Nattens vingede væsener

Ved Fuglesangsrenden - foto Birthe Egebjerg

Ved Fuglesangsrenden – foto Birthe Egebjerg

Søndag d.26.6.2016 mødtes 14 deltagere – heraf 2 turister- ved Klippely i Ekkodalen for at udforske nattens dyreliv pĂĄ denne lune og vindstille sommeraften.
Turens 1.art fik vi, da vi gik gennem porten bag Klippely, hvor vi observerede et par svalereder. Derefter fortsatte vi forbi statuen af Tranberg og over åen mod stien til Fuglesangsrenden. Verset i klippevæggen om Hans Rømers virke blev læst og kommenteret, og alle var vist glade for resultatet af Rømers virke: vores allesammens Almindingen.

Fuglesangsrenden, der ikke helt levede op til sit navn, bød mest på de almindelige småfugle så som rødhals, have- og løvsanger, gulspurv, bogfinke, sangdrossel og solsort. Men også tornirisk og allike lød sig høre.

Vi gjorde holdt ved nogle af de opsatte flagermusekasser og bemærkede de forskellige indflyvningshuller. Den yderst sjældne Bechstein-flagermus er blevet registreret i Ekko-dalen for nogle år siden og kasserne er opsat som forsøg for at undersøge, om flagermusen vil yngle her.

Turen tilbage mod Klippely gik ad den stejle trappe modsat skovriderboligen og gennem et lille stykke af dalen med de græssende køer.
Så ventede den medbragte kaffe og turlederens kage, der hurtigt fik ben at gå på, og snakken gik lystigt, mens vi ventede på tusmørket.
Hans-Jørgen viste plancher og fortalte om de flagermus, der var sandsynlighed for at se. Vi blev også informeret om, at alle danske arter af flagermus er fredede, samt beskyttet gennem Habitatdirektivets bilag IV.
Han mente desuden, at vi kunne forvente den første art kl. 22:15. Så kort før tid hentede vi nogle flagermuslygter, der lyste hyggeligt i det tiltagende mørke.

Der spejdes efter flagermus - foto Birthe Egebjerg

Der spejdes efter flagermus – foto Birthe Egebjerg

Turdeltagerne fik alle udleveret en flagermusdetektor og blev informeret om frekvensindstillinger og således ”bevæbnet” gik jagten ind. Meget kort tid efter begyndte apparaterne at afgive ”blobbelyde”. Det var den almindelige brunflagermus, fik vi at vide. Sjovt at høre den næsten før den kunne spottes.

Efter den første begejstring havde lagt sig, gik turen videre mod nord ad stien overfor Rømersdal. Undervejs blev frekvenserne afprøvet og så lod sydflagermusen sig pludselig høre på en højere frekvens. Sydflagermusen hører til de store arter og lyden var fuldstændig anderledes end før, nærmest som en spættes hakken.

Der blev lyttet en stund endnu oppe ved indkørslen til Rømersdal, men uden held.
Deltagerne fik i stedet på tilbageturen oplevet mosekonebryg i dalen, en skovsneppe og ved 22:30-tiden kom minsandten en spurvehøg flyvende.
Alt i alt en pragtfuld sommeraften.

Birthe Egebjerg og Hans-Jørgen Olsen (turledere)