind. Fint vejr til fugleiagttagelser.
Jeg talte i øvrigt ornitologer på stedet. En overgang var der ikke mindre end 105. Med hver sit teleskop og håndkikkert. Skønsmæssigt for 3 millioner kr. udstyr for at se på fugle!
Igen i dag omkring 10.00 trækkende Spurvehøge, mindst 100 Røde Glenter, 2 Steppehøge osv. Vi stod rigtig mange timer her. Lidt hårdt. Kl. 15.00 blev vi endelig “løsladt”. Vi tog afsked med KMO og en masse andre. KMO havde leveret varen med 15 rovfuglearter. Vi forlod tilfredse Ljungen og kørte til Ystad, hvor den sædvanlige gode kinesiske restaurent blev besøgt inden vi sejlede tilbage til Bornholm efter 3 herlige dage.
For resten så vi i alt 105 fuglearter. Ikke dårligt.
Onsdag eftermiddag d. 15. august var vi ved at lukke dyreklinikken i Åkirkeby, da der kommer et opkald fra Falcks dyreambulance. De har via Dyrenes Vagtcentral (telefon 1812) fået oplyst, at der hopper en rovfugl rundt ved Glappe nær Østermarie. Fuglen, der ikke kunne lette, er blevet indfanget og forsigtigt anbragt i et transportbur. Det drejer sig sandsynligvis om en Musvåge.
Død ung vandrefalk – bemærk sår på højre vingeforkant – foto Carsten Andersen
Da ambulancen ankommer, gør Annette og jeg store øjne ved at stå ansigt til ansigt med en stor, flot, ung Vandrefalk! Man får et helt sug i maven. Den er dog i fin stand med undtagelse af et sår på højre vinges forkant. Ved undersøgelsen ser vi desuden, at den bærer danske ringe. Umiddelbart virker såret ikke så alvorligt; men da fuglen stadig ikke er i stand til at flyve, ender vi med at tage et røntgenbillede.
Dette efterlader ingen tvivl om, hvorfor den ikke kan flyve. Albuebenet er fuldstændig knust nær håndroden. Endnu en mavepuster! En sådan skade kan aldrig repareres på en rovfugl, der skal kunne jage med over 100 km/t. Desværre er der ingen anden udvej end at aflive fuglen med det samme. Ringene afslørede, at det drejede sig om den unge hun fra parret i Stubbeløkke-bruddet nær Rønne. Den blev mærket 31. maj og da vurderet til at være 17 dage gammel. Med andre ord blev den kun tre måneder gammel.
Knust radius (albueben) på vandrefalk – foto Carsten Andersen
Jeg vil tro, skaden er opstået ved, at den er kommet til at flyve ind i en ledning af en slags under en jagt. Der var i hvert fald ingen tegn på en forbrydelse, da der ingen hagl blev fundet i fuglen. Denne historie er ekstra trist, da vores Vandrefalke jo har haft en rigtig dårlig reproduktion i år med bare to flyvefærdige unger. Mon ikke at kulden i marts har haft en finger med i spillet? Fuglene begynder ynglesæsonen i denne måned og har sikkert startet ekstra tidligt efter forårstemperaturer i februar.
Carsten Andersen
Overskriften kunne være en reklame fra et rejsebureau, men dækker såmænd blot over et referat fra den årlige traditionsrige madpakketur, der som noget nyt i år tog sin begyndelse ved Salthammer i Snogebæk den 19. juli 2018.
12 forventningsfulde individer af henholdsvis hun- og hankøn og som tidsånden byder: 50 % af hvert køn, var mødt op bevæbnet med kikkerter, teleskoper og madpakker.
Ryler ved Salthammer – foto Carsten Andersen
Salthammer så i første omgang lidt fugletom ud, men lidt efter lidt dukkede forskellige vadefugle op mellem Sølv- og Hættemåger: Strandskade, Lille og Stor Præstekrave, Almindelig Ryle, Krumnæbbet Ryle, Svaleklire, Mudderklire og dér – en smuk og farvestrålende Stenvender.
Pludselig hørtes en Splitterne i luften over os, som viste sig at være en adult i følgeskab med en 1K og minsandten, om der ikke også stod både en adult og en 1 K Havterne og hvilede sig, alt medens Mursejlere, Digesvaler, Land- og Bysvaler og Stære susede rundt i luftrummet over vore hoveder.
