Rossicus pĂĄ afveje

Tundrasædgåsen på Rønne havn - foto Sune Riis Sørensen

Tundrasædgåsen på Rønne havn - foto Sune Riis Sørensen

For ca. 1 år siden var der pludselig en gås på Rønne Havn, hvor den absolut ikke hørte til. Ja, faktisk er det nok første gang overhovedet, at en Tundrasædgås (Anser rossicus) sætter sine svømmefødder der.
Per Pedersen (vores formand) fik af en kollega at vide, at denne ret sjældne gås befandt sig på havnen i Rønne. Det var vist nok i august sidste år. Og den er der stadig! Ikke fordi den har lyst, men på een eller anden måde er den kommet væk fra flokken, der fløj sydpå. Herefter må den have landet meget hårdt eller fløjet ind i noget. For fakta er, at den trækker lidt på venster ben og venstre vige er ikke i orden. Den kan simpelthen ikke flyve. Så den vil nok hurtigt dø, mente flere.

Men til alt held er der en græsplæne, hvor den landede. Og Rønnes bedste fuglefodermester bor lige i nærheden. Så det var held i uheld. Gåsen har det fint og det skyldes mest den omsorg, som Niels Pihl giver fuglen. De er nemlig blevet perlevenner. Når Niels om morgenen viser sig på stedet, ja, så løber gåsen ham i møde. Han kan håndfodre denne vilde gås fra Sibirien. Men den har nok aldrig set mennesker, før den landede på Bornholm. Så den ved slet ikke, at den skal tage sig i agt for mennesker, hunde m.v.

Gåsens livret er krydderboller, men det skal helst være de grove. Derudover kan den æde græs og rode lidt efter grus til sin kråse. Men Niels køber dog valset korn til den. Jeg besøgte de 2 en dag, men jeg kommer ikke nærmere end 3 meter til gåsen. Så skælder den mig ud. Forsvind med dig! Niels siger, at hvis der bliver for megen hunde/mennesketrafik på stedet (det er syd for fiskebutikken), så maver gåsen sig ned mellem de store sten og ud i vandet.

Tundrasædgås - foto Sune Riis Sørensen

Tundrasædgås - foto Sune Riis Sørensen

Jeg har lige nu 2 ideer i sagens anledning. Nr. 1. Jeg vil kontakte redaktionen på EKKO, for der må kunne laves en lille TV-historie om gåsen. Nr. 2. Jeg mener, at DOF Bornholm på een eller anden måde bør påskønne den indsats, som Niels Pihl udviser. Måske et lille tilskud til valset korn, eller hvad bestyrelsen i DOF nu kan finde på.

Længe leve rossicus!

EILIF