Lige så længe jeg kan huske det, har blåmejsen været min yndlingsfugl.
Da jeg var barn blev jeg fascineret af den smukke blå farve og de flotte aftegninger. Desuden hører den jo også med i gruppen af de nuttede mejser, samtidig med at den også ser lidt fræk ud. Det var også dejligt at den var så almindelig, at jeg rigtig kunne studere den på foderbrættet, hvor jeg ofte så den parvis.
Om det skyldes de flotte grafiske aftegninger, eller den sjældne blå farve ved jeg ikke, men det har altid været forholdsvist nemt at finde diverse ting med blåmejse motiv. Så andre må også være vilde med den. Især min mor har været dygtig til at spotte mange forskellige ting med blåmejse.
Min seneste gave er en halskæde med en blåmejse udskåret i træ, som jeg bærer ved særlige lejligheder. Jeg har også 2 blåmejser i glas, hvor lyset rigtig kan skinne igennem de smukke blå/gule farver. Til min 40 års fødselsdag fik jeg et stort maleri af en farveløs blåmejse, hvor farverne kun er omkring fuglen. Da kommer de grafiske aftegninger virkelig frem. Det synes jeg også er meget smukt.
Da jeg blev voksen lærte jeg så mere om blåmejsens biologi, og jeg husker tydeligt da en anden fuglekigger påpegede dens voldsomme temperament!
Jo, det var da rigtigt nok, nu jeg tænkte over det. Men kunne jeg have en yndlingsfugl som er så hidsig? – for et eller andet sted så identificerer man sig jo med sin yndlingsfugl.
Svaret er blevet et ja. Jeg er slet ikke i tvivl. For ved lidt efterrationalisering, så har mit eget temperament gennem årene udviklet sig i retning af blåmejsens 🙂
Den har altid været og vil altid være min yndlingsfugl.
Henriette Tøttrup Hansen
