Trods dårligt føre med megen tøsne og rigtig våde stier, dertil tåge og tågedis, der særligt om lørdagen gav noget nedsat sigtbarhed, blev årets vandfugletælling gennemført.
Tak til: KRa, CAn, MTK, MCL, ESB, THC, HAF, NEJ, AHH, KBU, JJO, KHP, ENI, KKR, SKn, HTØ, BWW, OLJ, SRS, JLH, ESa, PCP, JCh, TKu, JOJ og KOL, som alle kan se deres observationer under egne initialer i DOF Basen.
Ligeledes tak til medobserne; Kate Leegård Jensen, Pauli Handberg, Gerda Kokseby, Vicki Knudsen, Vebse F. Madsen, Annette Olesen, Lene Hjort, Maiken Johansen, Klaus Hermansen, Charlotte Hertel, Steen Rasmussen, Lone Nielsson, Else Steffin, David Nestved, Henriette Tøttrup Hansen, Søren Nielsen, Peter Boesen, Richard Holstein Ipsen samt Merete Mortensen.
Den 23. januar er alle data på plads og til rådighed for alle. Klik ind på DOF Basen og se hvad er har været set denne tredie weekend i januar langs bornholms kyster og kystnære søer.
Søerne har ikke givet det store dette år grundet isdække, dog undtaget søerne ved Zartmannsvej som var oversvømmet og havde mange rastende måger.

Pæne flokke troldænder under tællingen. Her ved Nexø Sydstrand. Enkelte bjergænder imellem. Foto Sune Riis Sørensen
Vi har kigget lidt på resultatet af de mange timers feltarbejde. Vi havde som sædvanlig enkelte lommer langs kysten mens de Toppede lappedykkere lå på samme høje niveau som de tre sidste år med over 200 eksemplarer. Seks Nordiske lappedykkere var også langt over gennemsnittet. Overraskende nok var der faktisk Gravænder med på tællingen – dog kun to mod normalt 10-15 stk. Heller ikke Knarænder blev der mange af. De i alt fem fugle var en tredjedel af hvad vi har oplevet de tre seneste år.
Blandt dykænderne var der et normalt antal Taffelænder med en snes individer. Til gengæld var der Bjergænder som aldrig før. Over 600 blev det til med de 550 omkring Holsterodde! Havlitter har vi efterhånden vænnet os til at der er langt imellem. I 2011 var det dog første gang i syv år vi lå under en trecifret sum. Det blev nemlig bare til et halvt hundrede. Vi kan slutte med Hvinænderne som med et par tusind eksemplarer lå i den allerhøjeste ende.
Hertil skal dog nævnes at der for første gang i nyere tid slet ingen Engpibere blev set. Og at der både var Havørn og Vandrefalk på vestkysten. En udførlig gennemgang af tallene kommer selvfølgelig i førstkommende nummer af Gaddisijn.
Hvis vi har fået alle med, og det håber vi, så har 45 aktive dof’ere været med til årets vandfugletælling, hvilket gør DOF Bornholm til landets mest aktive lokalforening.
Tak for jeres medvirken og fortsat godt fugleår.
Mogens T. Kofod og Carsten Andersen