Tur på Galløkken

Hvinand - foto Mediawiki

På søndag den 26. januar kl. 10.00 er der tur på Galløkken. Vi mødes på P-pladsen ved Rønne Vandrerhjem, Arsenalvej 12.

Ruten går langs kysten og i skovområdet på Galløkken, hvor vi ser på årstidens fugle. Hvinand, Stor Skallesluger og Havlit er næsten sikre. Der ligger ofte en del andefugle i læ af molen ved det nye havneområde og måske ligger der andre spændende dykænder langs kysten.

I skoven er der sædvanligvis en del rastende småfugle og der kan være gang i Allikerne og Rågerne i området ved Kastellet.

Vi vil desuden kigge forbi ”ugletræerne” på campingpladsen, hvor der de sidste mange år er iagttaget Skovhornugler.

Turen rundt er på ca. 3 km og turen tager ca. 2 timer med gode stop undervejs.

Turledere: Henriette Tøttrup Hansen, mobil 24 60 50 89 og Per C. Pedersen, mobil 29 17 67 05