Lundsangere

Fuglen viser her det tydelige øjenbryn med bredere lys del bag øjet. Et vingebånd ses ligesom det runde hoved og den grønligtonede overside. Foto Sune Riis Sørensen

Topfed oplevelse at høre lundsangeren synge i løvskoven omkring Bagåen. Klik på foto og se flere. Foto Sune Riis Sørensen

Lundsanger er en sjælden fugl i Danmark med blot 14 fugle i gennemsnit pr år. Her på Bornholm er det 3 fugle i gennemsnit pr. år (de sidste ti år). Det tegner derfor godt for 2011 der allerede har haft 3-4 fugle på besøg.

Den første lundsanger i år blev fundet af Flemming Mortensen fra Rønne da han gik en tur i skovområdet syd for Carl Nielsens grusgrav. Fuglen her var ret publikumsvenlig og lod sig høre og se af en del heldige fuglefolk. Blot to dage senere, den 25., finder Flemming igen en syngende lundsanger men denne gang længere ude mod kysten i Onsbæk plantage. Dette er antageligt samme fugl der har flyttet sig lidt. I mellemtiden finder Carsten Andersen en lundsanger syngende den 24. maj og til og med på en gammel kendt ynglelokalitet! Carsten opdager fuglen på det spøjse hvid vipstjert-lignende kald der lød fra trækronerne.

Sidste fugl i skrivende stund er en syngende fugl lidt syd for Svenskehavn på østkysten. Denne fugl blev hørt om eftermiddagen den 25. maj af Anette Sonne fra Årsdale. Så slå lytlapperne ud folkens og man kan evt lave lidt stemmeøvelse ved brug af denne video optagelse af Hasle-fuglen fra den 26. maj. God fornøjelse
mvh sune