
Weekenden 16.-17. januar 2021 gik godt 50 fuglefolk, deriblandt flere ungdomsmedlemmer, øen rundt og talte fugle. Tællingen indgår som bekendt i den landsdækkende midvintertælling af vandfugle.
Vejret var bedst lørdag med nordvestlig jævn vind, overskyet, minus 3 til 0 grader, med sol op på dagen og ingen nedbør. Sigtbarheden var god. Søndag var vejret overskyet det meste af dagen, jævn vind fra syd med god sigt. Temperaturen lå mellem minus 1 til 0 grader.