Tre nye vandrefalke-unger

Unge Vandrefalke - foto Carsten Andersen

Unge Vandrefalke – foto Carsten Andersen

Jubelen kender ingen grænser. Nu har vi lige opdaget, at parret i Stubbeløkken har fået en unge i al hemmelighed.
For 14 dage siden tog vi en sejltur langs nordvestkysten, og da opdagede vi, at parret ved Mulekleven ud for Slotslyngen, var flyttet til Kongestolen ud for Hammerknuden – lidt længere mod nord.

I søndags var vi igen ude at sejle. Mens vi stod og ventede i Hammerhavnen kom en vandrefalk flyvende forbi, og det viste sig til alles overraskelse at være en ungfugl.
Det var en meget forventningsfuld flok, der stævnede mod nord, og det varede da heller ikke længe før vi så en nylig udfløjen unge, og kort derefter så vi endnu to unger. De lavede de mest fantastiske flyveøvelser lige over vores hoveder.

Unge Vandrefalke - foto Carsten Andersen

Unge Vandrefalke – foto Carsten Andersen

Det betyder, at vores ”gamle” par fra Mulekleven har fået tre unger igen i år. Parret er i al hemmelighed flyttet nordpå, og det har snydt alle gamle og garvede ornitologer, og de har ynglet i al hemmelighed.

4 bornholmske falkeunger i to kuld i 2013, det er da ikke så dårligt, når der ikke var forventninger om nogen unger overhovedet.

Christian Lau

Tags: