Så er der for første gang i 22 år set Ellekrage på Bornholm.
Ikke siden 5. juni 1988 (Hanne Tøttrup) er denne fugl set på Bornholm.
Ellekragen er blevet set af mange – både lokale og en del “ovre fra”.
Fuglen har holdt til de sidste par dage omkring Ølenevej og fourageret på stubmarkerne.
Den har været meget tillidsfuld og givet mange en fantastisk oplevelse.
Se mere på DOF-Basen
Eilif skriver fx:
“Lige siden jeg i 1955 fik en fuglebog i hånden, har jeg ønsket at se denne flotte fugl i DK. Nu lykkedes det så endeligt. En gammel, lidt slidt fugl, der fouragerede. Den sad meget på luftledninger, var ofte på jorden, var lidt irriteret over de mange vipstjerter, der ofte flokkedes om den. En fed oplevelse i hele den time, jeg sammen med 10 andre ornitologer obsede på stedet, der ligger ca. 2 km syd for Østermarie. Fuglen blev i øvrigt fundet af en tysk turist i går.”