Invitation til Fællesarrangement mellem Bornholms Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm

Invitation til
Fællesarrangement mellem Bornholms Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm

Fuglene i landbrugslandet – samarbejde mellem landmænd og fuglekiggere Viberne – lærkerne – agerhønsene og alt det andet.

Tid og sted: Mandag den 18. november 2019 kl. 19 – 21, Kannikegård, Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby

Oplægsholdere og debatører:
Frederik Tolstrup, Næstformand i Bornholms Landbrug & Fødevarer.
Henrik Wejdling, Næstformand i Dansk Ornitologisk Forening, som har særlig indsigt på landbrugsområdet.
Moderator: Kåre Kristiansen, Formand for DOF-Bornholm

På mødet vil Henrik Wejdling og Frederik Tolstrup fortælle om resultaterne af et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Ornitologisk Forening og landbrugets ”videnscenter” SEGES, om hvordan den enkelte landmand på frivillig basis kan gøre sit for at fastholde de viber, som er på gårdens jorde, vel at mærke indenfor landbrugslovgivningens rammer, og uden at miste landbrugsstøtte.

Henrik Wejdling vil også gøre rede for initiativer, som kan give endnu flere viber, initiativer som Landbrug & Fødevarer også er parate til at samarbejde omkring.
Og mon ikke debatten vil bringe forskellige yderligere interessante fugle-landbrugsrelevante emner på banen? Forvent faglighed, saglighed – og så lidt bid, ping-pong og humor.

Bornholms Landbrug & Fødevarer giver en kop kaffe.

Du kan se nogle af resultaterne af vores samarbejde her: https://dof.dk/vibe og https://lf.dk/viben

Du kan også hente invitationen som pdf fil, hvis du klikker her.

Velkommen til mødet!

Bornholms Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm