Inden-øs-månedstur

Søndag den 7. juni kl. 10:00 mødes vi som sædvanligt på p-pladsen over for Koldekilde midt i Almindingen. Ved krydset Almindingsvej/Segenvej.

Jeg vil byde velkommen som tidligere. I må gerne komme ud af bilerne. Jeg finder hurtigt ud af antal, hvem der kører først osv. Jeg har på forhånd en medleder, hvis det skulle blive nødvendigt (over 10 deltagere). Efterhånden behøver vi ikke at gentage alle forholdregler vedr. corona. Vi kender dem alle. Og vi er alle fornuftige.

Denne gang bliver vi inde på Bornholm, idet turen først går til Svartingedalen fra den sydlige ende. Vi går halvvejs og vender. Efterfølgende kører vi til Præstedammen i Klemensker. Ikke så mange kender denne lokalitet. Vi afslutter her med at drikke kaffe, spise mellemmad og evaluere dagen.

Turen varer 2-3 timer. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage. Jeg har håndsprit med.

Turleder Eilif S. Bendtsen, mobil 23 48 80 04.