Na(t)tur for fuld musik

I disse uger kulminerer fuglesangen rundt om pĂĄ Bornholm. En af de bedste mĂĄder at opleve det imponerende kor pĂĄ er at starte tidligt om morgenen. Jo tidligere jo bedre.

Så på søndag mødes vi kl. 4:00 på parkeringspladsen nord for Bastemose. Det ser ud til at blive flot vejr og allerede på denne tid af dagen er der fuld gang i drosler og sumpsangere. Efterhånden som tiden går og vi bevæger os rundt om mosen, stemmer flere og flere arter i.

Turen er på bare 1½ km, så vi kan roligt tager os god tid til at lytte til de mange forskellige arter. Ud over de forskellige sangere håber vi på at der kommer Rørdrum, Trane, Lærkefalk og Rødrygget Tornskade på turlisten.

Husk at vi stadig skal færdes i grupper på under ti deltagere. Når du ankommer til mødestedet, vil du derfor blive bedt om at blive i bilen, til turlederne har oversigt over deltagerantallet. Når den første gruppe er mindst 50 meter væk, kan de næste forlade bilerne og starte på turen med deres vejviser. I hver gruppe skal der stadig holdes mindst en meters afstand til de andre deltagere.

Carsten Andersen