Vinterkystfugletælling 2003 -2021

61 lokaliteter fordelt på 28 ruter langs Bornholms kyst
61 lokaliteter fordelt på 28 ruter langs Bornholms kyst

Weekenden 16.-17. januar 2021 gik godt 50 fuglefolk, deriblandt flere ungdomsmedlemmer, √łen rundt og talte fugle. T√¶llingen indg√•r som bekendt i den landsd√¶kkende midvintert√¶lling af vandfugle.

Resultaterne bliver sendt til det Nationale Overv√•gningsprogram for Vandmilj√ł og Natur, NOVANA, og bidrager til internationale opg√łrelser af bestandsst√łrrelser og -udviklinger for arter, der overvintrer i Nordvesteuropa.

T√¶llingen er en del af International Waterbird Census, s√• der er fuldt tryk p√• t√¶llingerne i hele Europa, Nord‚Äź og Vestafrika og Centralasien fra land og fly! Dog undlod man flyt√¶llingerne i Danmark i √•r grundet coronakrisen, da det er sv√¶rt at holde 2 meters afstand imellem 3 personer i et cockpit.

Vejret var bedst l√łrdag med nordvestlig j√¶vn vind, overskyet, minus 3 til 0 grader, med sol op p√• dagen og ingen nedb√łr. Sigtbarheden var god. S√łndag var vejret overskyet det meste af dagen, j√¶vn vind fra syd med god sigt. Temperaturen l√• mellem minus 1 til 0 grader.

Resultatet af tællingerne

Resultatet skal kort gennemgås, idet der henvises til regneark og grafik, der kan downloades her på siden.
Du kan også hente denne side som pdf udskrift her.
Det anbefales at benytte computer, idet smartphones og tablets kan have visse begrænsninger på grund af begrænset kapacitet og evt. forudsætte installation af særskilt app for at kunne åbne og læse regneark og grafik.

Det ser ud, som om de forandringer, der sker i milj√łet og naturen, begynder at afspejle sig i t√¶llingerne. √Öret 2021 blev det 5. ringeste √•r, men dog noget bedre end sidste √•r, der er det d√•rligste √•r i perioden. Resultaterne de enkelte √•r kan ses i s√łjlediagrammet nederst p√• siden.

Regnearkene indeholder:

Observationer 2003-2021

Af tabellen fremg√•r bl.a., at der i hele perioden er observeret 372.019 fugle fordelt p√• 172 arter (inkl. hybrider og ubestemte arter). 28 arter er set i alle √•rene, dvs. 19 gange. I weekenden blev der set tre nye arter: Knorteg√•s, R√łdhovedet And og Trane.

Ubestemte arter d√¶kker arter, som ikke har kunnet artsbestemmes, samt hybrider. I tabellen indg√•r i alt, for indev√¶rende √•r 2 ‚ÄĚarter‚ÄĚ og 10 observerede fugle, i forhold til sidste √•rs 9 ‚ÄĚarter‚ÄĚ og 145 fugle.

Tabel 28 ruter

Af tabellen fremg√•r, at der blev observeret i alt 14.872 fugle eller ca. 2.500 flere end sidste √•r. P√• 10 af ruterne s√•s f√¶rre fugle, p√• 17 af ruterne s√•s flere fugle og en rute var i status quo – godt ramt! 89 ‚ÄĚarter‚ÄĚ blev observeret, inkl. hybrider og ubestemte arter, hvilket er 9 mere end sidste √•r.

Grafer vandfugle og √łvrige arter

Der er udarbejdet grafer over de arter, der er observeret flest og næstflest gange, dvs. 19 og 18 gange i perioden, både faktiske tal og indekstal.

Hvis det har v√¶ret muligt, er der foretaget sammenligning til DOF‚Äôs seneste Vinterfugleindeks 1975-2018, hvor DOF‚Äôs indeks for 2003 er sat til 100 og indeks for efterf√łlgende √•r er omregnet i forhold hertil. Sammenligningerne skal dog tages med et vis forbehold, for DOF‚Äôs indeks er baseret p√• Punktt√¶llingsprogrammet, hvor der observeres 5 minutter ad gangen p√• hvert punkt, medens vores observationer er foretaget kontinuerligt, mens vi g√•r langs kysten og s√łerne p√• str√¶kningerne. Ligeledes er mange af punkt√¶llingerne fortaget i landbiotoper, hvilket ogs√• kan have betydning for antallet og intensiteten af fugle.

For en n√¶rmere gennemgang af udviklingen i t√¶llingerne henvises til tabellerne og graferne i regnearkene, men her skal alligevel medtages en art: Blish√łnen.

Tendensen har p√• Bornholm og p√• landsplan v√¶ret faldende, idet indeks er faldet fra indeks 100 til hhv. 22 og 67. If√łlge Thomas Vikstr√łm, biolog og organisatorisk projektleder i DOF, er artens tilbagegang en f√łlge af udviklingen i vandkvaliteten, idet han henviser til Atlas III:

‚ÄĚ Blish√łnen er fortsat en almindeligt udbredt ynglefugl i Danmark, hvilket ikke √¶ndres af den mere spredte forekomst siden Atlas II. Da arten er en af de bedste indikatorarter for s√łer med undervandsvegetation (Br√łgger-Jensen & J√łrgensen 1992), er det n√¶rliggende at relatere ynglebestandens udvikling til udviklingen i s√łernes vandkvalitet. Muligvis kan fremgange fra Atlas I til II skyldes forbedret vandkvalitet og dermed st√łrre biomasse af √•legr√¶s, som det s√•s i Nibe-Gj√łl Bredning i starten af 1990‚Äôerne (Balsby et al. 2017). Samme sted faldt m√¶ngden af √•legr√¶s igennem starten af 2000‚Äôerne, hvilket passer fint med tilbagegangen for Blish√łnen siden kulminationen i 1991 (Balsby et al. 2017; Grell 1998).‚ÄĚ

Blish√łne med kylling i Safirs√łen - foto Kell Olsen

Blish√łne med kylling i Safirs√łen – foto Kell Olsen

S√łjlediagram 2003-2021

Her fremgår total antal observerede fugle de enkelte år.

In fine

Det er vores h√•b, at I vil g√łre brug af materialet. Samtidig skal der lyde en tak til alle, der har deltaget i √•rets t√¶llinger og vi har med gl√¶de noteret os, at flere ungdomsmedlemmer ogs√• har deltaget i t√¶llingerne og vist interesse for sagen.

Hanne T√łttrup og Erik Jensen