Sidste uges kraftige vestenvind har sendt Tårnfalk i aldrig før sete mængder via Bornholm i deres træk sydpunkt. Fredag den 17. september talte Steffen Sommer Nielsen hele 120. Det var den dag hvor den art toppede, men der har også været et kraftigt træk af Spurvehøg og et stort træk Hvepsevåge der kommer daskende med dybe vingeslag og går regelret og målbevidst sydpå.
Vinden har været kraftig, mest fra vest, sydvest med spredte, til tider kraftige byger, men der har ikke været nogen tøven eller noget returtræk, det var bare afsted. Det gjaldt også spredte Fiskeørn, Lærkefalk og Dværgfalk.
Der er virkelig noget at se på, træktiden er kun lige begyndt. Snart kommer der vågerne og småfugletrækket ikke at forglemme. Den helt store oplevelse er også en stor dag med Trane og så alle gæssene og hvad med lommerne?
Tag godt med tøj på, noget varmt i Termokande og få en uforglemmelig dag i den yderste klit. De gamle observatører er altid villige til at fortælle om hvad der sker og låne et kig i teleskopet.
Hvis du skal lokke med noget så fouragerer de i træktiden mest på Kanelgifler, helst fra Pågen, de kan spisen med en hånd medens man holder på kikkerten.
God tur fra DOF Bornholm
MTK