Lørdag d. 26/9 havde DOF-Bornholm arrangeret en offentlig tur til Dueodde med Per C. Pedersen og Hanne Tøttrup som ledere. Vinden var vestlig, 8 m/sek, temperaturen 16 grader, sigten 15 km og det var næsten overskyet.
Mødetidspunktet var officielt kl. 9.00, men den annoncerede foromtale meddelte, at lederne allerede ville være på p-pladsen ved fyret kl. 7.00, hvis der var nogle, der også ønskede at opleve morgentrækket.
10 morgenfriske garvede fuglekiggere indfandt sig på det tidlige morgenhold, der besteg den yderste klitrække for at holde øje med fuglene såvel mod hav- som mod landsiden. Da vinden var i vest, blev det ikke den store trækdag. Enkelte arter udgjorde dog en undtagelse og ved kysten var der fortløbende småflokke af vestgående skarver og hættemåger. Ikke færre end 666 skarver og 777 hættemåger talte Eilif S. Bendtsen fra kl. 7.15 – 10.45. Af udtrækkende småfugle var det grønsisken, der toppede med 781 individer, men landsvale og hvid vipstjert blev også set i pæne tal med henholdsvis 675 og 300 fugle.
Per og Hanne stilede atter mod p-pladsen til kl. 9.00, hvor 7 nye turdeltagere mødte op. Gåturen ud til observationsklitten forløb ikke ad den korteste ”normalrute”. I stedet gik ruten ud i klitterne V/SV for Dueodde Fyr, hvor birke- og fyrretræer var blevet skovet, eftersom området var groet helt til. Det var et betagende syn at skue ud over det vidtstrakte klitområde! Undervejs hørte vi fuglekonger, så en musende tårnfalk, hørte overflyvende små korsnæb og kiggede på digesvalehuller.
Ude på klitten var der observeret dværgfalk og et par fjeldvåger, inden vi ankom. Eilif har om dværgfalken noteret følgende i DOFbasen: ”Den kom susende fra NV og trak for fulde gardiner mod syd”!
Småfugletrækket var nu taget mærkbart af og rovfugletrækket var det yderst småt med. Efter en halv times observationer gik de sidst ankomne fuglefolk derfor en tur ud til kysten og videre ad stranden mod NØ. Der er i år ikke blevet dannet nogen strandsø på Dueodde, men heldigvis pilede 5 store præstekraver rundt på stranden på jagt efter føde, alt imens små overflyvende flokke grønsisken lod deres hvislende, knitrende kald høre. Flere engpibere lod sig se og høre, da vi gik fra stranden ad trægangbroen tilbage til p-pladsen, hvorfra vi startede turen.
Hanne Tøttrup
