Turteldue + sortbynk – og klokken er ikke end gang halv ni

sortstrubet bynkefugl af CAn

Sortstrubet bynkefugl af CAn

Dette lille indlæg tjener til formål, at nærmere beskrive to oplevelser lørdag morgen, som jeg tror andre vil kunne have glæde af. Begge fund kan nemlig med rimeligt held gentages.
Glæden ved en god fugl bliver kun bedre, hvis man kan dele den med andre!

Lørdag 5. juni var en meget smuk morgen og turen gik til en af favoritturene på Bornholm: Ringebakkerne. Bilen blev kl. 6.20 efterladt halvvejs nede af Jons Kapelvej, hvor stisystemet starter. Allerede i rapsmarken nær Almeløkkebruddet en fin oplevelse med en Kærsanger syngende ganske tæt på stien. I bruddet var den Lille præstekrave som sædvanlig på plads – og ikke særlig tilfreds med at få besøg.

Der må være unger lige på trapperne, så forsigtig fremfærd her er nødvendig. På klippevæggen en håndfuld Hulduer hvoraf flere kurrede stemningsfuldt. Godt et halvt hundrede Digesvaler sværmede om en reetableret koloni i fuld gang med at udgrave nye huller. Pludselig kommer en Vandrefalk drønende ind i bruddet, så der lød et kraftigt brus fra vingerne. To tamduer fik sig en ordentlig skræk i livet. Lad os i øvrigt ikke håbe falkene for smag for Hulduer. Rundturens højdepunkt kom dog i Ringedalen. Efter at have passeret den idylliske sø i bunden af dalen ved ”Kaje-Måns hul” går stien igennem den frodige dal, hvor de tyndaksede gøgeurter har en af landets flotteste population. Midt i fuglekoret toner en Turteldue nu igennem klart og tydeligt. Fuglen må have siddet ganske nær stien, men kunne ikke ses herfra. Den sad på vestsiden af dalen få hundrede meter nord for søen. Hver andet eller tredje minut sang den 10-15 sekunder. Efter et stykke tid rykkede den lidt længere væk fra stien, men var stadig tydelig. På vej videre kunne den stadig høres på over hundrede meters afstand. Jeg håber andre har lyst til at eftersøge fuglen og forhåbentlig får samme fine oplevelse. Det var vores blot ottende Turteldue i dette årti mod 29 i 90’erne – og kun den anden kurrende. Tidspunktet gør fundet meget spændende, selv om det må være vanskelligt at finde en mage på Bornholm.

Dagens andet ”adrenalin-kick” kom på vej hjem, da jeg ville en tur om Helligpeder. 150 m. nede af Helligpedervej (mellem Borrelyngvej og Udmarksvej) sidder en meget smuk Sortstrubet bynkefugl på en hegnspæl lige ved siden af vejen! Stedet kan let genfindes med sin tydelige indhegning på nordsiden af vejen. Fuglen opfører sig som en rigtig SS-bynkefugl og bevæger sig fra pæl til pæl frit synligt. Den fremviser på et tidspunkt et stort hvidt vingepanel, som får den til at ligne en sibirisk sortstrubet bynkefugl på en prik! Overgumpen virker dog for spraglet til rigtigt at være en sådan. Desværre er fuglen ret sky – modsat de fleste SS-bynkefugle – og opskræmmes af både forbipasserende biler såvel som en krage. Det lykkes derfor ikke at få nævneværdige billeder af kræet. Den bevæger sig efterhånden længere nordpå i indhegningen og ender til sidst i den lille samling træer nord herfor. Her giver den sig til at synge højlydt! Derefter flyver den til en lille klippeløkke 50 m. nordøst for træerne og forsvinder ud af syne. Man kan dog stadig høre sangen! Biotopen minder til forveksling om de steder man ser arten i Vestjylland – på yngleplads vel at mærke! Dette sammenholdt med den ret sky adfærd og selvfølgelig det meget sene tidspunkt på året gør, at jeg tror, vi her har at gøre med øens første ynglefund! Af de elleve fugle som hidtil er iagttaget på Bornholm siden år 2000, er de ti fra perioden 8/3-11/5 og den sidste fra efteråret. Fuglen bør derfor overvåges, men samtidig behandles med den største respekt! Jeg håber mange ornitologer får lejlighed til at nyde denne smukke fugl fra Helligpedervej og at vi på et tidspunkt kan tælle arten som sikker lokal ynglefugl.

Carsten Andersen