Min yndlingsfugl

Min yndlingsfugl, ja, det må være Perleuglen.

Perleugle - foto Hanne T√łttrup

Perleugle – foto Hanne T√łttrup

Perleuglen er en ret lille ugle med et stort hoved og store, gule √łjne. Den har en meget smuk fjerdragt, hvor oversiden er brun med sm√• hvide pletter/perler og undersiden hvidlig med svage, brune pletter. De udfl√łjne unger er derimod m√łrkt chokoladebrune med forskelligartede hvide indslag i ansigtet.

Den lille ugle er bed√•rende, charmerende, nysgerrig, ret s√• tillidsfuld, men den er ogs√• en mystisk fugl, der er sv√¶r at f√• √łje p√• i nattens mulm og m√łrke og den viser sig m√•ske kun som en flygtig silhuet. Nemmere er det at f√• den at h√łre, da dens klangfulde stemme, der best√•r af serier af gentagne dybe po-p√•-p√•-p√•-p√•-p√•-fl√łjtetoner, som stiger i toneh√łjde og tempo, kan h√łres op til 3 km v√¶k p√• helt stille aftener.

Den synger s√• smukt, og h√łrer man den tillige en m√•neklar vinternat dybt inde i skoven, hvor skovbunden er d√¶kket af hvid, glitrende sne, er hele sceneriet af overv√¶ldende, eventyrlig karakter.

En lidt gr√¶nseoverskridende og sp√¶ndende naturoplevelse var det ogs√• en sommernat at sidde hele natten igennem ved en perleuglekasse med alle sanser sp√¶ndt til bristepunktet. M√łrket lukkede sig om skoven minut for minut, som aftenen skred frem, og lyset kom s√• lige s√• stille tilbage ved daggry, snigende sig ind mellem alle tr√¶stammer. Det stemningsfulde blev s√• yderligere understreget af kontaktkald fra de fodrende for√¶ldrefugle og ungelyde fra kassens indre.

F√łrste gang jeg h√łrte en Perleugle synge var i marts 1993 i Almindingen. Siden er det blevet til rigtig mange genh√łr, men oplevelsen er stor hver eneste gang og hvert √•r gl√¶der jeg mig til at komme rundt i de bornholmske skove for at finde og lytte til denne lille energiske, charmerende ugle.

Hanne T√łttrup