Fjernt fra verdens vrimmel

Efter at have tænkt i 10 år på at arrangere en fugletur til Myrendal Kloster, gik dette endeligt i opfyldelse. Vi mødte incl. undertegnede 23 deltagere op ved Maegård nær Soldalen sydvest for Olsker.

I haven ved Myrendal Kloster - foto Hanne Tøttrup

I haven ved Myrendal Kloster – foto Hanne Tøttrup

2 familier havde set turen i DUB (Denne Uges Bornholm). Resten kendte ansigter. Vejret var fantastik med let vind og en skyfri himmel. Efter min og Frejas (en Sct. Bernhards hund på 77 kg) velkomst, begav vi os ad asfaltvejen ud i området med megen skov.

Gulbug var den første hørte fugl og derefter kom Munk, Havesanger, Gærdesmutte, Gulspurv, Sangdrossel, Grønirisk, Landsvale m.v. Ikke det store sangkor, idet de forskellige fuglearter har travlt med at opdrætte unger.

Der blev studeret en del planter ind mellem de forskellige fugle. Stor Flagspætte sås og hørtes. I Klostersøen var der ingen fugle, men mange flotte åkander. Klokken var nu 0915 og vi ankom til klosteret, der faktisk er en 4-længet bondegård.

Vi blev enige om først at drikke den medbragte morgenkaffe i klosterhaven.

Kernebiderunge - foto Hanne Tøttrup

Kernebiderunge – foto Hanne Tøttrup

Ved et foderbræt i haven sås 1 bogfinkehun og en unge af kernebider. Man kunne komme helt ind på 1 meters afstand, uden de gad flyve. Jeg tog kernebideren op i hånden. Fin fugl med gulligt hoved. Den kunne flyve heldigvis, selv om den så lidt sløv ud.

Efter det interessante møde med klosteret begav vi os tilbage til bilerne. Vi evaluerede kort, og gik glade hver til sit. Fed tur, som man siger i vore dage!

EILIF