Min yndlingsfugl – Isfuglen

Isfuglen, alcedo atthis, er min ynglingsfugl ! Jeg er meget betaget af dens ualmindelige smukke farver, og af dens hurtighed.

Isfugle - foto Joefrei, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Isfugle – foto Joefrei, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons


Jeg lærte den at kende som Kingfisher, for jeg boede bogstaveligt talt midt i Okavango Deltaet i Botswana, for mange år siden. Et sandt eldorado for fugle – og gamelife elskere.
Når vi sejlede ned ad floden, oplevede vi disse hurtige azurblå/ turkise “lyn”, der glimtende forsvandt mellem sivene. Den er en fremragende fisker, hvis man er så heldig at nå at se det!

Mange år senere, så jeg vores “egen” Isfugl på Kolding egnen, ligeså fascinerende, som den i det sydlige Afrika. Her på Bornholm er vi også så heldige at have den flere steder, man kan se den i Ferskesø, ved Skovly, i Rønne Sydhavn og Zartmannsvej Søen.

Men det kræver tålmodighed, at få den at se, har man det, bliver man belønnet med synet af denne smukke “fisker”, ja, efter min mening, lever den helt op til sit engelske navn, Kingfisher.

Lisbeth Nilsson