En luftbro af drosler

Det er lørdag morgen den 10. oktober 2009. En dag som så mange andre. Fra min seng hørte jeg 7-radoavisen. Min hund Terry peb og ville ind i fodenden. Nej, vi snupper lige morgenturen. Straks jeg kom ud af kælderdøren bemærkede jeg, at der var noget i gære. Himlen dækket af en masse fugle.Vind i øst/sydøst. Skyet og 5 sekundmeter. Nej, jeg kom aldrig ud af haven. (Brita gik med hunden) Jeg kastede mig over min 10 x 50 Leica kikkert og kiggede op. Det gjorde jeg så uafbrudt de næste 3 timer!

De kom bare væltende. Droslerne. Mange drosler. Rigtig mange drosler. Jeg begyndte at tælle, havde næsten ikke tid til at skrive i notesbogen. For hvert blik ned i bogen passerede hundrede drosler mod øst. En sekretær havde godt, for det er meget svært at nå det hele sådan en morgen. Misteldroslerne fløj ret højt, stille spredt flugt udstødende den karakteristiske dybe trille. Der var flokke på 100. Under dem kom væltende på stæremaner vildt mange vindrosler. Der var flokke på flere hundrede. Faktisk blev der sat bornholmsrekord med flest iagttaget misteldrosler på een dag, nemlig 1944, og vindroslernes antal på 7777 er det næsthøjeste tal nogensinde på Bornholm. For nu at gøre droslerne færdige, så var der også solsorte, sjaggere og sidst men ikke mindst 2 ringdrosler. Så er næsten hele den almindelige drosselfamilie præsenteret, sådan!

Nævnes skal også over 1000 finker. De fleste bogfinker. Observeret blev også lille flagspætte, stor korsnæb, hedeklærke og en masse andre, som kan findes på DOF-basen. Det var en mageløs morgen. Man glemte næsten hvor hårdt, det egentlig er for nakke og ryg sådan at glo opad i 3 timer. Heldigvis er man fri for at bruge skop. Det er der slet ikke tid til. Kom til at tænke på, at havtrækobservationer er det rene luksus. Man sidder på sin røv og kigger lige ud gennem et rør. Og jo flere kilometer fuglene befinder sig fra land, desto sjovere er det at gætte arterne. Nå, men der skal være fugle til os alle. Man kan jo også kombinere fugleiagttagelserne.

Det er en stor fordel sådan at stå i sin have at se fugletræk. Ikke langt til kaffe, mad, toilet (som man ikke har tid til at benytte), træer og huse, der giver baggrund. Man kan lige som ramme fuglene ind. Og så var det heldigt med skyer. Havde der været helt blå himmel, ja så havde jeg nok kun set halvdelen. Nu skal det da også nævnes, at ikke alle fugle kom hen over mig. Jeg kunne se inde over Rønne, at der var også mange fugle. Så måske man skal gange mine tal med 2 for at få det helt rigtige billede af dette gigantiske morgentræk hen over Rønne syd.

Kl. godt 1000 orkede jeg faktisk ikke mere. Trækket var da også ved at være overstået. Det havde været en hård, men pragtfuld fuglemorgen.

EILIF.