Vinterfuglene på Almegårdsterrænet 24. januar 2016

Dejligt stille vejr, dvs. stort set ingen vind, temperaturen lidt over frysepunktet. Alt sammen meget godt, men så var det også tåget, så det kneb med udsigten. Denne vinter er også lidt speciel, idet det meget længe har været meget mildt, så der ikke er kommet mange vintergæster nordfra.

20 forventningsfulde mennesker mødtes på øvelsesterrænet, og vi fik da også en god og hyggelig tur med frisk luft og god snak: Ud over de åbne områder og igennem småskovene, og endelig tilbage langs Blykobbe åen. Fuglene derimod var yderst fåtallige og meget tilbageholdende. I alt så eller hørte vi 4 Solsorte, 3 Musvitter, 9 Gråænder, 1 Ravn, 1 Krage og en Kernebider.
Men det var en hyggelig tur.

Jens