Månedstur nr. 50!

Havørne i Udkær - foto Hans Fæster
Havørne i Udkær – foto Hans Fæster

Efter som jeg startede månedsture januar 2016, så er vi nu nået til nr. 50. Det skal fejres lidt. Vender jeg tilbage til.

Vi mødes som sædvanligt midt i Almindingen ved vejkrydset Almindingsvej/Segenvej, hvor også den fine røde gård Koldekilde er beliggende. Det sker søndag den 2. februar 2020 kl. 10.00.

Vi fordeler os i bilerne og kører ud i fædrelandet for at se på fugle. Ruten vil være først til Kærgårdstårnet og derefter til Udkæret. Parkering på p-pladsen ved skoven, hvorefter vi går en tur langs den nordlige del af Udkæret. Her vil jeg vise, hvor det nye fugleskjul skal bygges.

Forhåbentlig er der en del fugle at se på de 2 lokaliteter. Ravne, ænder, gæs og måske Havørn. Vandtæt fodtøj er nødvendigt, idet der kan være mange vandpytter m.v. især på den sidste del af turen.

Afslutningsvis kører vi alle til min bopæl på Bossevejen 11 øst for Vestermarie. Her er der ostemadder, kaffe, the m.v. Det betyder, at du ikke denne dag skal medbringe mad og drikke. Kl. ca. 1230 afsluttes denne forhåbentlig særlige månedstur.

Det er en DOF tur med Eilif S. Bendtsen som turleder. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage.

Vi ses!