Så blev det forår (af Johanna Hartmann)

De kan love regn, slud, storm og blæst, men det er NU foråret er bedst ;o)

Jeg var så heldig, at have mulighed for, at tage ud i de to super dejlige forårsdage, den
25. og 26. marts og ville ikke have byttet dem, med nogen som helst ferie til Indien, Israel
eller noget andet sted, med mulighed for eksotiske fugle.

Allike - foto Johanna Hartmann

Allike - foto Johanna Hartmann (klik for flere billeder)

Jeg var ikke spor i tvivl, da jeg gik afsted med mit kamera den første morgen – det var ikke bare lyset, solen, de aktive Blåmejser og Musvitter, Gråspurvenes gentagne tjirp, Ringduernes klaprende vingeslag, de aktive Råger i trætoppene, Allikerne to og to, ved skorstene og huller i mure og tage eller solsortens sang, for det havde været der i et stykke tid – Nej, der var sket en stor forandring og selvom jeg på mange måder syntes foråret var startet for længst, så var det blevet RIGTIG forår :o)


Morgenluften virkede næsten lun og havde en dejlig duft af forår og himlen var BLÅ – det var så vidunderligt og skønt, at jeg helt fik sommerfugle i maven :o)
(Glemt, var de store bunker af sne, som jeg havde travet rundt i, i næsten 3 måneder og de ømme baller af, at være røget på “nummeren” et par gange, hvor der var isglat) ;o)
Jeg gik afsted gennem Sandvig og mod Hammeren og alle de områder omkring, hvor der er en masse dejlig natur og man kan gå MEGET langt.
Hammer Sø, som i næsten 3 måneder bare havde været en is flade, havde atter fået liv af både Stor og Toppet Skallesluger, Troldænder, Blishøns, Gråænder og et Knopsvane par og Sølvmågerne stod i små flokke på de områder af søen, hvor der stadig lå is.
Sangdrossel sang om kap med Solsort og fra flere steder kunne jeg høre Gransangers tjif tjaf tjif tjaf.

En Citronsommerfugl fløj frejdigt forbi mig, med lette og elegante vingeslag – det er måske lidt pinligt og jeg håber ikke nogen så mig, for af ren gensynsglæde over, at se den første sommerfugl, hoppede jeg ivrigt rundt i ren indianerdans ;o)
Der var kommet mange Gærdesmutter, som vimsede rundt alle vegne under grene, på visne græsstrå og træstubbe. Bogfinker, Grønirisker, Gulspurve og Rødhalse var overalt. En halvt formuldet træstub var nærmest blevet levende af kæmpe mængder store myre, som var så store og runde, at de mindede mig om store fede edderkopper. Atter en Citronsommerfugl fløj forbi mig og et lille firben, som gerne ville fotograferes puslede i de visne blade :o)

Sølvmåger på Hammeren - foto Johanna Hartmann

Sølvmåger på Hammeren - foto Johanna Hartmann (klik for flere billeder)

Ved Opal søen var Alliker og Sølvmåger ved at udvælge deres ynglepladser og fortælle højlydt til alle og enhver, at hér yngler vi. En Duehøg kredsede over mig og jeg syntes jeg hørte traner, men så ingen. Solen havde fået styrke, jeg var i læ og det var bare for lækkert lunt og dejligt. Og for en frossenpind, som mig
var det et stort øjeblik, at kunne tage vanterne af og lufte fingrene. Jeg satte mig i solen og spiste min medbragte rugbrødsmad. Der kom rovfugle stille glidende i luften over mig – 4 Glenter og 6 Mus/Fjeldvåger. Der kom flere glidende lige så stille i luften på samme måde. Dejligt :o)
Tiden gik alt for hurtigt og pludselig var det eftermiddag og på tide jeg gik hjemad. Mens jeg gik kom en enlig flyvende og meget snakkende Trane i luften over mig og der var hele tiden rovfugle i luften.
En Husskade sad og sang noget så hyggeligt og yndigt, godt gemt i en tæt busk. Det synes jeg egentlig altid de gør!
Måske er det fordi de “seje gadedrenge” ikke vil afsløre, at de også har en sød og blød side ;o)
Jeg var taknemmelig over, at have oplevet denne dejlige forårsdag :o)

Stær - foto Johanna Hartmann

Stær - foto Johanna Hartmann (klik for flere billeder)

Næste morgen – fredag den 26. – gik jeg atter afsted. Der var kommet flere Sangdrosler, som sang deres på én gang, både smukke og sjove sang. Flere steder sad Stære og sang, og jeg så en flok Tyrkerduer sidde i en trækrone. Jeg startede med blå himmel og solskin, men der kom meget hurtig et tæt skydække ind over. Øv, tænkte jeg. De havde godt nok lovet det skulle komme, men det var kommet alt for hurtigt! Jeg satte mig på en sten og kiggede på en stor flok Skotske Højlandskvæg, som stod roligt og tyggede drøv, mens de også lige kiggede på mig, mens de tyggede videre.

