Så er det tid! -den bornholmske kystfugletælling finder sted denne weekend

Hele den bornholmske kystlinje og kystnære søer vil blive gennemgået at ialt 39 observatører fordelt på 28 strækninger.
DOFBase indtastningsmodul lukker

Vejrudsigten ser rimelig ud om end lidt vind kan præge østkysten lørdag. Som i den foregående uge bliver det koldt, men tilsyneladende kommer der ikke nedbør.
Det kolde vejr kan bringe os nordlige arter vi sjældent ser især koblet med de sidste dages nordøstlige og østlige vindretninger.
For mig er et højdepunkt altid den smukke Lille Skallesluger og den på Bornholm sjældent sete Sortgrå Ryle, men der er også god grund til at holde skarpt udkig efter de sjældnere storlommer og måske Kongeederfugl og Stellersand. Året 2012 bød på hele tre nye arter for Bornholm og Ertholmene, hvoraf to nye for Danmark, er det godt at komme tidligt i gang med et fantastisk fugleår.
Når vi er ude registrerer vi alle fugle og det kan være noget helt andet end vandfuglene der starter en telefonkæde.
Husk også at rapportere dødfundne fugle og eventuelt olieskadede havfugle.

Hermed vil jeg ønske alle en rigtig god tur og en god naturoplevelse.
Hvis der bliver problemer eller der er spørgsmål står jeg til rådighed
på tlf. 30182131. Også hvis I har noget særlig spændende må I gerne ringe.

Mogens