En tidlig julegave

Super fed Stellersand på hitlokaliteten Sorthat Odde. Klik på foto og se flere. Foto Carsten Andersen

Søndag morgen ved ni-tiden var jeg på en af de daglige lufteture med vores to hunde. I dag – som så ofte før – til Sorthat Odde. Her har der gennem de sidste år været mange sjove oplevelser som Thorshane, Hvidnæbbet lom, Bjergpiber og Hærfugl. Jeg havde fået kameraet med, men ikke kikkerten i dag.

Mens jeg står på skrænten mellem Pyritsøen og havet for at tage et par billeder af en flok Hvinænder, kommer der pludselig en overvejende hvid and indflyvende og lægger sig mellem disse. Uden kikkert kunne arten ikke fastslås, så jeg tog et billede af kræet. Stor var min overraskelse – og endnu større min glæde – ved at se en Stellersand han i smukkeste dragt dukke frem på skærmen, da billedet blev zoomet ind! Efter en serie fotos gik det direkte hjem gennem den høje sne. Ganske anstrengende når det skal gå hurtigt.

Annette blev hentet og vi satte omgående kursen mod odden via Havvej i bil. Heldigvis var fuglen stadig på plads og på ret tæt hold. Et drømmesyn i teleskop! Vores første danske Stellersand han. Samtidig med at vi måbede over synet af fuglen, blev der ringet til de lokale ornitologer, vi havde i mobilernes adressekartotek. Inden dagen var omme, nåede i hvert fald en snes af øens fuglekiggere at nyde synet af denne sjældenhed.

Og en sjældenhed er det. Det var nemlig Danmarks første iagttagelse overhovedet siden 2006. En lille del af den Sibiriske bestand tilbringer vinteren ud for Estland og mon ikke vores eksemplar er blevet fordrevet af den tiltagende havis i området.
Det meste af formiddagen lå den sammen med en flok af de mange Hvinænder, som overvintrer ud for Pyritsøen og Sorthat Odde. Den var ganske stabil og dykkede stort set ikke. Den lå derfor alene som en hvid plet på havoverfladen, mens resten af Hvinænderne forvandt i bølgerne. Senere lettede den for fløj nordover – men landede heldigvis hurtigt igen. Denne gang ud for Baggeåens udløb. Her var den noget mere aktivt fouragerende og dykkede af og til. Om eftermiddagen sås den atter lidt nord for fiskeskurene på Sorthat Odde. Nu var den meget aktivt fødesøgende og sås kun i nogle sekunder af gangen inden den atter dykkede. Så vidt vides var den på lokaliteten, til lyset forsvandt midt på eftermiddagen.

Man kan jo så bare håbe, den bliver på lokaliteten en rum tid endnu, så endnu flere kan få glæde af den. Jeg vil i hvert fald kigge grundigt efter den i de nærmeste dage og uger!

Carsten Andersen