Turreferat af havnetur i Nexø

Lørdag den 14. november var der havnebirding på programmet og en lille flok fuglekiggere mødtes til den annoncerede tur ved Nettos p-plads i Nexø. Gennemsnitsalderen var trukket ned af Otto, Louis, Carit, Asger og Lauritz – så der var masser af unge friske øjne med og fokus på af finde hits. Efter turintro og hånddesinfektion gik turen ud mod opfyldningen med hyppige stop og kig. Ikke langt fra Netto kom en af vinterens første større flokke af silkehaler lige ind over os og satte sig på magisk vis lige foran os og gik løs på nogle rosenhyben og frugtbuske. I alt 22 silkehaler holdt til her. En masse rødhalse hørtes kalde og sås og flere sang.

Ved kanalmundigen ved Øster flak gik vi lidt forsigtigt frem da det ofte er her isfuglen sidder -det gjorde den nu ikke denne gang. En toppet lappedykker sås dykke på havet syd for havnen og en tårnfalk kom ind over havnen. Fremme ved opfyldningen tog Asger og Lauritz fuglekigningen ekstra seriøst og fandt hurtigt to husrødstjerter og to snespurve og kort herefter en Isfugl, der strøg bag om havnemolen og Lakseklækkeriet – Super fedt!

Arkivfoto af Snespurv fra Nexø Havn Opfyldningen

Arkivfoto af Snespurv fra Nexø Havn Opfyldningen – foto Sune Riis Sørensen

Turen ud over det urtebegroede fyldområde

Turen ud over det urtebegroede fyldområde hvor fuglene tit fouragerer nede på jorden på ukrudtsfrø og de sidste insekter på denne årstid – foto Sune Riis Sørensen

Derfra gik vi ud op selve opfyldningen og gennemgik de sjappede dele af opfyldningen i håbet om en bekkasin, piber eller andet spændende. Det blev først i de sidste del af opfyldningen vi så flere fugle for her fandt vi en pæn flok bjergirisker rastede i den lave vegetation på opfyldningens nordlige del.

Bjergirisker - foto Carit Xerxes Walter

Bjergirisker – foto Carit Xerxes Walter

I den sidste del af fyldområdet hold endnu en samling husrødstjerte til -en han og to hunfarvede sås her samme med en lille flok engpibere- ret utroligt så mange husrødstjerter turen samlet gav og selvom Nexø havn er et godt sted for arten så er fem mange nu.

En benbrækkende tur ud over murbrokker og sten

En benbrækkende tur ud over murbrokker og sten – heldigvis var det blot et brækket dukkeben Mogens fandt – foto Sune Riis Sørensen

På vej tilbage mødte vi Kenny på Nexø Lakseklækkeri hvor vi fik lov at se med på et af Klækkeriets seneste projekter med måling af overlevelsen på rødspætter efter at have været gennem fiskernes trawlnet. Spændende at se lidt af klækkeriet og hvad de har gang i. Tilbage mod Ferskesø håbede vi på et glimt mere af isfuglen eller andet godt. Det blev dog ikke til så meget mere og vi sluttede af med at tjekke rørskoven for evt. rastende skægmejser hvilket der desværre ikke var nogen af.

Flok af knarænder - foto Carit Xerxes Walter

Flok af knarænder – foto Carit Xerxes Walter

Turen gav i alt ~40 arter og således retur ved Nettos P-plads sluttede turen og Asger, Lauritz og Sune takker alle der kom med os på havnen denne grådisede lørdag morgen.

Bedste hilsner fra Asger, Lauritz og Sune