En opgave for bornholmske fuglefolk – lidt om lærkens trængsler.

Første græsslæt høstet midt i maj - foto Finn Hansen

Første græsslæt høstet midt i maj - foto Finn Hansen

I disse dage lyder der ”jublesang” over de høstede græsmarker.
Det er sanglærkerne, der netop har mistet første ynglekuld og som skal i gang med et andet kuld. Og det indledes med en sang for konen.
Men, reelt er det jo en katastrofe, det der foregår i det åbne land i disse dage. Alle sanglærkers afkom bliver så at sige massakreret.

Nu har bornholmske fuglefolk været med til at belyse den markante tilbagegang, rågerne har været udsat for de seneste små 50 år, så kunne det måske være sådan, at der sidder en eller anden, der kunne tænke sig at gå i gang med et nyt projekt til belysning af en fuglearts trængsler i et moderne bornholmsk landbrugsland.

Her i Nylars, hvor jeg bor, har vi et eneste landbrug tilbage med malkekøer. Og dyrene er på stald og bliver fodret med bl.a. græsensilage.
For godt en uge siden, altså midt i maj, blev det første græsslæt taget og det med hurtigt kørende maskiner, der ikke levner særligt meget levende tilbage på markerne.
Nu er det sådan med sanglærkerne, at de lægger omkring 5 æg, ruger i omkring 12 dage, har unger i reden i ligeledes omkring 12 dage og gør dem klar til en flyvende tilværelse i godt 10 dage.

Første græsslæt kørt i stak og græsmarken gyllegødet til næste slæt - foto Finn Hansen

Første græsslæt kørt i stak og græsmarken gyllegødet til næste slæt - foto Finn Hansen

Går man tilbage i tid, skulle disse Nylars-par have lagt deres første æg omkring den 5. april for at være sikre på, at bare nogle unger skulle kunne nå at blive flyvefærdige. Og så tidligt på færde har de sikkert ikke været?

Nu går de barnløse par i gang igen på de samme marker, der vil blive skårlagt om tre uger til en måneds tid, og så fremdeles hele vækst-/ynglesæsonen igennem. Med nye ”glade” frydetoner til indledning.

Mange mennesker fortæller med stor glæde om det dejlige i at høre lærkens sang gennem sommeren – jeg væmmes, og for mig er det snarere en klagesang, jeg oplever, når jeg kører gennem et landskab med græsmarker!

Nu er lærken som bekendt ikke fredet, så der kan jo ikke gøres noget restriktivt overfor disse høstmetoder, og sådan er det i et land, hvor grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed hersker. Men, det kunne da være interessant at vide for en større skare mennesker i hvor høj grad, det er et ”problem”!

Vær så god, opgaven ligger lige for.

Finn Hansen

PS. Et lignende tilfælde hørte jeg engang beskrevet fra det sydøstlige Polen, hvor det ikke var sanglærken, man fokuserede på, men engsnarrens afkom!

PPS. Rød glente, musvåge, ravn og krage følger tit græsslåningsmaskinerne, så der er tit fine obs. at hente, hvis arbejdet ikke foregår i de mørke timer.