Tolv morgenduelige ornitologer var mødt op lige midt på Bornholm lørdag morgen – nærmere betegnet ved den gamle stakitfabrik i Almindingen. Her var der nemlig cykeltur ud i det endnu spæde forår. Vi fik nu mange eksempler på at foråret og ynglesæsonen for længst er i gang for adskillige arter.
Vejret var til at starte med udmærket, med en let vind og en sol lysende igennem tynde cirrusskyer. Senere blæste det dog noget op og da temperaturen ikke kunne snige sig op på mere end otte grader, var det til tider ganske køligt.
Den omkring ti kilometer lange tur gik af skovens mange gode cykelveje. På denne måde var det muligt at dække et stort område. Samtidig kunne vi registrere de fugle vi passerede på vejen mellem de forskellige lokaliteter. Turen var veltilrettelagt med flere af Almindingens klassiske fuglesteder indlagt. Vi besøgte dog også flere mindre kendte lokaliteter – for nogle deltageres vedkommende for første gang.
Den omkring ti kilometer lange tur gik af skovens mange gode cykelveje. På denne måde var det muligt at dække et stort område. Samtidig kunne vi registrere de fugle vi passerede på vejen mellem de forskellige lokaliteter. Turen var veltilrettelagt med flere af Almindingens klassiske fuglesteder indlagt. Vi besøgte dog også flere mindre kendte lokaliteter – for nogle deltageres vedkommende for første gang.Allerede fra første færd var der fine opvisninger af skovens Ravne. De blev en af turens gode oplevelser og sås med adskillige individer undervejs. Enkelte af disse med kroen fuld på vej til deres sultne unger. Der var i øvrigt også enkelte Sjaggere fra en af øens meget få ynglekolonier ved netop Koldekilde. Første stop var ellers Bastemosen, som ud over ænder og Grågæs bød på Gråstrubet lappedykker, et par Rørhøge samt et par overflyvende Traner og en Skovpiber. To par Store flagspætter var ved at afgøre, hvor revirgrænsen skulle gå under stort ståhej. Flere steder kunne Lille korsnæb noteres. Arten svinger meget fra år til år; men det ser ud til der i år er flere ynglefugle end normalt. Parrene kan have lagt æg allerede i december – selv om de fleste nok først er begyndt rugningen i løbet af marts.
Vi fortsatte til Hagemyr, hvor der både var godt med vand og en trompeterende Trane. Derudover dog meget lidt. Videre gennem skoven stoppedes der for at lytte til sang af både Sortmejse og Træløber. Disse kan let udskilles, her i tiden før det store fuglekor for alvor starter. Siden forbi Røverkær hvor der holdtes en kort kaffepause i selskab med Ravne, Små korsnæb og Vindrosler. Her stødte Hans Fæster i øvrigt til gruppen.
Vi nåede Svinemosen, som rummede en del ænder og Grågæs, Gråstrubet lappedykker, Rørhøge, Rørspurv samt flere korsnæb og selvfølgelig Ravne. En fin Trane trak ind over området. I en grøft på nordsiden af mosen fandt Else Clausen nogle fine fjer, som hurtig blev udnævnt til Fasan-fjer. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at det drejede sig om fjer fra en Rørdrum! Et egentligt kadaver fandt vi aldrig, men dette kan jo være blevet flyttet af f.eks. en Musvåge. Et særdeles spændende (men selvfølgelig også trist) fund som viser, man ikke bare skal gå ”med næsen i sky”.
Vi nåede parkeringspladsen ved Stakitfabrikken igen ved ellevetiden efter tre gode timer med fyrre arter, frisk luft og flere forskellige forårsbebudere. Godt man ikke bare sad derhjemme i varmen, men i stedet kom ud og oplevede noget spændende i godt selskab. En detailleret turliste kan findes på dette lille link
http://www.dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=17-04-2010&obstype=observationer&species=alle&obserdata=3760HTØ&sortering=dato
Tak til Hanne Tøttrup og Thomas Christensen for en velgennemført tur.
Carsten