Årets sidste månedstur

Sølvhejre i Udkæret - foto Carsten Andersen
Sølvhejre i Udkæret – foto Carsten Andersen

Vi er allerede i december, så vores sidste månedstur i år er søndag den 5. december kl. 10:00. Da mødes vi alle ved p-pladsen midt i Almindingen, ved vejkrydset Almindingsvej/Segenvej.

Herefter kører i til Hagemyr og går en lille frisk tur. Mon ikke der er ænder,  gæs og måske en Sølvhejre.
Senere kører vi til Udkæret, der p.t. er meget stor som følge af megen regn. Andefugle, rovfugle m.v. ser vi her. Afslutningsvis nyder vi sammen den medbragte mad i bålhytten nær fugleskjulet.

Turen arrangeres af DOF Bornholm. Det er gratis at deltage. Alle er velkomne. Månedsturen varer 2-3 timer.

Turleder er som sædvanligt Eilif S. Bendtsen. Mobil 23 48 80 04.