Weekenden 16.-17. januar 2021 gik godt 50 fuglefolk, deriblandt flere ungdomsmedlemmer, øen rundt og talte fugle. Tællingen indgår som bekendt i den landsdækkende midvintertælling af vandfugle.
Resultaterne bliver sendt til det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, NOVANA, og bidrager til internationale opgørelser af bestandsstørrelser og -udviklinger for arter, der overvintrer i Nordvesteuropa.
Tællingen er en del af International Waterbird Census, så der er fuldt tryk på tællingerne i hele Europa, Nord‐ og Vestafrika og Centralasien fra land og fly! Dog undlod man flytællingerne i Danmark i år grundet coronakrisen, da det er svært at holde 2 meters afstand imellem 3 personer i et cockpit.
Vejret var bedst lørdag med nordvestlig jævn vind, overskyet, minus 3 til 0 grader, med sol op på dagen og ingen nedbør. Sigtbarheden var god. Søndag var vejret overskyet det meste af dagen, jævn vind fra syd med god sigt. Temperaturen lå mellem minus 1 til 0 grader.
Resultatet af tællingerne
Resultatet skal kort gennemgås, idet der henvises til regneark og grafik, der kan downloades her på siden.
Du kan også hente denne side som pdf udskrift her.
Det anbefales at benytte computer, idet smartphones og tablets kan have visse begrænsninger på grund af begrænset kapacitet og evt. forudsætte installation af særskilt app for at kunne åbne og læse regneark og grafik.
Det ser ud, som om de forandringer, der sker i miljøet og naturen, begynder at afspejle sig i tællingerne. Året 2021 blev det 5. ringeste år, men dog noget bedre end sidste år, der er det dårligste år i perioden. Resultaterne de enkelte år kan ses i søjlediagrammet nederst på siden.
Regnearkene indeholder:
Observationer 2003-2021
Af tabellen fremgår bl.a., at der i hele perioden er observeret 372.019 fugle fordelt på 172 arter (inkl. hybrider og ubestemte arter). 28 arter er set i alle årene, dvs. 19 gange. I weekenden blev der set tre nye arter: Knortegås, Rødhovedet And og Trane.
Ubestemte arter dækker arter, som ikke har kunnet artsbestemmes, samt hybrider. I tabellen indgår i alt, for indeværende år 2 ”arter” og 10 observerede fugle, i forhold til sidste års 9 ”arter” og 145 fugle.
Tabel 28 ruter
Af tabellen fremgår, at der blev observeret i alt 14.872 fugle eller ca. 2.500 flere end sidste år. På 10 af ruterne sås færre fugle, på 17 af ruterne sås flere fugle og en rute var i status quo – godt ramt! 89 ”arter” blev observeret, inkl. hybrider og ubestemte arter, hvilket er 9 mere end sidste år.
Grafer vandfugle og øvrige arter
Der er udarbejdet grafer over de arter, der er observeret flest og næstflest gange, dvs. 19 og 18 gange i perioden, både faktiske tal og indekstal.
Hvis det har været muligt, er der foretaget sammenligning til DOF’s seneste Vinterfugleindeks 1975-2018, hvor DOF’s indeks for 2003 er sat til 100 og indeks for efterfølgende år er omregnet i forhold hertil. Sammenligningerne skal dog tages med et vis forbehold, for DOF’s indeks er baseret på Punkttællingsprogrammet, hvor der observeres 5 minutter ad gangen på hvert punkt, medens vores observationer er foretaget kontinuerligt, mens vi går langs kysten og søerne på strækningerne. Ligeledes er mange af punktællingerne fortaget i landbiotoper, hvilket også kan have betydning for antallet og intensiteten af fugle.
For en nærmere gennemgang af udviklingen i tællingerne henvises til tabellerne og graferne i regnearkene, men her skal alligevel medtages en art: Blishønen.
Tendensen har på Bornholm og på landsplan været faldende, idet indeks er faldet fra indeks 100 til hhv. 22 og 67. Ifølge Thomas Vikstrøm, biolog og organisatorisk projektleder i DOF, er artens tilbagegang en følge af udviklingen i vandkvaliteten, idet han henviser til Atlas III:
” Blishønen er fortsat en almindeligt udbredt ynglefugl i Danmark, hvilket ikke ændres af den mere spredte forekomst siden Atlas II. Da arten er en af de bedste indikatorarter for søer med undervandsvegetation (Brøgger-Jensen & Jørgensen 1992), er det nærliggende at relatere ynglebestandens udvikling til udviklingen i søernes vandkvalitet. Muligvis kan fremgange fra Atlas I til II skyldes forbedret vandkvalitet og dermed større biomasse af ålegræs, som det sås i Nibe-Gjøl Bredning i starten af 1990’erne (Balsby et al. 2017). Samme sted faldt mængden af ålegræs igennem starten af 2000’erne, hvilket passer fint med tilbagegangen for Blishønen siden kulminationen i 1991 (Balsby et al. 2017; Grell 1998).”
Blishøne med kylling i Safirsøen – foto Kell Olsen
Søjlediagram 2003-2021
Her fremgår total antal observerede fugle de enkelte år.
In fine
Det er vores håb, at I vil gøre brug af materialet. Samtidig skal der lyde en tak til alle, der har deltaget i årets tællinger og vi har med glæde noteret os, at flere ungdomsmedlemmer også har deltaget i tællingerne og vist interesse for sagen.
Hanne Tøttrup og Erik Jensen
