Turtitlen var perfekt, for det var virkelig meget tåget lørdag formiddag den 7. november, da 9 fuglefolk – incl. de 2 ledere Henriette og David – mødte op ved busterminalen i Åkirkeby.
Vi samledes i 3 biler og forvildede os ud i det usigtbare vejr. Forventningerne var nok ikke så store, men vi fik alligevel en fin tur med besøg på omkring 10 forskellige lokaliteter.
Ved Kærgårdstårnet søde Dompapper, Skovskade og Grønsisken.
Ved Udkæret stort set ingen fugle, men sigten var da også kun 100 meter. Vi kørte så til Vestermarie Plantage ved den lille hestebane. Her blev set Lille Korsnæb, og ja, det var vist det hele.
Ved tårnet i Bastemose stemme fra en Vandrikse m.v. I Ølene så vi Lille Lappedykker, en del Gråænder og en flot hun af Blå Kærhøg. De ynder at opholde sig her om vinteren. Om aftenen kan man tælle 5-6 stk., der overnatter i rørerne. Nogle Ringduer fløj over mosen. Ja, sagde læge Ratzer, de bliver jo til Hulduer, hvis de skydes af jægere!
Hjemturen via Bygaden øst for Åkirkeby. Her sås som en fin turafslutning Stor Tornskade. Turen gav omkring 25 fuglearter – ganske godt i det vejr. Tak til de 2 ledere for turen.
Eilif