“Katastrofal månedstur”

Søndag den 4. juni løb så igen en månedstur af stabelen. Og hvilken én! Vi mødte trods regnvejret op med flest deltagere i år, nemlig 16. De kom fra Sjælland, Lolland og Bornholm.

Første stop var fugletårnet ved Kærgårds/Vallensgårds Mose. Her sås rørhøg, rådyr, sangdrossel, mursejler og ravn. Men det var en våd affære, idet regnen have lagt sig over hele øen. Og det blev faktisk ved til kl. 2000. Mange fuglestemmer i området fra løvsanger, kærsanger, gærdesmutte, tornsanger m.v.

Vi satte så kursen mod Østre Sømark ved Bakkarøgeriet. Megen trafik på vejene med busser, traktorer og biler. Desuden 50 km.s fartbegrænsning pga. løse sten i forbindelse med vejarbejde. Da vi ankom til lokaliteten manglede der 4 deltagere. De dukkede aldrig op på nær én. Ærgerligt.

I havet blev spottet knopsvaner, skarver, toppede lappedykkere, gravand med ællinger og sølvmåger.

Da regnen stadig silede ned, fandt vi på havnen ved røgeriet et lille hus, hvor vi kunne nyde lidt varmt at drikke. Jeg satte min fine håndkikkert på gulvet – og der står den endnu. Nej, en venlig sjæl tog den med hjem og afleverede den til mig. Tak – den koster jo nu som ny 17.000,- kr.!

Regn, trafik, glemt kikkert osv. En “katastrofal fugletur”. Og flere havde deres første fugletur – men det gav vist alligevel et par nye medlemmer.

PS. Senere på dagen kørte jeg fra en regning på 230,- kr. ved bådfarten i Hammerhavn. Jo, det var en anderledes dag.

EILIF.

Tags: ,