Vi tog trapperne!

Stortrappe - verdens tungeste flyvende fugl - foto Carsten Andersen

Stortrappe – verdens tungeste flyvende fugl – foto Carsten Andersen

I dagene 25.-28. april deltog 15 bornholmere på den spændende, hektiske og rigtig gode tur til området vest for Berlin, hvor Stortrapperne yngler. Her har en betydelig bestand af denne fugl (som er den tungeste i verden der kan flyve) overlevet. Vi fik nogle flotte iagttagelser af de imponerende fugle og oplevede endda to parringer.

Vi følte os næsten som opdagelsesrejsende i det for danske ornotologer nærmest ukendte område. Som det fremgår af turrapporten, som allerede nu ligger tilgængelig på http://www.dof-bornholm.dk/turberetninger, sås rigtig mange andre fugle end lige Stortrapper og turlisten rundede hele 150 arter på de bare 2½ dage i felten. I flæng kan nævnes et hav af Hvide Storke og Sølvhejrer, Hedehøge, Sorte Glenter, Rødhovedet And, redebyggende Pungmejse, Korttået Træløber, Sydlige Nattergale, Savi- og Drosselrørsangere og nogle fine Hortulaner.

Syngende Hortulan - foto Carsten Andersen

Syngende Hortulan – foto Carsten Andersen

Turen bød på mange gode oplevelser og man kan få et godt indblik i nogle af dem på hjemmesidens galleri. Flere billeder dukker op hen af vejen, så kig forbi igen senere, mens en egentlig turbeskrivelse følger i næste nummer af Gaddisijn.

Carsten