Fin tur til Bastemose – foto Birthe Egebjerg
Trods vind af kulingstyrke og truende skyer mødtes ni af foreningens medlemmer på parkeringspladsen ved Bastemosen lørdag d. 15. marts. Traditionen tro startede besøget her med en tur i fugletårnet. Længe gik der ikke, før et par Traner kom svævende hen over trætoppene og elegant slog ned på engen syd for mosen. På vandfladen lå et halvt hundrede Troldænder og ventede på forår i Nordskandinavien. At foråret for længst er kommet til Bornholm, vidnede flere par Grågæs om. De havde travlt med højlydt at afstikke revirgrænser og vi så desuden en rugende fugl.
Vi krydsede først gangbroen øst for tårnet og siden Segenvej og kunne kort efter træde ind i enebærskoven. Der var påfaldende mange Gærdesmutter undervejs og deres sang overdøvede let vindens susen. Der var ret langt mellem fuglene her og vi fortsatte derfor vestover. Her åbner skoven sig med nogle fine lysninger, som er skabt gennem rydning af ikke mindst grantræer. Vand er der også kommet mere af, da man er holdt op med at vedligeholde drængrøfter til glæde for skovens fugleliv. Ved en sådan nu vandfyldt grøft fandt vi i øvrigt en død mink i en slagfælde.
Segenvej blev atter krydset og området syd for Bastemosen kunne nu tages i øjesyn. Her er der ryddet endnu større områder og her starter Læsåens nærmest ubemærket sin rejse mod havet. Lille Korsnæb blev set – sandsynligvis en familieflok – og vi fik lejlighed til at diskutere, hvordan en sådan iagttagelse skulle behandles, hvis man ville indberette den til AtlasIII. Nogle af skovens Ravne viste sig også på ganske nært hold som lovet i turomtalen. Vi nærmede os atter mosen, men blev opholdt af en flok ivrigt snakkende Grønsisken.
Halemejse – foto Carsten Andersen
Vel tilbage på gangbroen hørtes Vandrikse og vi kunne konstatere, at Troldænderne havde fået selskab af et par fine Skeænder. Længe gik der ikke, før alle ænderne flygtede i panik. Det kunne tyde på rovfugl og ganske rigtig kom en mægtig Havørn sejlende ind over mosen. Den gav gode iagttagelser, da den beredvilligt kredsede nogle gange, før den satte sig på sydsiden af rørskoven.
Vi besluttede derfor at skynde os op i tårnet igen. På vej blev ørnen dog udkonkurreret af fire nordlige Halemejser. Ikke dårligt klaret af sådan nogle små fjerklumper. Med til historien hører dog, at de blev set på ekstremt tæt hold – faktisk inden for en armslængde. Ørnen så vi ikke mere til så efter godt tre timer, hvor vejret for resten havde vendt sig til det langt bedre, skiltes vi atter og alle synes vist, det havde været indsatsen værd.
Carsten Andersen