Mudderklire ved Salthammer – foto Carsten Andersen
Mættede af indtryk bevægede flokken af ornitologer sig nu op til borde og bænke for at stille en, efterhånden påtrængende sult. Madpakkerne blev åbnet og en anden behagelig mæthed bemægtigede os alle og indgød os den nødvendige energi til næste etape af turen: fra Snogebæk til Bro Odde langs stranden og retur via Turistvej.
På første del af turen mod Bro Odde var der dog flere badegæster end vadefugle, men efterhånden tyndede det ud i badegæstebestanden, så der var ro og fred til 3 Toppede Skalleslugere med ikke mindre end i alt 42 pul.
Ved Bro Odde lå lidt overraskende en adult Sangsvane nok så nydeligt mellem et par Knopsvaner og længere ude på det i øvrigt meget stille vand, taltes 120 Ederfugle, hvilket bekræfter formodningen om, at bestanden af Ederfugle begynder at have det bedre.
Skallesluger med unger – foto Carsten Andersen
En enkelt Skeand pjaskede lidt rundt i området og 8 Almindelige Ryler hyggede sig mellem sten og tang, da vi igen hørte Splitterne i luften. Det var igen en adult og en 1 K, som vi formodede var de samme to, der blot var fulgt med os i det lønlige håb at blive set igen – og hov, der sad der jo en adult Havterne og rastede, men spørgsmålet om den også var fulgt med forblev ubesvaret.
Ved nærmere eftersyn viste det sig, at den ene Almindelige Ryle var ringmærket.
Fuglen blev grundigt fotograferet og Carsten Andersen har efterfølgende kunnet aflæse ringnummeret på rylen, som ved indsendelse af data viste sig at være ringmærket ved mundingen af Wisla-floden i Polen i 2014, hvor den var mindst et år gammel.
Ringmærket Almindelig Ryle – foto Carsten Andersen
Den har derfor nu været frem og tilbage til yngleområderne nordpå mindst elleve gange. Det betyder, at den har rejst ikke under 15.000 km i sit liv. Det er endda kun, hvis den har ynglet på de sydligste ynglepladser i de svenske fjelde. Ikke dårligt, skriver Carsten.
Turen gik nu tilbage via Turistvej og inden længe kunne de mange næringsdrivende i Snogebæk friste turdeltagerne med alskens usundt og dejligt mundgodt, hvilket fik en del af flokken til at falde for fristelserne (enkelte trodsede dog det løbende mundvand og gik målrettet mod deres køretøjer).
Således berigede med naturoplevelser og kalorier skiltes flokken og drog hver til sit.
Turledere: Hanne Tøttrup og David Nestved
David (DNE)
Afgang fra Gudhjem – foto Carsten Andersen
Det er en solfyldt maj-morgen, og en flok forventningsfulde fuglekiggere står på Gudhjem Havn og er ved at gå om bord turbåden Thor for at sejle op langs kysten til Helligdomsklipperne for at se på fugle.
Skipper Søren sejler båden sikkert ud af havnen, og vi kigger tilbage på Gudhjem med alle de forskellige former og farver, der giver den gamle by en kaotisk men utrolig fin stemning. På vejen bliver vi fyldt med røverhistorier og skipperskrøner om landskabet vi sejler forbi.
Imens ser vi rigtig mange ederfugle langs kysten. Langt de fleste er hanner, men der er enkelte hunner imellem. Der ligger allerede ællinger i Nørre Sand fortæller Mogens, så nu begynder den store rejse fra Christiansø.
Vandrefalk hjembringer skovskade – foto Carsten Andersen
På stranden ligger en snes store skalleslugere og ude i vandet en lidt mindre flok af de toppede, og efter en god halv times tid når vi frem til turens mål: Helligdomsklipperne.
Her ligger vandrefalken og ruger på en redehylde, og vi ser lige så tydelig hunnen ligge og kigge ud på os som om den tænker: ”Flere turister – at de gider” men det gider vi faktisk godt.
Pludselig siger Carsten ”Der er vandrefalk”, og vi ser hannen flyve ud på jagt. Der går ikke mange minutter før den kommer tilbage med en stor fugl i fangerne. Det viser sig at være en skovskade, og han lander på den forreste og øverste klippe midt i solen og lige foran båden. Han begynder at plukke fuglen så fjer og dun står om ørerne på ham.
Vandrefalken plukker den hjembragte skovskade – foto Richard Ipsen
Flere af deltagerne har kamera med og de bliver omgående rettet mod falken. Vi har første parket, og det er et fantastisk skue. I de 10 år jeg har kigget på vandrefalke har jeg aldrig set noget så spektakulært.
