Thorsdag pĂĄ Bornholm…

Endelig igen pĂĄ Bornholm. Ikke siden 1999 er denne art set pĂĄ Bornholm. Klik pĂĄ foto og se en masse flere fotos fra funddagen samt genfundet dagen efter. Finder Carsten Andersen

Endelig igen pĂĄ Bornholm. Ikke siden 1999 er denne art set pĂĄ Bornholm. Klik pĂĄ foto og se en masse flere fotos fra funddagen samt genfundet dagen efter. Finder Carsten Andersen

Der går man så på sin hunde-luftetur og tænker, at der ikke er meget at råbe hurra for på sådan en decemberdag. På Sorthat Odde fanges min opmærksomhed dog af noget, som kun kan være et vadefuglekald. En lille meget lys vader stryger forbi og lander på vandet en snes meter fra stranden. Her begynder den straks at fouragere på overfladen. Svømmesneppe! Fuglen studeres i kikkerten, som heldigvis er med på de daglige ture. Ret kort, tykt næb med en anelse gult ved basis og ensfarvede grå skuldre. Thorshane!

pilen viser obs lokalitet. Kort Carsten Andersen

pilen viser obs lokalitet. Kort Carsten Andersen

Observationen understreger Sorthat Oddes betydning for rastende vadefugle. Efter min mening er det vestkysten bedste lokalitet – og her er et fint medlys om formiddagen. De mange lystfiskere kan dog være en prøvelse på denne årstid og thorshanen skræmmes da også kortvarigt op, da en fisker begiver sig ned på skæret ud for Pyritsøen. Den er dog snart tilbage og fortsætter ufortrødent sin fødesøgning på havet. Flere gange snupper den smådyr i overfladen.

Så var der pludselig meget langt hjem for at hente fotografiapparatet. Heldigvis var kræet stadig til stede, da jeg kom halsende tilbage. Den kunne faktisk ses helt frem til midt på eftermiddagen og vil muligvis også være på plads fredag. Til de af hjemmesidens læsere som deltog i Karsten Rasmussens glimrende temaaften om fuglefotografering i går, kan jeg i øvrigt fortælle, at billederne selvfølgelig er taget med digiscoping.

Fuglen var vores første thorshane i over ti år – og blev senest set på præcis samme lokalitet.

Carsten Andersen