Sommerkystfugletællinger på standby

Sommerkystfugletællingerne har fundet sted i 10 på hinanden følgende år fra 2012 – 2021 og blev sat i værk, da man ønskede nogle tal for bestanden af Ederfugle ved den bornholmske kyst og hvor mange ællinger, der overlevede svømmeturen fra Ertholmene til Bornholm.

Da der nu er kommet de ønskede data* ud af de hidtidige tællinger, har bestyrelsen besluttet at sætte sommerkystfugletællingerne på pause i foreningssammenhæng. De vil dog kunne tages op igen om nogle år.

Skulle der være nogle af jer, der stadig har lyst til at tælle på jeres hidtidige rute, kan I selvfølgelig stadig gøre det og indtaste jeres observationer i DOFbasen.

*) Note, data/resultater: Se DOFT nr. 1, 2019 og Natur på Bornholm årgang 2011-2020

Hanne Tøttrup