Fuglene er trængt i det åbne land

Mange af de op mod 2500 hektar bornholmske marker, der har ligget brak, er det sidste år blevet opdyrket igen.

“Omkring 2/3”, lyder Planteavlskonsulent Carsten Mouritsens bud, på spørgsmålet om, hvor stor en del af de bornholmske brakmarker, der nu igen er blevet opdyrket.

Det svarer til en 1500-1600 hektar.

Sidste år blev brakpligten ophævet, og derfor har danske landmænd frit kunne opdyrke deres brakarealer. Men det er Per Clausen Pedersen fra Dansk Ornitologisk Forening på Bornholm ked af.

“Det vil gå ud over artsdiversiteten”, mener han.

Siden braklægningerne begyndte i slut-firserne har han oplevet mere plads til plante- og dyreliv. Men nu er han bange for, at det vil gå ud over for eksempel agerhønen, der i forvejen er trængt i den danske natur.