Min yndlingsfugl: Halemejsen (Aegithalos Caudatus)

Forord

Min far var min natur-mentor.
Fra jeg var barn, og senere teenager og nu voksen, og indtil min far forlod denne verden, var han den, der lærte mig om naturen.
Lærte mig at se og lytte i og til naturen.
Lærte mig at opdage, forundres og samtidig værne om naturen.
Han var den, der gav mig den vidunderlige og enest√•ende gave det er at holde af naturen ‚Äď p√• den rigtige m√•de.

Derfor elsker jeg skove, strande, s√łer og moser og de dyr, der f√¶rdes i alle naturtyper: Fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr. Men jeg m√• indr√łmme, at selvom jeg har haft mus, smaragdfirben, st√•lorme, fisk, leguan og undulater i bure, terrarier og akvarier, og selvom jeg b√•de har nydt at iagttage r√•dyr, r√¶ve og spidsmus i de tidlige morgentimer i en smuk for√•rsskov, eller fanget fr√łer og vandinsekter om sommeren i et sundt vandhul, eller l√łftet sten og gamle tr√¶stykker om efter√•ret ved skovstier for at finde insekter og krybdyr, er det fuglene, der har vundet mit hjerte.

Disse flygtige, fjerkl√¶dte, smukke efterkommere af dinosaurerne er mine favoritdyr, og de har givet mig mit livs bedste naturoplevelser sammen med min far, alene eller i selskab med andre ‚ÄĚfugletosser‚ÄĚ.

Min yndlingsfugl

Alle fugle fascinerer mig, og i min verden var de alle lige dejlige, smukke og sp√¶ndende, indtil jeg en kold vinterdag st√łdte p√• en flok sm√•, dunede, hvide, sorte og lyser√łde fugle med lange haler.

Halemejse ved Kærgård - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Kærgård Рfoto Carsten Andersen

Det var en frostklar, vindstille formiddag i december m√•ned 1966. Sneen dalede stille ned fra en lysegr√• himmel som sm√• bl√łde vattotter, og ved en lille mose omringet af unge, hvidstammede birketr√¶er, s√• jeg dem. Der var 9 i alt.

Det var hele familien ‚ÄĚhalemejse‚ÄĚ, der stille kvidrede og fl√łjtede til hinanden. De var meget tillidsfulde, mens de hang der i grenene, nogle med hovedet nedad, andre mens de vimsede rundt p√• de yderste tynde, tynde grene, n√¶rmest som akrobater i et fantastisk show opf√łrt i naturen med mig som tilskuer.

Jeg glemmer det aldrig. Jeg sendte et pift afsted til min far (vores m√•de at kommunikere videre til hinanden, at nu var der en naturoplevelse, som skulle deles), og sammen fik vi lov til at v√¶re vidner til dette smukke syn, og vi f√łlte os begge meget heldige og meget glade.
S√•dan blev jeg ‚ÄĚhooked‚ÄĚ p√• halemejser og deres forunderlige verden, for disse fugle er ikke ‚ÄĚkun‚ÄĚ yndige, bed√•rende og nuttede, men de er ogs√• trofaste, sociale, familie-orienterede og kloge (sidstn√¶vnte st√•r for egen regning).

Halemejsen, som ikke er en mejse, men h√łrer til sin egen familie ‚ÄĚhalemejserne‚ÄĚ, er en fugl p√• 15 cm, hvor halen udg√łr de 10. Den har et lille bitte n√¶b, som har lige den rette st√łrrelse til at fort√¶re sm√• edderkopper, insekter og birkefr√ł.

I Danmark har vi hele 2 halemejse-racer : Den Nordlige , med helt hvidt hoved og den Sydlige, der har et sort b√•nd over √łjet til nakken.
Ofte i f√¶llesskab med deres voksne unger og andre familiemedlemmer skaber halemejser bl√łde, runde reder, der er forede med mos, fjer, lav og spindelv√¶v, s√• deres unger (8-12) kan ligge godt og rart.
Halemejsefamilierne holder desuden sammen i sm√• flokke, efter at ungerne er fl√łjet fra reden, og familiemedlemmer hj√¶lper til med fodringen af den nye sl√¶gt. Jo, halemejsen er ikke blot en bed√•rende fugl, den er ogs√• en meget social fugl.

Halemejse ved Udkæret - foto Carsten Andersen
Halemejse ved Udkæret Рfoto Carsten Andersen

Om vinteren er fuglene endnu mere utrolige i deres omsorg for hinanden, da medlemmer af halemejse-familien sidder sammen og varmer hinanden, n√•r frosten bider, og n√¶tterne er kolde. Mange sm√•fugle d√łr, n√•r den nordiske vinter er h√•rd, men halemejserne har fundet et system, der ofte kan redde sl√¶gten fra kulded√łden.

Jeg har siden min f√łrste oplevelse med halemejser tilbragt mange gode stunder i deres selskab. I Bastemosen har jeg j√¶vnligt st√łdt p√• sm√• flokke af pludrende halemejser. I Paradisbakkerne tr√¶ffer jeg dem ofte sammen med musvitter, bl√•mejser, sortmejser og tr√¶l√łbere i de s√•kaldte ‚ÄĚMejsetog‚ÄĚ, hvor ligesindede fr√ł‚Äď og insektspisende sm√•fugle flyver sammen p√• fourageringstogter i vore danske skove.

I min sommerhushave i Ebeltoft har jeg endda haft forn√łjelsen af halemejser ved foderbr√¶ttet, ivrigt guffende l√łs p√• fedtkugler i vinterm√•nederne.

Ja. Sådan er det bare

Halemejsen er og bliver min yndlingsfugl, simpelthen fordi den er modig, social, spændende og bedårende.

My St√łrup