Vadefugletur blev til storkerekord med Storkjove

Ungstære - foto Kell Olsen

Ungstære – foto Kell Olsen

Det var som mange tidligere år, en veloplagt Ole Leegaard Jensen som stod for den traditionelle madpakketur til Nexø Sydstrand d. 31/07. På denne lokalitet er det hovedsageligt vadefuglene der er fokus på, og Ole havde da også lovet helt op til 15 vadefuglearter, sammenlignet med de tidligere år.

De 22 deltagere startede med at gå mod syd med Ole i spidsen. Der var flokke af især unge stære og Ole huskede os på at tjekke for lyse eksemplarer med lyst næb, som kan være en Rosenstær der også står højt på Oles ønskeliste!
Der var mange teleskoper med på turen, så kysten blev nøje gennemsøgt for at finde alle de tilstedeværende vadefugle. Her blev vi indviet i endnu en ønskeart for Ole og formentlig mange andre, nemlig Terekklire. Den er blevet set i år ved Møn og i Skåne, så hvorfor ikke på Bornholm? Imens vi undersøgte de Almindelige Ryler for stor mave, lave ben og opadbøjet næb og Ole havde dristet sig til at udlove en flaske Amarone til finderen, siger Carsten Andersen ligeså roligt: ”Der er 45 hvide storke over Nexø!”

Storke over Nexø - foto Carsten Andersen

Storke over Nexø – foto Carsten Andersen

Vi troede først det var for sjov, men så kunne vi se en fantastisk skrue ind over Nexø, hele kikkertfeltet var fyldt. Det var helt uvirkeligt, som fra billeder man kun har set fra de store træksteder sydpå. Storkeskruen kom desværre ikke tættere på, men tog højde og trak mod øst/sydøst 17.30. Det var vanskeligt at tælle dem når de kredsede, men efterfølgende optællinger via fotos viste at der var 98, og dermed danmarksrekord!

Vi vurderede at de kunne stamme fra udsætningsprojektet i Skåne, men nærstudier af billederne viste ingen ringe? Efterfølgende har jeg set på storkeprojektets hjemmeside at der er sluppet 80 årsunger ud d. 26/7. Men vores flok kunne også komme med vinden fra øst, fra Polen eller Baltikum og derefter flyve til Tyskland.

Normalt er man glad for at se èn Stork, men dette var en helt uvirkelig euforisk oplevelse. Men som om det ikke var nok, så slår Carsten til igen en halv time senere, da han opdager en flot Storkjove lige ud for kysten. Den blev i 5 min og gav rigtig opvisning frem og tilbage mens den jagtede måger. Der er set under 10 eksemplarer tidligere på Bornholm. Så den oplevelse var næsten ligeså usædvanlig som alle de Hvide storke.
Efter disse intense oplevelser prøvede vi at koncentrere os om vadefuglene. En flot Stenvender sås tæt på, ligesom både Almindelige ryler, en Dværgryle, Mudderklirer, to Dobbeltbekkasiner, to Lille Præstekrave og ca. 30 Tinksmede viste sig tæt på i det flotte aftenlys. Selvom vi ”kun” kom op på 11 vadefuglearter, var der vist ingen som gik skuffede hjem.
Under indtagelsen af den velfortjente madpakke, lovede Ole at stille op igen næsten år. Det glæder vi os meget til og han har lovet at gemme Amaronen!

Henriette Tøttrup Hansen

Efterskrift fra Webredaktøren:
Efter vores tur torsdag til Nexø Sydstrand er storkene blevet observeret og ikke mindst fotograferet, af Jesper Mejnert Olsen fredag morgen på Ibskervej.
Storkene fouragerede på de nypløjede marker.
Man kan pĂĄ Jespers billede (klik for at se dette) tydeligt se at storkene er ringmærkede. Storkene er nu vendt tilbage til SkĂĄne – nærmere bestemt Hemmestorps Mölla, hvor de blev sat fri lørdag den 26. juli.

Se mere her:
Se flere af Jesper Mejnert Olsens billeder af storkene fra Ibsker
http://www.storkprojektet.se/
https://www.facebook.com/groups/storkinfosverige/