Sølvhejre ved Nexø

En af to sølvhejre den 24. maj. Foto SRS

En af to sølvhejre den 24. maj. Foto SRS

Den 24. maj fløj en sølvhejre hen over hovedet på Jan Riis Hansen mens han stod ved Ferskesø og nød synet af en sivsanger i sangflugt over rørskoven. Han kontaktede et par ornitter i området og eftersøgningen gik i gang. Jan genfandt fuglen i en lille sø lige syd for Nexø´s gamle losseplads. For ikke at skræmme fuglen trak Jan sig hurtigt tilbage – han havde en fornemmelse af at der stod to fugle men det kunne vist ikke passe… Han ventede derefter på SRS som var der få minutter efter. Herefter listede vi nærmere og kunne nu ganske rigtigt se at der stod hele TO sølvhejre ved det lille vandhul.


Men ultra sky var de, for vi havde ikke andet end øjenbrynene op over bakken der skjulte os før end den ene stak af over fløj i retning af Nexø Sydstrand. Den anden forsvandt bag kratbevoksning og blev ikke set igen. Bemærk at der er adgang forbudt til kommunens losseplads som ligger op til det lille vandhul men man kan håbe de bruger Nexø sydstrand de kommende dage.