Forårsstemning i Ølene

Sangsvaner i Ølene

Sangsvaner i Ølene - foto Mogens T Kofod

Efter gammelt bornholmsk mundheld siger man:
“Tredie torsdag i Thor, trør trânan på vor jor.” Altså tredie torsdag i marts. I de sidste år har den været her tidligere. I år er den første noteret 1. marts og i den forløbne uge har der været flere.

Jeg havde sammen med Niels Erik Johansen fornøjelsen af at se et par i Ølene. De gik rundt med løftede haler og kl 10:50 var der en parring eller paringsforsøg under megen larm. Senere fløj de en æresrunde rundt om hele området højt trompeterende, hvorefter de forsvandt mod øst.

Tæt tåge og regndis, men forårsstemning med fem rastende sangsvaner, grågæssene og viberne i baggrunden og mange syngende småfugle.

Mogens Kofod