Toplærke med bonustillæg

Blåhals på fyldpladsen ved  Rønne havn 12/9 2010. Foto Mogens T. Kofod

Blåhals på fyldpladsen ved Rønne havn 12/9 2010. Foto Mogens T. Kofod

De billeder jeg indtil videre har fået af Toplærken er rene dogmefotos, se billede på denne hjemmeside. Derfor har jeg når der var mulighed for et smut på havnen, lige været omkring Rensningsanlæget og Bech Hansen og Studsgård.
Enten har den ikke været at finde, eller dens flugtafstand så stor, det ikke har været muligt at få et bedre foto.

Trods det er lokaliten altid et besøg værd. De smukke Husrødstjerter er der altid, der har været mange Rødrygget Tornskade, Bynkefugl og i det hele taget rigt på småfugle.

I dag var der bare den store gevinst. Under forsøg på at få et billede af en rastende Rødstrubet Piber, så jeg en lille fugl på toppen af en bunke brosten! Blåhals!
Den nåede jeg at få nogle billeder af inden, hvad var det? Rovterne! Den fik jeg også set inden den forsvandt nordpå, men så var Blåhalsen også væk.

Opfyldningen på Rønne Vesthavn er altid et besøg værd.

12 september 2010
MTK