Han æder kun lidt af fuglen og resten flyver han hen og lægger i depot i en skyggefuld klippespalte. Så kan hunnen senere komme og hente det når ungerne skal have mad igen.
Vi sejler tilbage mod Gudhjem i løftet stemning – tak til arrangørerne for en utrolig god tur
Christian
Sølvhejre med fangst – foto Carsten Andersen
Sølvhejrer ses efterhånden ganske regelmæssigt på Bornholm.
Årets første indfandt sig 4. april og fra 20. april har en håndfuld opholdt sig omkring Udkæret og Vallensgårdsmose samt Ølene.
29. april var en smuk aften og fra tårnet ved Udkæret var der udsigt til tre fiskende individer. De var gode fiskere og tre gange hev de store fisk op. Ikke så snart de havde fået fat i bytte, slog områdets Fiskehejrer imidlertid til. To gang måtte de derfor overlade fangsten til deres lidt større slægtninge. Blot en enkelt gang lykkedes det at fortære fisken i tide.
I teleskop sås det tydeligt, at en af Sølvhejrerne var ringmærket. På venstre ben bar den en rød plastring med indskriften 6E5.
Oplysningen indsendtes til ringmærkningscentralen og nu er svaret kommet. Fuglen blev mærket som unge 29. maj sidste år i Letland. Nærmere betegnet i et vådområde godt 50 km nordøst for Riga. Fuglen var altså præcis elleve måneder gammel og havde flyttet sig godt 650 km i VSV-lig retning. Selvfølgelig næppe direkte. Mon ikke den har taget turen syd om Østersøen. Eller endnu længere væk.
Sølvhejre med ringg – foto Carsten Andersen
Mange af de Sølvhejrer som yngler i Nordeuropa overvintrer nemlig omkring Middelhavet. Det kan med andre ord være, at den blot er på vej hjem efter vinterferien og har taget en smuttur til Bornholm. Det kan dog også være, at vi inden for kort tid kan regne arten blandt øens ynglefugle! For at finde Danmarks første ynglefund skal vi bare fire år tilbage, hvor et par blev fundet på Saltholm.
Tidligere var arten vidt udbredt i Europa. Den blev dog efterstræbt for sine smukke prydfjer og udryddet på store dele af kontinentet. Efter en totalfredning er det dog gået fremad for arten.
Sammen med de tiltagende klimaforandringer gør det, at den smukke, næsten en meter høje fugl nu ses langt hyppigere hos os.
Lang rejse fra Letland til Ølene
Det er dog bemærkelsesværdigt, at vores allerførste fund ikke er længere tilbage i tiden end marts 2000. I 2003 optrådte endnu et eksemplar og det er mindre end ti år siden, at vi for femte gang gæstedes af arten. 2009 sås for første gang to fugle, mens det blot er de sidste fire-fem år de har optrådt i større tal. Specielt i sensommeren og efteråret ses mange.
Noget kunne tyde på, at der er tale om fugle på træk mod sydligere himmelstrøg fra Baltikum. I hvert fald hvis man kan tolke noget ud fra denne ringmærkede fugls optræden i Udkæret. Det var i øvrigt den blot anden indberetning af en ringmærket Sølvhejre i Danmark siden 2010.
Carsten
Gråænder ved Salthammer – foto Jonas Halberg
Vinterkystfugletællingerne har været foretaget i 1965-1969, hvor de blev udført sidst i februar måned (Génsbøl 1973) og fra 1981-2017 (med undtagelse af 1993-1996). Fra 1981 er tællingerne foretaget medio-ultimo januar.
Resultaterne fra vinterfugletællingerne indgår i NOVANA programmet, der er den officielle danske fugleovervågning, som koordineres af DCE/Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Data benyttes også internationalt, idet de indgår i International Waterbird Census, der i 2016 kunne fejre sin 50 års fødselsdag. Tallene fra Bornholm samles sammen med data fra 48 andre repræsentative lokaliteter i Danmark. Skal hilse fra vores koordinator Preben Clausen for NOVANA programmet og sige at det er en fantastisk indsats vi leverer.
Her er medtaget data for tællingerne 2003-2018, men der arbejdes videre med at få data for tidligere år, når de kan verificeres. Problemet er at ikke alle tællinger er indrapporteret i Dofbasen, når vi går tilbage i årene, men er baseret på manuelle skemaer. Vi er derfor i færd med rekonstruere tællingerne via tidligere indberettede data til NOVANA programmet.
Læs mere om optællingerne i tal og grafer og hent regneark med alle data.
Mogens T. Kofod og Erik Jensen
