Notat til Bornholms Kommune i forb. med fleksboliger ved Svaneke Camping

Notat ved Kurt Buchmann og Mogens T. Kofod juni 2015

Ved fredningen af Svaneke Nordskov i 1959 ønskede man at bevare naturtilstanden, som den på det tidspunkt befandt sig i. Skoven var etableret bl.a. ved dyrlæge Jørgen L. F. Jürgensens legendariske indsats, der påbegyndtes omkring 1880 og fortsattes i de følgende årtier. I 1959 var skoven således 60-80 år gammel og fremstod som en tæt bevoksning, med indslag af en lang række træarter, hvoriblandt bøg, stilkeg, rødeg, kirsebær, birk og ahorn er specielt fremtrædende. Skoven fremstod som en tæt bevoksning i 1959, hvilket beretninger fra 1950ernes turistpublikationer bevidner.

Svaneke Nordskov, som den har fremstået indtil nu er en særdeles værdifuld naturhistorisk lokalitet. Værdien er betinget af den tætte bevoksning, der visse steder har karakter af urskov. Af botanisk betydningsfulde arter bemærker man specielt skovgøgelilje, skovhullæbe og tyndakset gøgeurt. På tilstødende lokaliteter finder desuden kødfarvet gøgeurt. Skoven huser tillige en mindre bestand af rådyr og egern. Fuglelivet i skoven er specielt værdifuldt, men tillige overordentligt sårbart. Fuglenes tilstedeværelse er således betinget af de mange bevoksninger med buske og træer, som understøtter en lang række fuglearter af stor betydning. Der foreligger fra flere sider dokumentation af fuglelivet i Svaneke Nordskov, et fugleliv som er knyttet til den eksisterende vegetation.

Mogens T. Kofods observationer fra ejendommen på Møllebakken, der er nabo til skoven, er dokumenteret på Dansk Ornitologisk Forenings database (DOF-basen). Kurt Buchmann har siden juni 1996 hvert år i juni foretaget punkttællinger for Dansk Ornitologisk Forening i området, og har netop haft skoven ved campingpladsen som et optællingspunkt alle år. Indgreb i Nordskovens naturtilstand ved f.eks rydning af buske og træer vil have en markant ødelæggende effekt på fuglelivet.

Observationerne fra punkttællingerne har således vist en tydelig sammenhæng mellem skovning og rydning og nedgang i forekomsten af værdifulde fuglearter. Det kan i den forbindelse nævnes, at allerede foretagne rydninger omkring campingpladsen har betydet, at arter som nattergal, gulbug og karmindompap er forsvundet fra den specifikke biotop mellem campingplads og skovstien. Heldigvis er der bevaret en træbevoksning både på den nordlige og sydlige side af skovstien, der leder til Hammerslet. Den vegetation underholder stadig benævnte arter. Kendskabet til fuglelivet i området tilsiger, at den foreslåede rydning af træbevoksning mellem campingpladsområdet og havet i forbindelse med etablering af fleks-boliger vil få en katastrofal negativ indvirkning på den biologiske diversitet herunder fuglelivet i området.

Nedenfor er angivet en liste over fuglearter registreret i Nordskoven ved campingpladsen.

Observationer af fuglearter knyttet til vegetationen i Nordskoven. Yderligere arter er observeret overflyvende (ikke nævnt her).

Sjældne og/eller truede arter Specielt værdifulde arter Almindelige arter
Nattergal Duehøg Gråkrage
Gulbug Musvåge Råge
Træløber Ravn Allike
Karmindompap Skovhornugle Sølvmåge
Skovsneppe Rødhals Stormmåge
Lille flagspætte Grønirisk Gråspurv
Sortspætte Tornirisk Skovspurv
Nøddekrige Bogfinke Ringdue
Bynkefugl St. flagspætte Tyrkerdue
Rødrygget tornskade Løvsanger Musvit
Agerhøne Gransanger Blåmejse
Kærsanger Skovsanger Gærdesmutte
Lille fluesnapper Munk Tornsanger
Hvidhalset fluesnapper Havesanger Solsort
Vendehals Gærdesanger Fuglekonge
Høgesanger Skovskade Husskade
Græshoppesanger Hvid vipstjert Gulspurv
Rødtoppet fuglekonge Gøg Fasan
Turteldue Sangdrossel Sjagger
Stillits Stær

Konklusion

Det er ovenfor skitseret hvilke fuglearter, der vil blive påvirket ved indgreb i Nordskovens naturtilstand. Det skal således stærkt frarådes, at der i forbindelse med et eventuelt fleksboligbyggeri på campingpladsmatriklen foretages indgreb i træ- og buskbevoksningen mellem campingplads og havet (Hammerslet). Fældning og rydning vil uundgåeligt få betydelige konsekvenser for fuglelivet i området.

Det anbefales derfor, at den nuværende bevoksning på begge sider af skovstien, der fører fra campingladsområdet til Hammerslet, bevares i sin nuværende tilstand. Ligeledes vil en re-etablering af træ- og buskvegetationen ved campingpladsens sydlige del, der er fjernet i 2014 og 2015, være ønskelig.