De unge dyr var mere nysgerrige og kom helt hen til hegnet og vibrerede med næseborene, for jeg skulle lige undersøges lidt nærmere. Jeg gik hen og snakkede lidt med dem og først stod de bare og kiggede og snusede og så begyndte de, at nippe lidt i mig. I træerne bag dem, fløj 4 Store Flagspætter støjende rundt.
Nå, overskyet eller ej, jeg ville gå videre.

Da jeg kom til Opal søen larmede Sølvmågerne og Allikerne op – så skræmmende kunne jeg da ikke forstå jeg virkede, men i det samme fik jeg øje på Vandrefalken, som kom susende. Lidt efter kom 3 Glenter stille glidende i luften. Der begyndte at komme huller i skyerne og der gik ikke så lang tid, før himlen atter var næsten blå.

Dagpåfugleøje - foto Johanna Hartmann

Dagpåfugleøje - foto Johanna Hartmann (klik for flere billeder)

Jeg gik videre og blev glædeligt overrasket over, at se to Dagpåfugleøje sole sig på klipperne. Og lidt efter så jeg også Nældens Takvinge. Sommerfuglene var for alvor vågnet af deres vinterhi.
Der var atter en del rovfugle i luften og jeg kunne også høre traner.
Hver gang jeg prøvede at fotografere en syngende Stær, så holdt den op med, at synge – Skarn!
Jeg glemmer at nævne Ravnene, fordi dem har jeg jo set og hørt hele vinteren, men de er også på plads ved reden
og jeg hører dem altid. Jeg ved ikke hvorfor, men for mig er Ravnen en rigtig oldnordisk vikingefugl! Og selvom der ikke er meget viking over mig, så er jeg HELT VILD med lyden af Ravn – jeg bliver helt salig over den og føler mig “hjemme” :o)

Jeg gik igennem noget skovområde og mødte forårskåde Musvit og Blåmejse par, som værnede om deres udvalgte yngle steder. Dompap kunne jeg høre, Stor Flagspætte og Skovskader, med deres drillende musvåge lignende lyde.

Og så er der en ting jeg må erkende – der er IKKE meget hitte jæger over mig! Jeg forventer simpelthen bare altid, at se de fugle jeg kender bedst. Dem jeg ikke ser så tit, dem skænker jeg ikke en tanke. Så derfor var det først, da den var nærmest lige ud for øjnene på mig, at jeg ser en Rødtoppet Fuglekonge – en hun. Men den vil jeg da vildt gerne have billede af, så jeg famler febrilsk med mit kamera, men inden jeg når at fange den i søgeren, så er den smuttet op i et træ – møg! Jeg prøver at holde øje med den, mens den forsvinder længere og længere op i trækronen – og træet er højt! Den forsvandt selvfølgelig for mig, mellem de andre fuglekonger, som myldrede rundt. Så jeg besluttede mig for, at sætte mig ned, lige præcis dér midt på stien og spise min mad og bevare et lille håb om, at jeg vil få den at se igen. Men desværre intet billede, for jeg så den ikke.

Men til gengæld kom en bonde kørende på sin lille traktor ned til mig, for han skulle da lige se, hvorfor jeg sad dér midt på stien, om jeg var dårlig. Næ, jeg havde det fint! Jeg fortalte ham, at jeg sad og håbede på, at se en Rødtoppet Fuglekonge. Det kunne han da godt nok ikke forstå jeg brugte min tid på! Han syntes da, at det var meget mere spændende, at hans køer skulle kælve og hvor mange kalve, der mon ville komme i år, fordi Tyren bare var blevet sat ind hos de 59 køer. Jeg sagde til ham, at det syntes jeg bestemt også måtte være spændende. Han fik stillet sin nysgerrighed og kørte igen :o)

Ravn - foto Johanna Hartmann

Ravn - foto Johanna Hartmann (klik for flere billeder)

Som altid gik tiden alt for stærkt og jeg begyndte, at gå hjemad. Ravnen sad oppe i et træ og pudsede sig og snakkede, hvorefter den lettede, for at moppe en musvåge, som kom flyvende.
Der kom en flok på 9 traner flyvende og meget snakkende, mens de kredsede noget rundt, som om de ikke kunne bestemme sig for, i hvilken retning de skulle flyve. De har altså også bare nogen vidunderlige stemmer :o)
Trods manglende foto af Rødtoppet Fuglekonge, så havde det været endnu en dejlig forårsdag, som jeg havde været så heldig, at få lov at nyde :o)

Fra alle os, til alle jer – ET RIGTIG DEJLIGT FORÅR :o)

Johanna Majbritt Hartmann