Tur til Nord-øst Skåne

Efter en rolig overfart fra Rønne til Ystad ventede en luksusbus på at køre os rundt i Nordøstskåne. Med svensk chauffør. Vi var 19 deltagere, heraf 3 drenge på 12-14 år.

To generationer kigger på fugle - foto Thomas Christensen

To generationer kigger på fugle – foto Thomas Christensen

I snelandskab og strålende solskin kørte vi i nordlig retning til 1. stop ved Åby Enge, der var ukendt for de fleste af os. En del Sangsvaner, Grå- og Sædgæs blev spottet. Og Sanglærken sang en forårssang for os. En Stor Tornskade blev set af få.

Så til Boderne med et par Havørne, Lille Skallesluger og mindst 20 Engpibere plus 1 Stor Tornskade.

Videre til Landøn. På vejen dertil over 1000 Grågæs på en mark. 2 Røde Glenter og nogle få ænder ved havnen. Den medbragte frokost blev indtaget i den lidt kølige, men solrige vejr. Nogle så 5 Havørne her.

Fugletårnet ved Espet - foto Kåre Kristiansen

Fugletårnet ved Espet – foto Kåre Kristiansen

Pludselig stoppede bussen på vej mod Espet. Kåre havde set en Kongeørn i flugt over bussen. De hurtige til at komme ud af bussen så den. En ungfugl med hvide vingebånd.

Til fugletårnet ved Espet. Turens mest fuglerige lokalitet. Her var over 1000 Troldænder, 100 Gravænder og der blev set både Grå-, Krik-, Knar-, Fløjlsænder, Havlitter m.v. Solen nu næsten borte her kl. 1400, men tørvejr.

Et besøg ved Pulken gav mod forventning ikke mange fugle. Et par Traner i det fjerne og nogle gæs var vist alt, så vi kørte til “Grupahullet” ved Helgeås udløb. Her var både Rød- og Sortstrubet Lom og nogle Fløjlsænder.

En herlig vandring lidt senere langs det flotte åløb ved Degaberga gav faktisk ingen fugle. Vandstær og Bjergvipstjert havde ikke tænkt at vise sig i dag. Men vandfaldet var flot og lidt større end vores eget i Døndalen.

Bjergirisk ved Espet - foto Kåre Kristiansen

Bjergirisk ved Espet – foto Kåre Kristiansen

Vi kørte nu så småt hjemover mod Ystad via Fyledalen. Men da mørket nærmede sig, sås intet her. Vi blev så afleveret ved terminalen i Ystad. Nu væltede regnen ned. Lidt våde ankom vi gående til en udmærket kineser-restaurent ved torvet i Ystad. God mad til rimelige penge.

Vippe, vippe med Leonora. Tilbage i Rønne kl. ca. 2200 efter en fin fugletur med i alt 64 fuglearter. Evy havde gættet 65, så hun “vandt” æren, som man siger.

Tak til de 2 gode ledere Kåre og Thomas. Turen tåler gentagelse næste år.

Fuglehilsen fra EILIF.